En kold vind blaeser over Kinas økonomi
Den økonomiske vaekstrate i Kina fortsaetter ned, hvilket også må forventes at fortsaette, hvilket dog primaert er et spejlbillede af den globale økonomiske udvikling.
Jeg har sjaeldent oplevet så lidt interesse for Kinas bnpvaekst, som da 3. kvartals bnp-vaekst blev offentliggjort forleden. Det føltes som om rigtig mange i finansmarkedet forventede et skuffende tal, og den forventning gik i opfyldelse. Det blev til en årlig vaekst på 4,9 pct. mod forventet ca. 5,1 pct., og denne forventning var endda skruet ned. Det er en temmelig kølig økonomisk vind, som Kina oplever i øjeblikket, og udsigten står heller ikke på solskin de naeste kvartaler, set ud fra en kinesisk målestok. Alligevel er kinesiske aktier steget, lige siden bnpvaeksten blev offentliggjort, men det er der måske også en forklaring på.
Forvarslerne var dog kommet, hvor alle havde fulgt dramaet om ejendomsudvikleren China Evergrande. Naturligvis har selskabet ikke påvirket Kinas bnpvaekst i en maerkbar udstraekning, men mentalt har mange vaeret forberedt på den kølige vind. Det skal dog naevnes, at faldende ejendomsinvesteringer i 3. kvartal bidrog til den lavere vaekstrate, det samme gaelder infrastrukturinvesteringer i veje og broer. Den gode nyhed var et højere detailsalg end forventet, selv om det gerne må stige endnu mere.
Det lyder ikke muntert, og den dårlige nyhed er, at udsigterne for dette indevaerende kvartal ikke er bedre. Hvis bnp-vaeksten falder til 4 pct., skal man ikke lade sig overraske, og jeg vil tro, at det er forventningen i aktiemarkedet i øjeblikket.
Den fortsat negative udvikling opfatter jeg som en kombination af både indenlandske samt globale faktorer. Det er ikke kun over økonomien, der blaeser en kold vind, det gør der fysisk set også over den nordlige del af Kina, eftersom vinteren naermer sig. Og da levestanden stiger for en voksende andel af befolkningen, indebaerer dette bl.a., at flere mennesker kan skrue op for varmen, og det gør de naturligvis. Så den saesonbetingede efterspørgsel efter energi rammer energimarkedet sammen med andre effekter.
Mangel på elektricitet har betydet, at produktionsvirksomheder har måttet lukke ned eller holde pauser. Dette er en forklaring på den pressede økonomi, hvilket var udpraeget i september. En vaesentlig årsag til en mindre kulbaseret energiproduktion er den kinesiske regerings målsaetning om at saenke CO2-udledningen. Om der bliver slaekket på den guidance, ved jeg ikke, men lige nu har virksomheder over hele Kina i stedet gang i alle de dieseldrevne generatorer, som man overhovedet kan opdrive. Et andet begraensende element har indtil for nylig vaeret en lov om, at energi produceret på kul højst måtte stige med 10 pct. i forhold til en basispris. Denne udsvingsgraense blev umiddelbart løftet til 20 pct., og samtidig forsøger man fra den 15. oktober at arbejde med reelle markedspriser for el, som produceres af kulfyrede kraftvaerker.
Prisloftet betød, at det var blevet urentabelt for de kulfyrede kraftvaerker at producere el. Den seneste aendring vil helt sikkert hjaelpe på energiproduktionen- og forsyningen i Kina. Om det er tiltag nok til at afhjaelpe forsyningsknapheden hen over vinteren, er jeg ikke nødvendigvis overbevist om. Energiforsyningen kan altså fortsat vaere en flaskehals i
Kinas økonomi de naeste seks måneder. Også her spiller den globale situation ind, nemlig at der gennem de seneste år generelt er blevet underinvesteret i udvinding af fossile braendstoffer, hvilket nu også rammer Kina ligesom resten af verden.
En anden årsag til nedlukninger rundt om i Kina har vaeret en lokal opblussen af covid-19-tilfaelde, hvilket også ind imellem har ramt de gigantiske udskibningshavne i Kina. Det er én af flere årsager til de tomme hylder flere steder i verden, men den globale forsyningskaede starter ikke nødvendigvis i Kina. Den starter ofte i andre asiatiske lande, hvor produktionen er billigere end i Kina, og også her betyder covid-19-udbruddene spontane nedlukninger af fabrikker.
De udsigter, der er for Kinas økonomi, vurderer jeg overvejende er et spejlbillede af den globale økonomi, trods de indenlandske udfordringer med elforsyningen og covid-19-udbrud. Det er mit primaere scenarie, at det forventede globale makroøkonomiske opsving i bedste fald er udskudt til andet halvår 2022. De tegn er begyndt at blive synlige, hvor senest udsigterne for tysk økonomi fik en kraftig nedjustering, netop frem til midten af 2022. Min forventning er, at investorerne må indstille sig på en endeløs raekke af nedjusteringer af forventningerne til bnpvaeksten verden rundt, specielt vedrørende første halvår naeste år.
Som naevnt tidligere var mange investorer forberedt på en kinesisk vaekst i den lave ende i 3. kvartal, og den var dermed allerede indregnet i aktiemarkedet. Da mange større økonomier ser ud til stadig at måtte vente på den ønskede vaekst, forbliver selv den lavere vaekst i Kina, acceptabel og fortsat interessant.
En mere direkte årsag til stigningerne blandt mange kinesiske aktier begrunder jeg naermere i vaerdiansaettelsen af selskaberne. Gennem de seneste to-tre uger har jeg oplevet et stigende antal investorer allokere til en raekke velkendte kinesiske selskaber, som f.eks. de store tech-virksomheder. Endnu en positiv faktor bliver den indenlandske efterspørgsel, den vurderer jeg forbliver i god forfatning, men den brede fremgang, på baggrund af nye maerkbare globale økonomiske fremskridt, bliver formentlig tidligst i 2. kvartal til naeste år.