Årtiers snak om ligestilling skal føre til handling

Et buldrende post corona-opsving giver et rekordstort antal ledige lederjob i dansk erhvervsliv. Det giver en uset mulighed for at gøre noget ved den manglende mangfoldighed på topposterne.

Det er rigtigt set med tvungen barsel til maend. Den kunne have vaeret laengere, men det kan komme på et senere tidspunkt. Det er også kun et spørgsmål om tid, før der indføres kvoter for det underrepraesenterede køn i bestyrelser i de største danske selskaber på linje med vores nabolande.

Den seneste melding fra et af regeringens støttepartier peger i retning af, at Folketinget langt om laenge begynder at flugte med holdningerne i erhvervslivet. Ligestillingen og mangfoldigheden kommer tilsyneladende ikke af sig selv med de mange gode viljers kraft. Årtiers ørkenvandring må afsluttes.

Men her slutter kampen for at få diversitet og mangfoldige talenter ind i topledelsen i dansk erhvervsliv ikke. Dette er kun startskuddet. Der skal meget mere til for at forløse det store potentiale for at skabe mere vaerdi for ikke kun ejerne men for hele samfundet.

Utallige studier dokumenterer effekten af at have forskellige kompetencer, perspektiver og synspunkter repraesenterede, når der skal traeffes vigtige beslutninger. Det gaelder ikke mindst i en tid, hvor der er behov for store forandringer for at gennemføre en omstilling mod en mere digital, en mere global og en mere baeredygtig fremtid.

Her fylder debatten om mangel på kvindelige ledere meget. Med rette. Det er naermest en skaendsel, at et land som Danmark ligger på en 29. plads over ligestilling ifølge World Economics Forums Global Gender Gap Index. Når det gaelder kvinders økonomiske deltagelse i samfundet, falder placeringen til 42. plads, og når det kommer til lederstillinger, er det den totale ydmygelse med en 101. plads. Det kan ingen sidde overhørig. Det kraever ekstraordinaere tiltag at rette op på en så uacceptabel situation.

Det er ikke svaert at finde modargumenterne mod kvindekvoter i de øverste ledelseslag. Det er et indgreb i den private ejendomsret, virksomhedernes selvbestemmelse, og at rekrutteringsgrundlaget for kvalificerede kvinder til de danske bestyrelser er for smalt.

Her er det isaer erfaringen som topchef i store virksomheder, der halter. Men disse kritikere, senest anført af finansmanden Lars Tvede, holder fast i meritokratiet, hvor det er den bedst kvalificerede person, der får jobbet. Hvis det var tilfaeldet, ville der helt sikkert vaere flere kvinder i topstillinger, da de i dag og isaer i fremtiden er bedre uddannede end maend.

Naeste skridt vil vaere at motivere kvinder til i højere grad at søge en lederkarriere. Der er fortsat alt for mange sociale normer, der holder kvinder tilbage fra at søge op i systemet, hvor det ofte kraever en større arbejdsindsats, der unaegtelig vil gå ud over familielivet.

Ledernes Hovedorganisation har lavet utallige analyser, hvis konklusion er stort set samstemmende. Maend er efter studietiden mere opsatte end kvinder på at gøre karriere som ledere, maend oplever det mere foreneligt med et familieliv, mens kvinder anser det for svaerere og skal arbejde hårdere for at blive forfremmet end maend.

Løsningsforslag er ifølge Lederne ligelig fordeling af barselsorlov, bedre økonomiske muligheder for at få hjaelp i hjemmet, mens der skal gøres en større indsats for at gøre op med den traditionelle og gammeldags opfattelse af mande- og kvindefag. Dem kan ingen naeppe vaere grundlaeggende uenige i.

Det er naermest en skaendsel, at et land som Danmark ligger på en 29. plads over ligestilling ifølge World Economics Forums Global Gender Gap Index.

Det er nu, at årtiers snak om ligestilling skal stoppe og lede til handling. Der skal indføres tvungen barsel for maend og kvindekvoter i bestyrelser hurtigst muligt. Men det store ryk kan ske uden politisk indblanding. Det buldrende økonomiske opsving i kølvandet på corona-pandemien skaber masser af nye arbejdspladser, åbner hierarkierne og giver nye og sjaeldent set gunstige muligheder for søge et lederjob eller blive forfremmet. Det kraever, at kvinder opfordres til at søge de mange ledige lederstillinger, at de selv bider al tøven i sig og griber mulighederne og ikke mindst at de ansvarlige for rekrutteringen laegger sig i selen for at finde tilstraekkeligt mange kvalificerede kvindelige kandidater.

Der er nu en historisk mulighed for langt om laenge at bryde utidssvarende mønstre og få accelereret overgangen til en mere mangfoldig ledelse. Hvad coronapandemien har gjort for digitaliseringen af vores samfund, kan den forhåbentlig også gøre for ligestillingen i lederjob.