På Borgen er de fjender – men i Thisted er de to partier fine venner

Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, har sagt, at DF bruger danskernes penge på frås, overforbrug, spild og »åndssvage« projekter i kommunerne. DF-toppen har svaret lige så hårdt igen. De to partier er hinandens modpoler i det, der er kernen i

Det siges, at hvis man skal have en ven i politik, så skal man få en hund. Så det har Ib Poulsen købt sig. En jagthund. »Jeg vil gerne have en hund, som man kan have gavn af. Den skal gerne lystre,« bemaerker han.

Den 56-årige tidligere havnebetjent har før siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Siden 2001 har han vaeret medlem af byrådet i Thisted, det er han stadig, og han genopstiller som DF’s spidskandidat til kommunalvalget.

I den forbindelse har Ib Poulsen faktisk fået sig en anden ven i politik. Brian Nielsen hedder den 45-årige lastbilmekaniker, der er spidskandidat for Nye Borgerlige, og de sidder nu over for hinanden hjemme på DFveteranens renoverede loft i staldbygningen og spiser stjerneskud til frokost. De kender hinanden fra gamle dage i fodboldklubben.

»Jeg var i en årgang, hvor der ikke var et unge-hold, og så kom jeg op på serie femholdet, hvor Ib Poulsen spillede,« fortaeller Brian Nielsen.

Ved kommunalvalget i 2017 stod Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige hver for sig i Thisted. Denne gang har de imidlertid fundet sammen i en alliance. Ligesom mange andre steder i landet. På trods af at de to partier slås på Christiansborg.

Åndssvage projekter

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har vaeret i haserne på hinanden i landspolitik siden folketingsvalget, hvor partileder Pernille Vermund og co. blev valgt ind med støtte fra omkring 83.000 vaelgere. Ca. 55.000 af dem kom fra Dansk Folkeparti.

Nok er de enige om meget i udlaendingepolitikken, men i velfaerdspolitikken har striden vaeret nådesløs.

I juli 2020 gik DF-naestformand Morten Messerschmidt til angreb på Nye Borgerliges økonomiske politik, som han kaldte »en gavebod for whiskeybaeltet«. Pernille Vermund svarede lige så skarpt igen i B.T.

»DF’ere sidder ude i kommunerne og stemmer igen og igen for at bruge danskernes penge på åndssvage integrationsprojekter såsom cykeltraening til somaliske kvinder. Dansk Folkeparti er dermed en del af problemet med overforbrug, frås og spild af danskernes penge,« sagde hun.

I august fremlagde Pernille Vermund en økonomisk plan med store skattelettelser og besparelser i den offentlige sektor og fastslog i Berlingske, at der er »stor forskel på os og Dansk Folkeparti, som er mere socialdemokratiske og kollektivistiske«.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl kaldte planen for »et frontalangreb mod den velfaerdsmodel, som vi kender i dag«.

»Det er positivt, at vi kan fortaelle danskerne, at man får to forskellige ting, afhaengig af om man støtter Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti,« sagde han.

Alligevel er Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges lokale folk gået i valgforbund i 45 af landets 98 kommuner til det kommende lokalvalg. Enten som par eller med andre partier. Hvordan kan det give mening, når de to partier er hinandens modpoler i den velfaerdspolitik, som udgør kernen i kommunalpolitik?

Kristian Thulesen Dahl mener, at mange vaelgere finder det »naturligt«, at DF og NB går sammen.

»Det er rigtigt, at kigger vi isoleret på de økonomiske ting, som kommunerne typisk har med at gøre, så ligger vi langt fra hinanden, men jeg tror, at der er forskel på, hvem Nye Borgerlige stiller med. Hvis deres kandidater reelt går til valg på partiets politik, så skal de ud og forklare, hvor der skal skaeres og fyres en masse mennesker,« siger han.

Pernille Vermund oplever, at de lokale DF’ere ikke agerer på samme måde som DFtoppen på Christiansborg.

»Når jeg kommer ud og taler med folk, er der små pip fra DF’ere, der lyder, som om de gerne ville have deres parti i en mere borgerlig retning.«

Hvordan har du det med, at en stemme på Nye Borgerlige kan blive en stemme på DF’s »overforbrug og frås«, som du har kaldt det?

»Det er desvaerre et vilkår, når man går i valgforbund. Det er derfor, man skal stemme på Nye Borgerlige. Jeg synes ikke, at det er et problem. Hvis man ikke går i valgforbund med partier, der ligger taet på en selv – selv om man kan vaere uenig om flere områder – så kan stemmer gå spildt, og det kan risikere at hjaelpe et rødt flertal.«

I Thisted findes en anden forklaring.

Nej til lukninger

Ib Poulsen gik ved valget i 2017 i valgforbund med Venstre, men det gør han ikke igen, efter at Venstre valgte at konstituere sig sammen med den socialdemokratiske borgmester, Ulla Vestergaard, selv om der var et borgerligt flertal. Det er han vred over. Og derfor har han set sig om efter en ny alliancepartner. Det skal skaenderier på Christiansborg ikke stå i vejen for.

»Det er jo Christiansborg-politik, vi er uenige om. Lokalt er jeg ikke i tvivl om, at vi kan finde faelles standpunkter,« siger Ib Poulsen og naevner kommunens økonomi, som han mener skal holde sig inden for den ramme, der fastlaegges i de årlige økonomiaftaler mellem KL og den siddende regering.

»Vi er enige om, at faergen skal tilbage til Hanstholm. Maden skal ikke centraliseres på plejehjem, og vi skal ikke have et asylcenter i Thisted Kommune,« siger Brian Nielsen.

Brian Nielsen føler også, at han politisk ligger taet på sin nye makker.

»Jeg plejede faktisk at stemme på Ib,« siger Nye Borgerliges spidskandidat i Thisted:

»Jeg kan se, at Ib også stemmer imod centralisering af madlavningen på plejecentrene, lukning af plejehjem og skoler. Det er meget naturligt, at vi er i valgforbund sammen«.

Er der ikke noget, I er uenige om?

»Så ender vi jo i det landspolitiske, hvor vi ikke er enige om den økonomiske politik,« siger Ib Poulsen efter en smule taenketid, inden han bliver afbrudt.

»Ib Poulsen er jo gået med i det nye budgetforlig, hvor man har afsat 53 mio. til et nyt jobcenter. Det mener jeg er fuldstaendig spild af penge,« siger Brian Nielsen.

Ib Poulsen forsvarer sig med, at han bestemt ikke er enig i den del, men at det er en del af et kompromis.

»Jeg fik faktisk ros af Enhedslisten for, at jeg havde fået noget igennem på aeldreområdet, socialområdet og handicapområdet. Det var den pris, jeg skulle have for at gå med. Man må give og tage,« svarer Ib Poulsen.

Appel til alle vaelgere

Fra to valgforskere lyder den klare opfordring, at alle vaelgere bør saette sig ind i de kommunale alliancer, inden de går i stemmeboksen den 16. november. Konsekvensen af valgforbundene er nemlig, at stemmeafgivningen bliver »som at spille i lotteriet«.

Valgforbund betyder kort fortalt, at partierne puljer stemmerne, når de skal omregnes til mandater. Lad os se på tre scenarier i et taenkt eksempel, hvor et mandat kraever 4 pct. af stemmerne.

1: NB får 2 pct., og DF får 6 pct. De står hver for sig uden valgforbund, og derfor er der kun et mandat til DF.

2: NB får 2 pct., og DF får 6 pct. igen. Nu er de gået i valgforbund, og derfor puljes stemmerne. Det giver tilsammen 8 pct. og dermed to mandater til valgforbundet. DF snupper begge, fordi det er så meget større. Her vinder DF på NB-stemmerne. 3: NB får nu 3 pct., og DF får 5 pct. Partierne er i valgforbund, men denne gang bliver der et mandat til hver, fordi de er taettere på hinanden. Her lukrerer NB altså på de overskydende DF-stemmer.

Problemet er ifølge forskerne, at ingen på forhånd kan vide, hvilke partier der bliver små eller store, og hvilken retning stemmerne sendes rundt i valgforbundene. Endnu mere uigennemskueligt bliver det, hvis der er tre, fire eller flere partier i samme forbund.

»Nogle gange bliver der et lotterielement, som gør, at man ikke rigtig kan vide, hvad der sker med ens stemme. Det kan vaere, at man ender med at støtte et parti, som man egentlig er modstander af,« siger Jørgen Elklit, professor emeritus og valgforsker.

Som Jyllands-Posten har beskrevet, opfordrer valgforskerne derfor til at indføre et mere gennemskueligt og retfaerdigt valgsystem, hvor valgforbund helt afskaffes. I mellemtiden bør vaelgerne vaere opmaerksomme på dem.

Jørgen Elklit understreger, at det saedvanligvis er partier, som ligger politisk taet på hinanden, der går i valgforbund, så en stemme på SF kan ende hos S, eller et kryds ved K kan blive en støtte til V.

Men mange steder findes umage alliancer.

I Tårnby kan en stemme på De Radikale ende som en hjaelp til Nye Borgerlige. Eller omvendt. På Bornholm kan et kryds ved Venstre støtte en lokalliste, der stiller med coronabenaegtere. I Holbaek danner S og DF par.

»Har man som borger i Holbaek lyst til at stemme på DF og risikere, at det bliver en støtte til S? Den overvejelse må man gøre sig som vaelger. Kan man leve med det, er den ikke laengere. Kan man ikke leve med det, må man finde på noget andet at gøre,« siger Jørgen Elklit.

Ulrik Kjaer, kommunalforsker ved Syddansk Universitet, betegner det »som en lotteriseddel i kampen om et ekstra mandat«.

»Mere rykker det heller ikke. Men hvis man opdager, at ens foretrukne parti er i valgforbund med et parti, som man slet ikke kan med, skal man lige overveje det en ekstra gang.«

Der er indgået over 300 forskellige valgforbund i landets 98 kommuner til dette valg. Jyllands-Posten har samlet et overblik over dem alle sammen, så du selv kan tage stilling inden valgdagen. Find dem på www.jp.dk/valgforbund.

Et godt tilbud på valgnatten

Tilbage ved langbordet i Thisted siger Brian Nielsen, at han er gået i valgforbund med

Dansk Folkeparti for at »stjaele stemmer«.

Ib Poulsen har det på samme måde. Han ser på valgforbundet, som han ser på sin nye hund. Det er noget, man skal have gavn af. Og det vil han sandsynligvis få, hvis Dansk Folkeparti igen bliver meget større end Nye Borgerlige, sådan som det skete i 2017. Her satte 10,9 pct. af Thisted-vaelgerne kryds ved DF. Nye Borgerlige fik kun 0,4 pct. af stemmerne. Gentager mønstret sig til naeste valg, vil en stemme på Nye Borgerlige potentielt kunne hjaelpe med et ekstra mandat til DF.

Men meget har aendret sig siden da, og hvis de landspolitiske tendenser for alvor slår igennem i Thisted, kan situationen ende omvendt. At Nye Borgerlige lukrerer på overskydende DF-stemmer.

»Jeg tror faktisk, vi får mest ud af det. Jeg tror, vi får et bedre valg, end Dansk Folkeparti gør. Men jeg håber da på, at vi begge får et godt valg,« siger Brian Nielsen.

Ib Poulsen har afvist at pege på Venstres spidskandidat som borgmester til dette valg. Han går selv efter posten og håber at kunne samle et flertal bag sig, når stemmerne er talt op. Brian Nielsen vil ikke love at støtte Ib Poulsen på valgnatten, selv om de nu er gået i valgalliancen sammen.

»Hvis den ene kan se, at han får meget ud af et tilbud, så er det jo sådan, politik er,« siger Brian Nielsen.