Briter har draebt mistaenkte IS-terrorister

Missionen for FNstyrken i Mali bliver stadig vanskeligere. Frankrig traekker tropper hjem, og juntaen i Bamako forhandler direkte med al-Qaeda.

De britiske FN-soldater fra The Queen’s Dragoon Guards var aldrig i tvivl. De to tungt bevaebnede maend på en motorcykel midt i Saharaørkenen lignede alt andet end fredelige civile.

De satte efter maendene i åbne jeeps og senere til fods, da motorcyklen vaeltede, og maendene flygtede ind i et buskads. Herfra kom soldaterne på ca. 10 meters afstand under beskydning fra et Kalasjnikov-stormgevaer og et lettere maskingevaer med baeltefødning.

Soldaterne svarede igen med maskingevaerer monteret på deres køretøjer og en 40 mm granatkaster.

Ildkampen varede i 20 minutter og draebte ifølge britiske aviser de to maend, der mistaenkes for at vaere krigere for den lokale afdeling af Islamisk Stat.

Konfrontationen var endnu en illustration af, at FN’s aktiviteter i Sahel-baeltet i øjeblikket er verdens farligste fredsmission. Den godt 300 km lange forsyningsrute mellem de to byer Gao og Menaka i Mali, hvor hovedparten af den 13.000 mand store FN-styrke holder til, har i årevis vaeret livsfarlig.

Igen og igen er både FNtropper og tropper fra den fransk ledede styrke mod islamisk terrorisme kommet under angreb fra de forskellige terrorgrupper, der huserer i det kaempestore område.

Navnlig siden oberst Muammar Gaddafis fald i Libyen i 2011 har Sahara og Sahel vaeret en ny højborg for islamistiske terrorgrupper, og i de senere år har også krigere fra Islamisk Stat i Syrien fundet et helle her.

Lige nu forvaerres situationen af, at Frankrig er begyndt nedtrapningen af sin militaere tilstedevaerelse i Mali. Tre baser i det nordlige Mali lukkes, og halvdelen af den franske styrke på 5.100 soldater sendes hjem.

Forhandler med al-Qaeda

Det franske luftvåben vil fortsat sikre luftstøtte i kampen mod ekstremister, og enheder af franske specialstyrker vil blive sat ind for i målrettede operationer at slå ned på både Islamisk Stat og al-Qaeda, når der er mulighed for det.

Men efter to militaerkup i Mali på mindre end et år er forholdet mellem Paris og

Malis hovedstad, Bamako, yderst anspaendt.

Dels har den nye junta åbnet døren for russiske lejesoldater fra den såkaldt Wagner-milits, dels vil den nu indlede direkte forhandlinger med islamisterne, herunder gruppen GSIM, der er en underafdeling af al-Qaeda.

De nye magthavere i Mali har officielt overladt det til ministeriet for religiøse anliggender at åbne en dialog med de ekstremister, som Frankrig i årevis har bekaempet.

Den franske analytiker Mathieu Pellerin fra Crisis Group siger til avisen Le Figaro, at der i flere år har vaeret kontakter, men de har vaeret yderst diskrete.

»Malis befolkning har i flere år opfordret til diskussioner med disse grupper,« sagde Malis premierminister, Choguel Kokalla Maïga, forleden til magasinet Jeune Afrique:

»I Afghanistan endte amerikanerne jo også med at diskutere med Taliban.«

Ifølge Pellerin igangsaettes forhandlingerne som en erkendelse af, at en militaer løsning ikke kan stå alene. Isaer ikke, fordi terrorgrupperne på trods af de internationale styrker konstant synes at udvide deres territorium.

Dialog er et nederlag

Frankrig, der siden 2013 har sendt tropper til Sahara for at rydde ørkenen for terrorister, opfatter det som et nederlag at indgå i en dialog.

Men i sidste uge afslørede ministeren for religiøse anliggender i Bamako, Mahamadou Koné, i en erklaering, at han er blevet betroet en mission med at raekke hånden frem til de radikale vaebnede grupper.

Uden at give detaljer understregede han, at der vil vaere røde linjer, som ikke må overskrides.