EU vil styrke den ydre graense, men ikke betale for hegn
Danmarks ønske om EU-finansieret graensehegn blev afvist. EU-ledere diskuterede Polens retsstat uden store resultater. Og så sagde de paent farvel til Merkel.
Forsvaret mod migranter på EU’s ydre graense skal styrkes. Men det kommer ikke til at ske med EU-finansierede hegn eller mure, sådan som Danmark sammen med en raekke andre lande ellers presser på for. I hvert fald ikke endnu.
Sådan landede bundlinjen efter et EU-topmøde, hvor migrationen igen fyldte meget på grund af øget tilstrømning fra Mellemøsten via Hviderusland.
Op til topmødet havde et mindretal på 12 lande, bl.a. Danmark, Polen, Ungarn og Litauen, foreslået, at EU i faellesskab begynder at betale for »fysiske barrierer« på den ydre graense, som det hed i et brev til EU-Kommissionen.
I dag støtter EU ikke graensehegn, så Polen og Litauen har besluttet at bygge for egen regning ind mod Hviderusland.
»Hvorfor skal det egentlig ligge litauiske skatteydere til last, når hegnet beskytter os alle?«, lød argumentet fra Østrigs nye kansler, Alexander Schallenberg, under topmødet.
I andre lande er appetitten på EU-hegn derimod begraenset. Og det lykkedes ikke statsminister Mette Frederiksen og co. at få EUbetalt hegn igennem.
Kompromiset i mødekonklusionerne blev, at EUKommissionen skal foreslå »alle nødvendige aendringer til EU’s juridiske rammer og konkrete forslag underbygget af tilstraekkelig økonomisk støtte til at sikre et omgående og passende svar på linje med EU-retten og internationale forpligtelser, inklusiv fundamentale rettigheder«.
Selv om de konkrete »fysiske barrierer« ikke kom med, udlagde Mette Frederiksen resultatet som positivt.
»Der er enighed om nu, at der skal arbejdes videre på at afdaekke, hvordan vi som EU kan vaere med til at finansiere en styrkelse af Europas ydre graense, så det ikke alene og primaert er et ansvar for de lande, der står ved fronten. Det synes jeg er utrolig fornuftigt. Det er et skridt fremad det her,« sagde hun til TV 2.
Samtidig åbnede regeringscheferne for, at der kan komme flere EU-sanktioner mod hviderussiske personer og enheder.
Slaget om retsstaten
Torsdag aften udkaempede stats- og regeringscheferne et slag om retsstaten. I centrum stod Polen, fordi landets forfatningsdomstol har afgjort, at dele af EU-traktaten ikke er »kompatibel« med den polske forfatning.
Det anses som en udfordring af selve EU’s retlige fundament.
EU-rettens forrang er tidligere blevet udfordret af domstole i bl.a. Tyskland og Danmark. Den polske sag er saerlig markant, bl.a. fordi den udspringer af en sag om det polske retssystems politiske uafhaengighed – som EUKommissionen og en raekke lande anser for spoleret.
Afgørelsen har udløst stor bekymring i en raekke EUlande, herunder Danmark, Holland, Belgien, Irland og Sverige, for, at EU’s grundlaeggende vaerdier bliver brudt med potentielt store konsekvenser for samarbejdets fremtid.
De synspunkter blev markeret under topmødets drøftelse, hvor adskillige lande bakkede op om, at EU-Kommissionen har varslet handling og mulige økonomiske sanktioner mod Polen.
Omvendt forsvarede Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, sin position om, at EU-Domstolen tiltager sig beføjelser, den ikke har fået mandat til. Et synspunkt, som Ungarn støtter helhjertet.
Det helt store sammenbrud på mødet blev dog afvaerget. Store lande som Tyskland, Frankrig og Italien understregede behovet for at fastholde »dialog og tilbageholdenhed,« som det blev udtrykt af en kilde.
Tysklands kansler Angela Merkel havde på forhånd advaret mod at optrappe konflikten ved domstolene, da »en kaskade af retssager ikke er en løsning på problemet«. Hun talte i stedet for behovet for dialog.
Merkels vilje til det sidste
Merkel, der deltog i sit topmøde nr. 107, som kan blive det sidste, hvis en ny tysk regering og kansler er på plads inden december-topmødet, fik som så ofte før sin vilje.
I de såkaldte »mundtlige konklusioner« fra EU-formand Charles Michel fremgår det, at landene »er overbeviste om, at retsstaten og retsvaesenets uafhaengighed er absolut fundamentalt«.
»Formanden konkluderede, at politisk dialog skal fortsaette for at finde løsninger,« hedder det.
Belgiens premierminister, Alexander de Croo, opsummerede således:
»Hvad fik vi ud af det? For at sige det lige ud: ikke det store. Det er godt, at diskussionen har fundet sted, og det er vigtigt, at der har vist sig stor opbakning til kommissionen i dens tilgang.«
Angela Merkels snarlige afsked efter 16 år i toppen af europaeisk politik blev markeret med en tale fra Michel.
»Du er et monument. Det Europaeiske Råd uden Angela er som Rom uden Vatikanet eller Paris uden Eiffeltårnet. Din visdom vil blive savnet, saerligt i komplekse tider,« sagde Michel og fremhaevede Merkels »ekstreme soberhed og simpelhed« som »meget kraftfulde forførelsesvåben«.
»Du er et kompas og et lysende lys for vores europaeiske projekt,« sagde han.
Foruden Merkel tog rådet afsked med svenske Stefan Löfven, der har vaeret medlem i syv år. Han fik også varme ord med på vejen.
»Du har praeget vores møder med staerk og beroligende tilstedevaerelse. Du har en meget solid og menneskelig overbevisning og har altid vaeret meget respektfuld. Med aerlighed og stor åbenhed mod verden,« lød det.