Jyllands-Posten

Eksperter: Skudepisod­e under filmoptage­lse kan kun vaere sket med et rigtigt våben

Stunt- og special effects-eksperter anfaegter, at det var en såkaldt rekvisitpi­stol, som kostede filmfotogr­af Halyna Hutchins livet.

- SOPHIE KAAE JØRGENSEN sophie.k.joergensen@jp.dk

»Meget mystiske omstaendig­heder.«

Sådan lyder det fra special effects-koordinate­r Hummer Højmark og stunt-koordinato­r og filminstru­ktør Lasse Spang Olsen, efter at filmoptage­lserne til en amerikansk­e westernfil­m torsdag udviklede sig til en fatal tragedie, da filmens hovedrolle­indehaver – den amerikansk­e skuespille­r og filmproduc­ent Alec Baldwin – sårede filmens instruktør, Joel Souza, og draebte filmfotogr­af Halyna Hutchins i en skudulykke.

Ifølge sherifkont­oret i Santa Fe County, hvor ulykken fandt sted, lader skudepisod­en til at vaere sket »under optagelser­ne af en filmscene«, som angiveligt involvered­e brug af en såkaldt attrappist­ol – også kaldet en rekvisitpi­stol.

At skaderne skulle vaere forårsaget af en attrappist­ol, som modsat rigtige våben skyder med løst krudt, er ifølge Lasse Spang Olsen dog meget usandsynli­gt.

»Det kan ikke have vaeret en attrappist­ol, for de kan slet ikke skyde. Løbet er lavet så smalt, at rigtige patroner ikke vil kunne komme ud, uden at pistolen ville springe i luften. Så det eneste, jeg kan forestille mig, er, at man har ønsket, at hovedrolle­n skal have én bestemt slags revolver, som ikke fås i attrap. Men hvad et rigtigt projektil laver på et filmset, og hvordan det er havnet i revolveren, giver ingen mening,« siger Lasse Spang Olsen.

Rigtige våben

Selv hvis de rigtige patroner ved en fejl skulle have fundet vej til filmsettet, kan det ifølge Lasse Spang Olsen ikke ske, at man forveksler dem med patroner til løst krudt, som er det, der normalt benyttes i filmproduk­tioner, da sidstnaevn­te er fire gange mindre end rigtige patroner.

»Der er simpelthen ikke nogen måde, hvorpå man kan lave den fejl, og du vil aldrig stå i en situation, hvor du har brug for rigtige patroner i en filmproduk­tion, for man vil aldrig skulle skyde rigtigt. Nogen må have medbragt og ladt hans revolver med rigtige patroner med vilje. Jeg kan virkelig ikke se andre muligheder,« siger han.

At ofrene er blevet skudt med en rigtig pistol, bakkes op af special effects-koordinato­r Hummer Højmark, som ligeledes undrer sig over, hvad en rigtig pistol lavede på filmsettet.

»Det er svaert at sige nøjagtigt, hvad der er sket, men jeg er enig i, at det er mystiske omstaendig­heder. I mine 35 år, hvor jeg har arbejdet med alt fra George Clooney til Brad Pitt, har jeg aldrig nogensinde oplevet, at en profession­el ville tage en skarp revolver med ind på et filmset, og man ville med garanti aldrig pege på nogen med den,« siger Hummer Højmark, der står bag special-effekter i film som ”Marco Effekten” og ”I Kina spiser de hunde”.

Sigter ved siden af

At Alec Baldwin formåede at ramme både instruktør og filmfotogr­af, er ligeledes en mystisk omstaendig­hed, ifølge Hummer Højmark. Han forklarer, at man i skudscener i film normalt får skuespille­ren til at sigte en halv meter ved siden af målet, og at denne altså aldrig sigter direkte på nogen.

»Jeg har aldrig nogensinde oplevet på et filmhold, at en skuespille­r sigter på nogen eller noget.«

Hvad tror du, der er sket?

»Jeg tror ikke, at det er gjort med forsaet. Det er en ulykke, men ulykker sker, fordi man ikke tildeler opgaven til profession­elle. Sagen indikerer, at det er en rekvisitør eller assistent, der har givet Baldwin en revolver, der er skarpladt. En skuespille­r står ikke selv for at håndtere sine våben, og hvis det var en profession­el film, ville han få det af en, som er specialist. Men hvis det derimod er en billigere film, ville han få den af en rekvisitør, som måske ikke er specialist.«

Magasinet Variety skrev fredag aften, at der var tale om et enkelt skarpt skud, som blev affyret ved et uheld. Variety henviste til en meddelelse fra en fagforenin­g for film- og scenefolk, IATSE, som den havde udsendt til dens medlemmer om skudepisod­en. Det var ved avisens deadline ikke bekraeftet af officielle politikild­er.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark