Sjovt og smertefuldt aegteskabsdrama
Lars Noréns ”Sandhed og konsekvens” bliver brutal, ondskabsfuld og underholdende i haenderne på Maria Vinterberg og det eminente hold.
Elisabeths søster Julie og hendes mand, Mikael, er på besøg for at fejre Elisabeths 50-års fødselsdag.
Nu slaenger de sig i sofaen og fordøjer middagen over et stort glas gin. Og så begynder sandhederne at komme frem. Først som sarkasme og spydige kommentarer, men gradvist bliver udbruddene større og ordene hårdere. Og i løbet af et par timer bliver situationen så overdrevet og brutal, at der ikke synes at vaere nogen vej tilbage.
Den 26. januar i år mistede vi den svenske dramatiker Lars Norén, der døde som 76-årig.
Mørkemanden, kaldte man ham. Og ”Sandhed og konsekvens” er et meget godt eksempel på, hvorfor det er et passende kaldenavn. På hver sin måde er de fire personer i forestillingen fyldt af mørke. Alkoholisme, psykisk sygdom, barnløshed og eksistentiel krise haenger som store, sorte skyer i deres aegteskaber, mens kaerligheden synes at vaere forduftet.
Der bliver sagt ting på scenen, som vi ikke turde drømme om at sige til et andet menneske. Alligevel ved vi, at der findes aegteskaber, som knuses på nogenlunde samme måde. Det kan altså virke grotesk at betragte, men også skraemmende realistisk.
Opslugt af replikker
Igennem forestillingen veksler vi imellem højlydt latter og åndeløse gisp. Det skyldes først og fremmest instruktør Maria Vinterbergs evne til at opdage og dyrke al den sorte humor, som Norén har lagt imellem linjerne.
Gevinsten er, at vi som publikum er fuldkommen opslugte af forestillingen fra start til slut, selv om både scenen og handlingen er statiske. Vi sutter euforisk på den ene kaeberaslende replik efter den anden, som var de bittersøde bolsjer, og vi nyder både ydmygelserne og de absurde indfald. Derudover folder de fire medvirkende karaktererne ud med psykologisk dybde og mesterlige komedieevner.
Sarah Boberg er rap og fyrig som den alkoholiserede Elisabeth, der synes at have mistet alt og nu forsøger at knuge sig til den sidste rest af vaerdighed og mening. Som Jens er Niels Ellegaard både blød og rolig udenpå, men formidler samtidig et vaeld af komplekse følelser, så vi maerker dem snarere end at se dem.
Peter Oliver Hansen skildrer pengemanden Michael med en let karikeret lag på lag-fysik, der viser en krakelerende macho-facade med en vaklende usikkerhed nedenunder. Og endelig er Anette Støvelbaek betagende og teknisk praecis, når hun fører os igennem både de sjoveste og de mest sårbare scener med fysisk og sprogligt overskud.
SKUESPIL
TEATRET VED SORTE HEST Af Lars Norén Iscenesaettelse: Maria Vinterberg Scenografi: Marianne Nilsson Varighed: 2 timer og 30 minutter Spiller i København til den 3. december