Vi får demokratisk problem uden valgplakater
Den 16. november går ca. 10.000 kandidater til valg om ca. 2.000 kommunalbestyrelsespladser, mens ca. 1.400 regionsrådskandidater forventes at stille op til 200 regionsrådspladser. Det betyder, at kun ca. 20 pct. af de opstillede kommunalvalgskandidater og godt 15 pct. af regionsrådskandidater ender med at repraesentere deres parti og lokalområde de naeste fire år.
De skal vaelges af knap 4,5 mio. stemmeberettigede danskere. Der er lagt op til hård kamp om vaelgernes opmaerksomhed. Og valgdeltagelsen er udfordret. Isaer ved kommunal- og regionsrådsvalgene.
Forskellen mellem de mest og mindst engagerede er kolossal – og forskellen vokser sig større. Den mest engagerede gruppe udgøres af uddannede, etnisk danske kvinder, der er i beskaeftigelse. Over 90 pct. af den vaelgergruppe stemmer ved valgene.
Helt omvendt ser det ud blandt arbejdsløse maend med ikkedansk baggrund uden uddannelse. I skaerende kontrast stemmer under 10 pct. af dem ved valg. Det betyder, at specifikke grupper af mennesker i stigende grad får monopol på den førte politik. På den måde negligeres de politiske interesser for dem, der ikke stemmer. Det gavner ikke samfundet som helhed.
Demokratiet er ikke i fare for at gå under, men faldende valgdeltagelse kan udfordre vores følelse af sammenhold. Heri spiller valgplakaterne en meget vigtig rolle.
De skaber et taettere bånd til de kandidater, som vaelgerne hører til.
Tre fjerdedele af alle kandidaterne bruger valgplakater. Det gør de, fordi det virker – og fordi valgplakater i lygtepaelene er en tradition.
Vi må indse, at ikke alle laeser avis eller ser nyheder hver dag.
Derfor er valgplakaterne et vigtigt element i gadebilledet. Og det er bekymrende, når danskere og enkelte kandidater udtrykker bekymring for valgplakaternes berettigelse. De mindre kendte kommunalog regionsrådskandidater har ikke en jordisk chance for at få samme taletid i medierne som de landskendte folketingspolitikere.
Hvis vi gerne vil sikre et bredt udsnit af lokalkandidater, er det vigtigt, at vi opbygger kendskab til de mindre kendte kandidater.
Samtidig bliver vi bedre og bedre til at producere grønnere valgplakater, der kan genanvendes og produceres med grønnere materialer.
De kommunale og tvaerkommunale affaldssorteringer igangsaetter saerlige genanvendelsesindsamlinger af valgplakater. I Randers Kommune blev der i 2017 f.eks. indsamlet ca. 6.000 valgplakater, svarende til ca. 1.800 kg. Odder Kommune har et samarbejde med spejdere, der står for nedtagning af alle de opstillede partiers plakater fra den 16. november fra kl. 20.00.