Tesla gør prisen på bilforsikringer afhaengig af køreevner
Tesla skruer op for overvågningen med en bilforsikring, hvis pris afhaenger af førerens egenskaber som bilist. Tendensen kan brede sig.
Du trykker på speederen. Nu skal bilen op på motorvejsfart, og der er kraefter nok under hjelmen til en hurtig acceleration. Men så slipper du speederen lidt igen. Hvis du accelererer alt for hurtigt, vil prisen på din forsikring stige naeste måned. Kameraer og sensorer i bilen holder nemlig i detaljer øje med, hvordan du kører, og så får du point, der bestemmer den månedlige pris.
Det lyder måske som fremtidsmusik, men er man Tesla-ejer i Californien eller Texas, kan man fremover vaelge sådan en løsning. Tesla traekker data fra de mange indbyggede måleinstrumenter i bilen og saetter prisen derefter. En hård opbremsning, et for hidsigt sving eller for kort afstand til bilen foran er blandt de faktorer, som bliver regnet sammen til en månedlig Safety Score, hvor 100 er det bedst mulige.
I Teslas eget eksempel vil prisen for bilforsikringen variere mellem 530 og 830 kr. pr. måned, hvis en bilist scorer mellem 88 og 98 sikkerheds-point. Der er altså gode penge at spare på at køre paent. Men vil der vaere kunder til konceptet, når det involverer en konstant overvågning af folks kørsel?
Ja, hvis fordelene er store nok, vurderer Thomas B. Moeslund, der forsker i overvågning og effekten af overvågningen.
»Den slags er her allerede, og lige nu er vi i en brydningstid. Google ved hele tiden, hvor du er henne. Til gengaeld får du bedre trafikinformation og bedre services. Det er en byttehandel. Så spørgsmålet vil vaere, om man som kunde føler, at fordelene står mål med den følelse af overvågning, der følger med,« siger professoren fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet.
Den holdning har generelt aendret sig meget de seneste år i befolkningen.
»Der er sket et skred i vores holdning til den form for overvågning. Havde du spurgt for 10 år siden, var svaret nok et klart nej i befolkningen. Men nu har vi stille og roligt accepteret det,« siger Thomas B. Moeslund.
Konceptet blev til hos Tesla, fordi de traditionelle forsikringsselskaber var for dyre og ødelagde økonomien i at købe en Tesla, fortalte Teslas økonomidirektør Zach Kirkholm på en telekonference, da selskabet aflagde kvartalsregnskab tidligere på ugen.
»Vi gik ind i markedet for forsikringer uden, at det var vores intention, vil jeg sige. Vores kunder kom til os og klagede over, at prisen på en traditionel forsikring var for høj og, at det gjorde en Tesla mindre økonomisk fordelagtig at eje,« sagde han.
I kategori med en hidsig sportsvogn
Tesla gør sig den største umage med at reducere produktionsprisen, så flere har råd til en Tesla, lød argumentet – så en billigere forsikring vil betyde meget for de samlede omkostninger. Traditionelt har det nemlig vaeret dyrt at forsikre en Tesla, som også typisk falder i kategorien ”hidsig sportsvogn” hos forsikringsselskaberne på grund af de mange hestekraefter, mange Teslaer er født med.
Det var simpelthen ikke fair, at en Teslaejer, der kører paent, skal betale en høj pris, fordi andre kører usikkert, mente Zach Kirkholm.
»Fordi vores biler er forbundet, fordi de i bund og grund er computere på hjul, så har vi enorme maengder data, som vi kan bruge til at analysere en bilists adfaerd. Og vi kan se, om den adfaerd er sikker, for vi får besked, hvis en bil er involveret i et uheld,« sagde han.
At bruge forskellige data om en bilist til at give en individuel pris er selvsagt ikke noget nyt. Et bestemt postnummer eller en lidt for muskuløs bil kan banke prisen gevaldigt op. Og overvågning af selve kørslen er heller ikke noget nyt. Det har danske forsikringsselskaber forsøgt sig med før, hvor man skulle installere en boks i bilen, der mere grovkornet kunne holde øje med bilistens adfaerd. Det blev dog aldrig en succes og blev udfaset.
»Det tog forbrugerne ikke så godt imod dengang, fordi de følte sig overvåget. Det blev italesat som om, at forsikringsselskabet hele tiden ville vide, hvor du var henne. I dag er det jo blevet overhalet indenom af vores smartphones, som hele tiden ved, hvor vi er,« siger Thomas B. Moeslund.
Teslas nye produkt adskiller sig dog fra de tidligere forsøg ved at overvåge bilistens kørestil i detaljer, hele tiden, og løbende justere prisen. Siden 2016 har alle biler fra Tesla nemlig haft hele pakken af sensorer og kameraer installeret, der skal bruges i ”autopilot”-funktionen. For at traene softwaren, der en dag skal gøre bilen selvkørende, samler Tesla løbende disse data ind og analyserer. Derfor har Tesla helt praecise data om alle Tesla-ejeres kørsel, som kan bruges både til at udpege de trafikvaner, der giver mange uheld, og altså til at tilbyde en forsikring baseret på den daglige kørestil.
Det, som minder mest om Teslas forsikring i Danmark, er det lille danske forsikringsselskab Undo, der bruger nogle af de samme principper. Her skal man som ny kunde i to-tre uger køre med en app taendt, der kan måle lidt af det samme, som Tesla også bruger: Hårde opbremsninger, lidt for friske sving og om telefonen bliver brugt meget under kørslen. Modsat Tesla måler Undo også hastigheden i forhold til fartgraenserne.
Men alle disse data bliver på telefonen, som kun sender en samlet score tilbage til Undo, understreger Søren Buron, medstifter og produktdirektør for Undo.
»Det er nok for os med en årlig stikprøve i to-tre uger. Og så kan vi give kunderne feedback og hjaelpe dem med at køre bedre. De siger, at de vaerdsaetter at blive gjort opmaerksom på, hvordan de kører i løbet af prøveperioden,« forklarer han.
At Undos bilforsikring er baseret på data om folks kørsel, betyder også, at selskabet gør meget ud af at forklare, hvordan det fungerer.
»Det er vigtigt for kunderne, at vi er helt transparente omkring, hvad vi gemmer af data og hvad vi bruger. Og vi kunne for eksempel aldrig finde på at saelge data videre. Vi gør en dyd ud af kun at indsamle de data, der er nødvendige,« siger Søren Buron.
Afstand til den forankørende
Selvom Tesla er eneste bilproducent med den helt store pakke af sensorer og kameraer i alle biler, er der også kommet mange målepunkter i andre nye biler. For eksempel har de fleste nye biler i dag en radar, der hele tiden måler afstanden til bilen foran, så bilen automatisk kan nødbremse.
Hvor taet, man kører på bilen foran, bliver også regnet med i Teslas sikkerheds-score, for det giver selvsagt en større risiko for sammenstød, hvis man i høj fart kører helt taet på andre. I princippet kunne data fra denne radar i alverdens biler også indgå i en beregning i en individuel forsikringspris. Men det er af flere grunde ikke så nemt, forklarer Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.
»Et forsikringsselskab har ikke adgang til de data, som ligger i bilerne, og hvis en kunde ønsker at udveksle data med sit forsik
Der er sket et skred i vores holdning til den form for overvågning. THOMAS B. MOESLUND, AALBORG UNIVERSITET
ringsselskab, så kraever det klar accept og samtykke fra kunden. I Danmark er der en god beskyttelse af forbrugerne i kraft af EU’s databeskyttelsesregler. Derfor vil det vaere svaert i Danmark og resten af EU at implementere en løsning som den, Tesla tilbyder i USA,« siger hun.
Et andet stort, amerikansk tech-selskab kom i september i modvind, da de ansatte følte sig urimeligt overvåget. Amazon har nemlig installeret et nyt system i selskabets varevogne, som med fire kameraer skulle holde øje med både trafikken og med chaufføren.
Det skete efter sager om aggressiv kørsel og et højt antal skader på bilerne, og konceptet er, at chaufføren får en advarsel eller mister sin bonus, hvis der bliver sløset i trafikken. For eksempel hvis chaufføren er uopmaerksom og roder med sin telefon, eller hvis der ikke er nok afstand til bilen foran. Problemet er bare, at systemet ofte tager fejl, siger en raekke chauffører ifølge mediet Vice.
Chaufførerne fortaeller, at biler, der maser sig ind foran deres varevogn i taet trafik, vil udløse en alarm om aggressiv kørsel, selvom de intet kan gøre for at forhindre det. Det kan også blive tolket som uopmaerksomhed, hvis en chauffør kigger i sidespejlet eller taender for radioen. Og så ryger bonussen for chaufførerne, som ikke er direkte ansat af Amazon, men kører for Amazon gennem et fragtfirma.
For ikke at blive straffet, begyndte chaufførerne at stoppe bilen helt op i god tid før et stop-skilt, for så at køre frem og stoppe igen, hvor de kunne overskue trafikken. Stop-skilte drillede nemlig systemet, så det var den eneste sikre måde at undgå en advarsel, forklarer de.
Et stort fald i antallet af ulykker
Amazon har omvendt meldt ud, at antallet af ulykker er faldet med 48 pct., siden kameraerne fra tech-firmaet Netradyne blev installeret. At systemet ifølge chaufførerne ofte tager fejl, har selskabet ikke kommenteret.
Amazon-eksemplet er langt fra, hvad
Tesla har rullet ud, og er tilsyneladende plaget af fejl, men princippet er det samme: At man som bilist løbende bliver overvåget og får besked, hvis man ikke kører sikkert. Det kan med tiden gøre det mere sikkert for os alle sammen i trafikken, lyder hovedargumentet fra Netradyne. Selskabet saelger også systemet til vognmaend med store lastbiler, hvor konsekvenserne kan vaere voldsomme, hvis opmaerksomheden bliver vendt vaek fra vejen for laenge.
Professor Thomas B. Moeslund sammenligner grundtanken i Amazons system med de regler, der kom om køre-/hviletid for lastbilchauffører i EU.
»Langturschauffører faldt i søvn i trafikken og slog folk ihjel. Så kom det her system, hvor de blev monitoreret med gps, og de klagede over overvågning. Men trafikken blev mere sikker, og jeg tror også, at de fik bedre arbejdsbetingelser,« siger han.
Fiskere overvåges
Lige nu er der også debat om videoovervågning af fiskere i et forsøg på at sikre, at kvoterne bliver overholdt. Det har også ført til skarp kritik fra fiskerne.
»Jeg kan godt forstå, at de føler sig overvåget. Men forbrugerne kraever, at der er styr på det, hvis de skal købe fisk. På samme måde tror jeg, at der kan komme krav fra forbrugerne, som ikke vil acceptere, at folk kan opføre sig som tosser i deres biler med vanvidskørsel eller at falde i søvn bag rattet,« siger Thomas B. Moeslund.
Diskussionen kan blive vendt til noget positivt, tror han, hvis man kan pege på konkrete forbedringer med for eksempel faerre trafikdraebte.
Det saerlige ved en forsikringsordning, som den Tesla nu ruller ud, er muligheden for, at den bliver adfaerdsregulerende. Når det sidder i baghovedet, at det kan koste
300 kr. på regningen naeste måned at køre for aggressivt, kan det potentielt laegge en daemper på en bilists dårlige trafikvaner.
Selvom modellen hos Undo kun har nogle få ugers overvågning af kørslen, håber Søren Buron også, at det kan vaere med til at skubbe kunderne i en mere trafiksikker retning.
»Det er helt klart noget, vi taenker på. Det ville vaere helt vildt fedt, hvis vi på den måde kan vaere med til at skabe et mere sikkert trafikmiljø,« siger han.