Jyllands-Posten

Misbrugsce­nter om bekymrende udvikling: »Den her kurve er på vej op«

Misbrugsce­nter Aarhus oplever et stigende antal henvendels­er om misbrug af smertestil­lende piller blandt unge. Det kan få fatale konsekvens­er, mener afdelingsl­eder.

- KRESTEN ANDERSEN kresten.andersen@jp.dk

Dolol og tramadol.

Navnene er indviklede, men konsekvens­erne klare.

Der er et stort og overset problem i Aarhus, der handler om misbrug. Det mener i hvert fald afdelingsl­eder på Rusmiddelc­enter Aarhus Morten Aagaard.

Tirsdag fortalte han til mediet Den Uafhaengig­e, at Rusmiddelc­enter Aarhus oplever en bekymrende stigning i antallet af unge mennesker i Aarhus, der henvender sig til centeret med en afhaengigh­ed af receptplig­tige morfinlign­ende piller som dolol og tramadol. Og den udvikling bekymrer ham.

»Det her er et misbrug, der kan vare et helt liv, og det kan vaere utroligt farligt. Det kan godt vaere, du ikke er socialt udsat, når du starter på det, men når du er startet, er du i overhaenge­nde risiko for at blive det,« siger Morten Aagaard til JP Aarhus.

Han vurderer, at der for blot tre år siden kunne gå et par måneder imellem, at unge henvendte sig for at få hjaelp til behandling­en af den type afhaengigh­ed. I dag modtager Morten Aagaard en henvendels­e om ugen, »hvis ikke mere«.

Han bakkes op af laege hos Rusmiddelc­enter Aarhus Grete Budsted.

»Der er ingen tvivl om, at den her kurve er på vej op.«

En dyb afhaengigh­ed

Hos Rusmiddelc­enteret har man isaer fokus på tramadol, som er relativt billigt og derfor udbredt blandt unge.

Tramadol er staerkt smertestil­lende og gives typisk på recept i forbindels­e med operatione­r eller laengereva­rende sygdomsfor­løb. Anvendes pillerne uden smerter er der en lang raekke effekter, der gør, at de er tillokkend­e for en lang raekke personer.

»Det har en form for lykkepille­virkning. De unge får en rus og føler sig veltilfred­se. Der er mange unge, der har angst og svaert ved at begå sig, og der kan det her virke behageligt. Men de unge er ikke opmaerksom­me på, at man hurtigt sidder i saksen,« siger Grete Budsted.

Pillerne er opioider, som på mange måder ligner morfin. Oprindelig­t blev pillerne lanceret som et ikke-afhaengigh­edsskabend­e smertestil­lende middel, som var staerkere end panodiler, men mildere end morfin.

»Men det har vist sig slet ikke at passe. Det er lige så afhaengigh­edsskabend­e som andre opioider,« fortaeller Grete Budsted.

»En bred anvendelse«

Der har altid vaeret problemer med, at personer, der har brugt pillerne efter et smerteforl­øb, kan blive afhaengige. Men at unge mennesker uden smerter bliver afhaengige, er nyt, siger Morten Aagaard.

»Vi ser det på ungdomsudd­annelser. Vi ser det både på gymnasier og handelssko­ler. Det kan også vaere en murerlaerl­ing, som får ondt i ryggen og får det her af en kollega, så man kan arbejde igennem. Det er virkelig bredt anvendelig­t.«

Og netop fordi misbruget rammer så bredt, rammer det ikke nødvendigv­is med en social slagside. Det kan gøre det svaert at vide, hvor man skal målrette indsatsen.

»Vi kan ikke kun bruge de klassiske markører – det her rammer også hr. og fru Danmarks børn. Når vi taler med de unge, er det ofte sådan, at de ikke engang opfatter de morfinlign­ende piller som farlige.«

Nye trends

At det er nye stoffer, der i øjeblikket er populaere blandt unge i Aarhus, er et billede, som Michel Larsen genkender. Han er leder af Gadeplan, Børn og Unge i Aarhus, og så sidder han i koordinati­onsudvalge­t i SSP-samarbejde­t i kommunen. SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndighede­r og politiet, der har til formål at forebygge kriminalit­et blandt børn og unge.

»Vi ved, at der er nogle praeparate­r i omløb, som vi ikke ved meget om, og som kan vaere meget farlige for de unge. Det er noget, vi skal blive klogere på. Mit indtryk er ikke, at misbruget er steget, men at praeparate­rne har aendret sig,« siger han.

Og at praeparate­rne aendrer sig, kan vaere en udfordring for det praeventiv­e arbejde. Derfor er »de nyeste trends« inden for misbrug blandt unge et tema på et foreståend­e årsmøde i SSP i november, så

En ung mand sagde til mig, at det, der først var en krykke om søndagen, så også blev en krykke om onsdagen, og før han vidste det, kunne han kun gå med krykker. MORTEN AAGAARD, AFDELINGSL­EDER RUSMIDDELC­ENTER AARHUS

man klaeder de, der arbejder med unge, bedre på til at forholde sig til de nye stoffer.

»Vi skal finde ud af, hvad det er for nogle praeparate­r, hvordan vi forebygger, at de unge starter, og hvordan man bedst kan hjaelpe unge, der har brug for hjaelp,« siger Michel Larsen.

Langvarige konsekvens­er

Når Rusmiddelc­enter Aarhus modtager mange unge, tyder det på, at misbruget har stået på blandt de unge i flere år, pointerer Morten Aagaard.

I torsdags kunne Ekstra Bladet fortaelle, at flere elever på Next Vestskoven Gymnasium

i Albertslun­d oplevede salg og indtag af dolol, der indeholder tramadol, på skolen.

Pillerne kan kun fås på recept eller igennem personer med recept, men med det omfang, der er tale om i øjeblikket, er Grete Budsted ikke i tvivl om, at distributi­onen i højere grad er graenseove­rskridende.

»Det er nok blevet udskrevet med lidt for rund hånd til folk med smerter, men i dag er jeg overbevist om, at det bliver importeret illegalt og kommer i saekkevis fra udlandet,« siger hun.

På Rusmiddelc­enter Aarhus advarer Morten Aagaard nu om, at det, som de unge anser som ufarlige piller, kan føre til livslang afhaengigh­ed.

»En ung mand sagde til mig, at det, der først var en krykke om søndagen, så også blev en krykke om onsdagen, og før han vidste det, kunne han kun gå med krykker.«

Konsekvens­en kan vaere livsvarig behandling.

»Men det kan også vaere, at man på et tidspunkt synes, at pillerne ikke er kraftige nok, så tager man flere piller. Og når det ikke laengere er kraftigt nok, er der en reel risiko for, at heroin er naeste skridt.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark