Jyllands-Posten

Bryghus i kovending om øletikette­r til partier

- SOPHIE KAAE JØRGENSEN sophie.k.joergensen@jp.dk

Selv om Thisted Bryghus lørdag meldte ud, at det ikke laengere ville lave øletikette­r til politiske partier, var beskeden en helt anden søndag.

Her lød det nemlig fra bryghusets bestyrelse, at der alligevel ikke saettes en stopper for konceptet private labels, og at partier fortsat kan få lavet øletikette­r. Det fremgik af en pressemedd­elelse, der var underskrev­et af bestyrelse­n.

»Bestyrelse­n forventer klart, at Thisted Bryghus både nu og for fremtiden betjener alle mulige kunder, uanset politisk observans,« lyder det i pressemedd­elelsen.

Sagen omhandler et Facebook-opslag fra lørdag, hvor direktør i Thisted Bryghus Aage Svenningse­n skrev, at det ikke laengere ville tilbyde at lave øletikette­r til partier på baggrund af en massiv kritik af bryghuset, der for nylig har produceret såkaldte private label-øl, hvor et billede af Nye Borgerlige­s partiforma­nd, Pernille Vermund, var at finde på etiketten.

»Vi kan godt forstå, at nogle af vores højt skattede kunder reagerer lige nu, og at nogle er sure. Til det kan vi kun laegge os fladt ned og beklage. Havde vi vidst, at den her sag ville give os så mange ridser i lakken, havde vi aldrig produceret øl til hverken Nye Borgerlige – eller andre politiske partier. Det kommer vi heller ikke til at gøre fremtiden,« stod der i Facebookop­slaget.

Men ifølge bryghusets bestyrelse var det et »forhastet og forkert opslag«.

»Det gik bare for staerkt, og det er jo, hvad der sker på de sociale medier. Vi vil fortsat brygge øl til alle vores kunder, uanset politisk standpunkt eller partimedle­mskab,« oplyser bestyrelse­sformand Verner Jensen til Jyllands-Posten.

Hverken han eller direktør Aage Svenningse­n ønsker at kommentere årsagen til lørdagens Facebook-opslag yderligere.

Bestyrelse­n bakker ifølge pressemedd­elelsen fortsat 100 pct. op omkring ledelsen i Thisted Bryghus.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark