»Jeg synes jo egentlig, at det passer godt ind i byen«
De mange højhuse, der skyder op i en raekke provinsbyer, har mødt meget kritik. Men ifølge beboere og eksperter er der også fordele ved højhuse.
Højhuse skyder op mange steder i landet – også uden for de store byer Aarhus og København – ofte med lokale protester til følge.
Jyllands-Posten beskrev onsdag, at eksperter råder til at lade vaere med at bygge så højt. Men der er også en anden og mere positiv vinkel på højhuse, hvis man spørger dem, som bor i dem.
På 11. etage i Thors Tårn i Randers bor den 31-årige elektriker og projektleder Rasmus Christensen. Han er flyttet ind for to måneder siden. Hvis han skal pege på det bedste ved at bo i højhus, er det udsigten.
»Det er sindssygt flot med udsigt over enge og vandet,« siger han.
Rasmus Christensen arbejder på et forskerskib i Antarktis og er på grund af sit job bortrejst over halvdelen af året. Derfor gav det for ham god mening at skifte hus og have ud med lejlighed, fortaeller han.
»Jeg er så glad for at bo her. Det er dejligt bare at kunne køre ind i p-kaelderen og tage elevatoren op til sin lejlighed,« siger han.
Ligesom mange andre højhusbyggerier har Thors Tårn i Randers på 64,5 meter skabt debat. En lokal kaldte i Jyllands-Posten onsdag højhuset for en »arkitektonisk skamstøtte«.
Beboer Rasmus Christensen er helt uenig i kritikken. Han peger på, at det er bygget der, hvor det tidligere bryggeri Thor lå.
»Jeg synes jo egentlig, at det passer godt ind i byen. Man har prøvet at efterligne det tårn, der var der for måske 20 år siden, som man lavede øl i. Det synes jeg, de har ramt meget godt,« siger han og tilføjer:
»Jeg har overhovedet intet imod, at man bygger så højt. Jeg synes faktisk, det er flot.«
Papirtårnet i Silkeborg
I Silkeborg har højhuset Papirtårnet også skabt debat.
På niende etage bor parret Betty Mikkelsen og Niels Henrik Mikkelsen, som var blandt de første til at flytte ind i november sidste år. De har boet i Silkeborg i mange år og haft hus og have. Men da børnene flyttede hjemmefra, ledte de efter noget mindre.
»Fra jeg så projektet allerførste gang på tegnebraettet, vidste jeg bare, at her ville jeg gerne bo i mine gamle dage. Jeg var solgt med det samme,« fortaeller den 64-årige vagtfunktionaer Niels Henrik Mikkelsen.
»Nu bor vi lige midt i det hele. Og så alligevel har vi også ro her,« siger den 57-årige kvalitetskonsulent Betty Mikkelsen.
En lokalforening har kritiseret højhuset for ikke at passe ind og bl.a. give et dårligt klima med vind og skygge. Parret er helt uenigt i kritikken.
»Vores synspunkt er, at det passer godt ind med farverne og aestetikken,« siger Betty Mikkelsen.
»Og når du bygger op i luften, er det godt for naturen sammenlignet med, hvis du skulle bygge 86 parcelhuse,« siger Niels Henrik Mikkelsen.
»Perfekte aeldreboliger«
Forsker i boligkultur ved Aalborg Universitet Mette Mechlenborg har vaeret med til at undersøge livet i højhuse i Danmark. Hun fortaeller, at der er mange fordomme om, hvem det er, der flytter ind i de omdiskuterede bygninger. Men de holder ikke stik.
»Der er to stereotyper: Enten at det er dem, der ikke rigtig gider faellesskabet. Eller at de har boet i New York og Dubai og er totalt hippe og internationale.«
»Men når vi kigger på, hvem der bor i højhuse, så er det rigtig mange seniorer. Enten hvor de har store børn, der er flyttet hjemmefra eller snart gør. Eller også er det pensionister. For højhuse er typisk nye, vedligeholdelsesfrie og med elevator. De ligger typisk også med taet adgang til indkøb osv. Så som en af de pensionister, vi talte med, sagde: Højhuse er de perfekte aeldreboliger,« siger hun.
Desuden bor der også mange børnefamilier i højhusene, fortaeller Mette Mechlenborg.
»Nogle steder formår de at gøre trappen eller elevatoren til en slags barndommens gade, hvor børnene løber barfodet op og ned til hinanden. Så der er masser af eksempler på gode højhuse,« siger Mette Mechlenborg.
Mere klimavenligt?
Ifølge Mette Mechlenborg er der to fordele ved højhuse, som ofte fremhaeves i diskussionerne. For det første, at det skaber et vartegn for byen. For det andet, at det er mere klimavenligt at bygge højhuse.
Ifølge Søren Dyck-Madsen, som er seniorkonsulent ved den grønne taenketank Concito, er det dog svaert at sige, om højhuse er mere klimavenlige end andet byggeri.
»Den mest baeredygtige bebyggelsesform er at bo taet. Men om det så er decideret højhuse, eller hvor graensen går, det kan jeg ikke svare på,« siger han.
Han understreger, at spørgsmålet om baeredygtighed ikke bare handler om, hvorvidt man »stabler flere boliger oven på hinanden«.
Det handler bl.a. også om beliggenheden af højhuset, og hvilke transportbehov beboerne dermed får. Er det f.eks. nødvendigt, at mange kører i bil på arbejde? Eller kan beboerne let cykle eller tage kollektiv transport?
»Samtidig er der en tendens til, at folk, der bor i den taette by, rejser mere end folk, der bor i spredt bebyggelse. Så det er et kompliceret spørgsmål,« siger han.
Jeg har overhovedet intet imod, at man bygger så højt. RASMUS CHRISTENSEN, BEBOER I HØJHUSET THORS TÅRN I RANDERS
»Vi kerer os om hinanden«
Nord for Aarhus i landsbyen Løgten står højhuset Siloetten, hvor der før var en høj silo.
Her bor pensionisterne Jørgen Nielsen og Dorte Rasmussen på ottende sal. De er glade for netop det faellesskab, de har med andre seniorer i højhuset.
»Vi har sammenkomster. Vi fejrer fødselsdage. Og vi kerer os om hinanden,« siger den 70-årige Dorte Rasmussen.
Hendes mand, den 72-årige Jørgen Nielsen, fortaeller, at han oplever, at Siloetten med tiden er blevet et vartegn for området.
»Rent arkitektonisk er den fuldt accepteret her,« siger han og peger på, at f.eks. skoleklasser besøger bygningen.
Jørgen Nielsen fremhaever også den lokale forankring, som højhuset og dets beboere har til det omkringliggende landsbysamfund. Dorte Rasmussen fortaeller, at hun kender andre, der er »flygtet« fra højhuse i Aarhus, fordi de bl.a. ikke kendte deres naboer.
»Den her landsbytradition og kultur er flyttet med ind i huset. Det er vigtigt. Ellers ville jeg aldrig nogensinde have købt lejlighed i højhus,« siger Dorte Rasmussen.