Der er udsigt til fyldte tallerkener i Klitmøller Ålekistelaug
En af Danmarks sidste ålekister står på tvaers af Klitmøller Å og fanger ål på fiskenes vej forbi Cold Hawaii mod Sargassohavets varme gydevande
I nat var det nymåne, og kun en ganske lille spraekke af lys fra den gamle deroppe nåede gennem efterårsnattens vekslende skydaekke.
Ikke noget dårligt tegn, før Mogens Goul-Jensen skal til at løfte låget på ålekisten i Klitmøller for at se, om der bliver nok til at fylde alle tallerkner til generalforsamlingen den anden fredag i november.
»Ålene begynder deres traek mod havet et par dage før nymåne og helst i møgvejr med rusk og regn. De kulsorte naetter i august giver vandrefiskene de første signaler til efterårets store afgang. Sensommeren var varm og vindstille i år, og der svømmede ikke ret mange ål i kisten først på saesonen, men vi skal nok få rettet op på det endelige resultat, inden vi lukker og slukker,« siger Mogens Goul-Jensen, der er strandfoged i Klitmøller og på 25. år formand for Klitmøller Ålekistelaug.
Ålens blinde vej
Han har taget sin pandelampe på, for der er mørkt i det lille traehus af egespåner, hvis indre huser ålekisten, der ender som en blindgyde for ål på vej mod Sargassohavet.
Om efteråret kalder en mystisk drift på Nordeuropas fuldmodne ål, der navigerer ved hjaelp af et indre urvaerk og sanser med en praecision hinsides enhver menneskelig fatteevne.
Ålene fra Klitmøller har sikkert vokset sig store i Vandet Sø i Nationalpark Thy. Eller måske har de hersket som nattens jaegere i en lille mose eller et vandhul i klitplantagerne. Nu bruger de Klitmøller Å som første etape på en rejse med kurs mod vest og syd tilbage til deres rødder i Sargassohavet, det kilometerdybe tropiske hav øst for Nordamerika 6.000 kilometer fra Thy.
Men inden de med Cold Hawaii og sorgløse surfere om bagbord når ud i Nordsøen, møder de Mogens
Goul-Jensen fra Ålekistelauget.
Mindernes store hyttefad
»Det ser slet ikke så ringe ud endda. Vi skal nok blive maette til generalforsamlingen,« siger formanden, mens han røgter og håndterer sin ketsjer og traekker adskillige fuldfede ål op i en balje med rindende vand, hvor fiskene skal gå en tid, inden de skal slagtes og steges.
Både naturhistoriens og kulturhistoriens vingesus er med på denne efterårsdag ved Klitmøller Ålekiste, der har fanget ål i hvert fald siden 1716. Ja, måske var der en ålekiste i funktion ved Klitmøller Å århundreder tidligere. Man ved det ikke med sikkerhed.
Men sikkert er det, at fiskeriet har kendt sine bedste dage. I protokollen, hvor de årlige fangster er bogført, kan Mogens Goul-Jensen laese, at der engang på en enkelt efterårsnat svømmede 382 ål i ålekisten. Og et halvt hundrede ål pr. nat var mere reglen end undtagelsen dengang.
I 1700-tallet og et stykke op i 1900-tallet forsynede Klitmøller Ålekistelaug store dele af Thy med ål.
»Der var dengang en rigdom af ål, som vi i dag slet ikke kan fatte. Der blev fanget så store maengder i ålekisten, at fiskeriet kunne finansiere byggeriet af Klitmøller Kirke,« fortaeller Mogens Goul-Jensen.
Et år fangede de kun fire ål
I årtier har ålen over hele Europa vaeret i krise på grund af overfiskeri, tab af levesteder, forurening og fangst af åleyngel i lande med appetit på syletynde glasål. Så slemt står det til, at den europaeiske ål i dag bliver betragtet som en truet fiskeart, der er underlagt fredninger, regler med fangsttider og forbud mod eksport ud af Europa.
Klitmøller Ålekistelaug har 75 fiskedage at gøre godt med. Ålefaelden i åen er åben fra den 1. august til den 15. oktober.
»Vi fornemmede meget tydeligt, at der i en lang årraekke ikke svømmede så mange ål mod gydepladserne i Sargassohavet, som der gjorde engang. Nedturen for ålen kunne virkelig maerkes i 1990’erne, hvor vi et år kun fangede fire ål i løbet af en hel saeson. Da var der ikke nok til middagen efter generalforsamlingen. Vi er nemlig 42 medlemmer af Klitmøller Ålekistelaug,« siger Mogens Goul-Jensen.
Fra åleyngel til ålemenu
De senere år har det vaeret anderledes for Klitmøllers åleentusiaster, der hvert år saetter 40.000 stykker små åleyngel ud i Vandet Sø, der er en af Danmarks reneste søer. Udsaetningerne er både til gavn for ålebestanden og fungerer som hjaelp til selvhjaelp i ålekistelauget, når der skal skaffes råvarer til menuen.
Nymånerne i august, september og oktober kastede ganske mange rejselystne ål af sig i år. Facit i faelden kom til at lyde på hele 210 ål. Der er afgjort udsigt til, at alle kan blive maette til generalforsamlingen. Og Mogens GoulJensen er kisteglad. Ålekisteglad, forstås.
Der blev fanget så store maengder i ålekisten, at fiskeriet kunne finansiere byggeriet af Klitmøller Kirke. MOGENS GOUL-JENSEN, STRANDFOGED, FORMAND FOR KLITMØLLER ÅLEKISTELAUG