Trump lancerer et nyt socialt medie midt under kongresundersøgelse
USA’s tidligere praesident Donald Trump oplyser, at han på vej med en ny social medieplatform.
Midt under undersøgelsen om stormløbet mod den amerikanske kongres lancerer tidligere praesident Donald Trump et social medie, der atter en gang skal saette ham i stand til at kommunikere med den brede befolkning i USA.
Oplysningen om det nye sociale medie kom frem i sidste uge og har endnu en gang sat tryk på spekulationerne om, hvorvidt Trump stiller op som praesidentkandidat for Det Republikanske Parti i 2024 – nu altså bare med et nyt social medie til at give ham det sidste afgørende rygstød i forhold til et politisk comeback på den øverste post i USA; nemlig den som USA’s praesident.
Oplysningen om den ny sociale medieplatform, Truth, fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet Trump Media and Technology Group og finansieringsselskabet Digital World Acquisition Corp., der står bag finansieringen af mediet.
Det er dog stadig uklart, hvornår og hvordan den endelige lancering praecist kommer til at se ud. Kun, at den første udgave vil vaere en såkaldt betaverison, og at den endelige udgave af platformen først senere vil blive rullet ud.
Donald Trump oplyser i pressemeddelelsen, at han med platformen ønsker at bekaempe Facebook og Twitter, fordi selskaberne har knaegtet hans ytringsfrihed over for USA’s befolkning:
»Vi lever i en verden, hvor Taliban har en enorm tilstedevaerelse på Twitter, men hvor jeres amerikanske favoritpraesident alligevel er blevet bragt til tavshed,« skriver han om baggrunden for sit ny sociale medie.
Kastet af sociale medier
Tidligere på året blev Donald Trump kastet af Twitter og Facebook, der mente, at han havde forbrudt sig mod de sociale mediers husregler. Det skete som en direkte følge af stormløbet den 6. januar i år, hvor flere af hans tilhaengere med vold kaempede sig vej ind i Kongressen i Washington. Siden har Trump flere gange presset på for at komme tilbage på Twitter og Facebook.
Med Truth ser det dog ud til, at han delvist har opgivet den kamp og i stedet forsøger at skabe en platform, som han selv kan kontrollere. BBC’s teknologi ekspert James Clayton tvivler dog ligesom andre eksperter på, at det vil lykkes for ham at få skabt en platform, der effektivt vil kunne konkurrere mod Twitter og Facebook.
»I udgangspunktet er platformen åbenlyst politiseret. Den vil ikke vaere et sted, hvor man udveksler idéer, ligesom på Twitter, eller et sted, som hele familien bruger, ligesom Facebook,« skriver han i analyse på tvkanalens hjemmeside.
Samtidig har sagen om stormløbet på Kongressen de seneste uger fået ny vind i sejlene.
Det sker, efter Repraesentanternes Hus i forbindelse med en undersøgelse af forløbet i forrige måned indkaldte Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon som vidne i Kongressen om sagen, der er blevet kaldt den største trussel mod USA’s demokrati i nyere tid.
»Helvede vil bryde løs ...«
Steve Bannon udeblev fra en høring i sidste uge med henvisning til en bestemmelse i amerikansk lov om, at praesidenter og deres rådgivere til en vis grad kan påberåbe sig eksklusiv fortrolighed. Men torsdag nåede sagen et nyt højdepunkt, da Repraesentanternes Hus stemte for at sigte Bannon for foragt for Kongressen, fordi han ikke mødte op.
Ifølge det Trump-kritiske republikanske medlem af Kongressen Liz Cheney spiller Steve Bannon en nøglerolle i forløbet omkring stormløbet. Således deltog Bannon dagen før stormløbet i et møde med Trumps allierede på Hotel Willard i Washington.
Samme dag udtalte Bannon i en podcast, at »helvede vil bryde løs i morgen«.
Vi lever i en verden, hvor Taliban har en enorm tilstedevaerelse på Twitter, men hvor jeres amerikanske favoritpraesident alligevel er blevet bragt til tavshed. DONALD TRUMP, TIDLIGERE PRAESIDENT FOR USA
»Hr. Bannons egne offentlige udtalelser viser, at han vidste, hvad der ville ske, før det skete, og derfor må han have vaeret bevidst om – og kan meget muligt også have vaeret involveret i – planlaegningen af alt det, der kom til at ske den dag,« siger Liz Cheney
på baggrund af oplysningerne.
Donald Trump har offentligt forsvaret baggrunden for angrebet på Kongressen med henvisning til, at der var tale om protester mod, at praesidentvalget pga. valgsnyd blev stjålet fra ham. Påstanden
om valgsvindel er dog aldrig blevet bevist. Alligevel har flere republikanere gentaget påstanden, ligesom de er gået mod at undersøge stormløbet, fordi de mener, at der er tale om en politisk heksejagt på praesidenten.
I sidste uge indleverede
Trump et 26 siders langt søgsmål, der skal blokere for, at undersøgelsen får adgang til en raekke dokumenter fra Det Hvide Hus. Dokumenter, der skal klarlaegge hans egen rolle i sagen.
Dokumenterne bliver opbevaret i Det Nationale Arkiv i Washington, men ifølge Trumps advokater vil det stride mod den tidligere praesidents ret til fortrolighed, hvis de bliver udleveret.
I forhold til Bannons vidneafhøring er det nu op til det amerikanske justitsministerium at beslutte, hvad der videre skal ske med sagen. Historisk har ministeriet vaeret tilbageholdende med at blande sig i sager, der vedrører kongresundersøgelsernes juridiske handlemuligheder. Men hvis Bannon skulle ende med at blive dømt for foragt for Kongressen, kan det udløse op til et års faengsel eller en bøde på 100.000 dollars.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Steve Bannon om sagen.