»Maend vil vel ikke have, at deres mor dør af et hjerteanfald, fordi det blev fejldiagnosticeret?«
Nogle kalder hende transfobisk, andre mener, at hun overser de atypiske maend. Caroline Criado Perez er en feminist, som mener, at det er farligt, hvis vi ikke taler om, at der er forskel på kønnene.
Vi indleder med en gåde: En dreng og hans far er involveret i en bilulykke, som draeber faren. Drengen bliver hastet på hospitalet, men få sekunder før han skal opereres, siger laegen: »Jeg kan ikke operere drengen. Han er min søn.«
Hvordan haenger det sammen?
Studier har vist, at de fleste er mere tilbøjelige til at finde på fantasifulde og komplicerede svar end det mest oplagte: Laegen er drengens mor.
Det understreger netop pointen i Caroline Criado Perez’ bog ”Usynlige kvinder – skaevvredne data i en verden designet til maend”. Ifølge hende er manden udgangspunktet for samfundets indretning. Han er det neutrale referencepunkt for medicinske studier, politik, infrastruktur, arkitektur og samfundsøkonomi. Med andre ord: hele verdens design. Kvinder bliver til gengaeld opfattet som et nichefaenomen.
”Usynlige kvinder”, som først nu er blevet oversat til dansk, udkom i 2019, hvor den vandt en pris for bedste videnskabsbog, og nogle af de mest iøjnefaldende data fra bogen er blevet brugt i DR-programserien ”Alle hader feminister” med komiker Ane Høgsberg.
Det er således langtfra første gang, at Caroline Criado Perez gennemgår sine argumenter for kvinder, som udfolder sig over en Zoom-forbindelse fra hendes kontor. Perez vender sig mod bogreolen, da hun begynder at remse nogle af de mange sprog op, som bogen er blevet udgivet på.
»Japansk, koreansk, portugisisk, spansk, fransk, graesk, ukrainsk, taiwanesisk, hollandsk, italiensk, russisk, ungarsk, finsk, tyrkisk, tysk, polsk, iransk og sikkert også andre, jeg ikke kan se her eller huske.«
Så vi er mere eller mindre de sidste? »Svensk, jeg glemte svensk!«
Hvorfor er vi de sidste?
»I er ikke de sidste, I er kommet før mongolsk,« siger hun med et udtryk, som efterlader tvivl om, hvorvidt hun laver sjov.
De har vel også mere brug for den i Iran, end vi har?
»Jeg vil mene, at alle har brug for den.« Caroline Criado Perez ler, men der alvor bag latteren.
Flere fejldiagnoser
Den britiske journalist og aktivist er dykket systematisk ned i det, hun kalder kønsdatatomrummet. Gennem et omfattende antal studier, artikler og rapporter påviser hun, hvordan kvinder bliver overset, og hvorfor det kan vaere fatalt.
Eksemplerne står i kø både på siderne og i Perez’ datatunge talestrøm. Når det, der karakteriseres som typiske symptomer på et hjerteanfald, mest af alt er typisk for en mandekrop, bliver kvinder ofte fejldiagnosticeret og har derfor højere risiko for at dø af det end maend.
Og når udformningen af biler tager udgangspunkt i mandekroppen, øger det kvinders risiko for at komme alvorligt til skade i en bilulykke med 47 pct.
Selv noget så banalt som standardtemperaturerne på kontorarbejdspladser er ifølge Perez indstillet efter en formel baseret på stofskiftebalancen hos en gennemsnitlig 40årig mand på 70 kg. Men undersøgelser viser tilsyneladende, at kvinder har en lavere stofskiftebalance, og derfor vil mange kvinder opleve, at kontorerne kan vaere op til tre grader for kolde.
Når man taler om unisex-sikkerhedstøj, daekker det i virkeligheden over størrelser til store eller mindre maend, hvilket kan betyde, at kvinder ikke er lige så godt beskyttet. Løse beklaedningsdele eller handsker kan sidde fast i maskineri, og skudsikre veste daekker ikke hele overkroppen.
Caroline Criado Perez beskriver bl.a., hvordan medicinske forsøg oftest bliver udført på maend, hankønsdyr eller ikke angivne køn, selv om cellerne kan reagere forskelligt, alt efter om man har XX- eller XYkromosomer. Selv når det handler om kvindesygdomme, bliver hunkøn kun sjaeldent inddraget i dyreforsøg, lyder det fra Caroline Criado Perez.
Bogen beskaeftiger sig med alt fra sundhed over sproget til snerydning, natur katastrofer, arbejdspladser, algoritmer, mobiltelefoner og infrastruktur for at fastslå forfatterens budskab. Målet er ikke at lange ud efter maend, men pege på, hvorfor det giver mening at kønsopdele data og generelt indtaenke det kvindelige perspektiv.
Negative reaktioner
Ifølge den 37-årige forfatter er den blevet modtaget langt mere positivt, end hun havde frygtet.
»Der er forskere, som har fortalt mig, at de har aendret deres forskningspraksis efter at have laest bogen, og folk, som har fået deres virksomheder til at aendre politik. En kvindelig forsker fortalte, at hun nu er langt mere opmaerksom på kvinder. Hun mente tidligere, at det var for kraevende at inkludere kvindekroppen i forskningen, men efter at have laest bogen indså hun, hvor vigtigt det er. At se, at folk har taget budskabet til
Den seneste bog vandt Royal Society Science Book Prize og blev udnaevnt Financial Times Business Book i 2019.
Man bliver nødt til at tage højde for kønsforskelle. Det er videnskab. Hvis vi kan finde en måde at tale om det, som gør alle glade, så fint, men vi bliver nødt til at tale om det. CAROLINE CRIADO PEREZ, BRITISK FORFATTER, JOURNALIST OG AKTIVIST