CAROLINE CRIADO PEREZ

Britisk forfatter, journalist og aktivist.

37 år.

Forfatter til bøgerne ”Do It

Like A Woman ... and change the world” (2015) og ”Usynlige kvinder – skaevvredne data i en verden designet til maend” (2019). sig og forsøger at aendre det, har vaeret utroligt,« siger Perez.

Men kritikerne har ikke holdt sig tilbage. De har typisk delt sig i to lejre, fortaeller hun:

»Maend, som ikke er gennemsnitlige, siger: ”Jamen, tingene fungerer ikke for mig.” En mand på 2 meter og 20 cm, som siger: ”Jeg sidder ikke saerlig godt i biler.” Men jeg har ikke skrevet om usynlige ekstremer, jeg har skrevet om den usynlige halvdel af verden.«

Og så er der dem, som er utilfredse med, at hun agiterer for at skelne mellem kønnene.

»Burde jeg virkelig understrege kønsforskelle, når forskellen mellem kønnene er det, som er blevet brugt til at holde kvinder tilbage så laenge? Jeg forstår godt den impuls. Det er en fare at anerkende kønsforskelle, for historisk set er de blevet brugt til at sige, at kvinder er svage og derfor skal blive hjemme. Men realiteten er, at den tilgang er skadelig for kvinder, og nogle gange kan den draebe kvinder. For kvinder er ikke fuldstaendig som maend, deres kroppe er ikke som maends, men det betyder ikke, at de er mindre gode,« siger hun.

Caroline Criado Perez’ tilgang har fået nogle til at kalde hende transfobisk. Da organisationen Women in Technology and Science Ireland valgte hendes publikation som emnet for et bogklubarrangement, udsendte man en efterfølgende pressemeddelelse, hvor man tog afstand fra indholdet.

»Denne bog har en dybt problematisk måde at forholde sig til køn på. Bogen behandler køn i en binaer kontekst og dermed ignorerer den trans- og nonbinaere personers erfaringer,« lød det.

Nogle mener jo, at vi slet ikke burde tale om køn. At vi ikke engang burde bruge ordet kvinder, men i stedet bør tale om personer, der menstruerer. Alligevel insisterer du på kønsopdelt forskning?

»Jeg går op i at indsamle god og praecis data, som kan informere om god og praecis behandling, diagnose, politik og design. Og man bliver nødt til at tage højde for kønsforskelle. Det er videnskab. Hvis vi kan finde en måde at tale om det, som gør alle glade, så fint, men vi bliver nødt til at tale om det. Om at visse kroppe har disse tolerancetaerskler, og andre har andre taerskler,« siger forfatteren, som dog ikke mener, at det er mindre vigtigt at indsamle data om transpersoner, når det gaelder medicinsk behandling.

Caroline Criado Perez blev et kendt ansigt i Storbritannien, da hun i 2013 satte sig i spidsen for en kampagne for at få en kvinde på pengesedlerne. En kampagne, som udløste et voldsomt antal døds- og voldtaegt

strusler mod den da 31-årige forfatter. Hun kaempede dog ikke forgaeves. Fire år senere kom de første 10-pundsedler med forfatteren Jane Austen ud af trykken.

En sen feminist

Feminisme eller kvindelighed i det hele taget var ellers ikke noget, hun ønskede at identificere sig med, før hun blev 25 år:

»Jeg var meget imod feminisme og enhver feministisk politik som en automatreaktion, fordi jeg ikke ville vaere sådan en, som var enig i det. Kvinder har ikke incitament til at støtte andre kvinder, fordi det kan give en del negative reaktioner fra maend.«

Åbenbaringen kom, da Caroline Criado Perez laeste bogen ”Feminism and Linguistic Theory”. Hun har tidligere fortalt, hvordan det under laesningen gik op for hende, at der intet kønsneutralt er ved det engelske ord for mennesket, ”man”. Og når hun taenkte på en advokat, en laege eller en direktør, så hun instinktivt en mand for sig. Derefter var der ingen vej tilbage.

Hendes første bog, ”Do it like a Woman”, var portraetter af kvindelige pionerer. Behovet for at skrive den naeste opstod, da Caroline Criado Perez til sin store desillusion indså, at selv videnskaben, som hun havde set som hellig, er skaevvreden. I sin research stødte Caroline Criado Perez på forskere, der kom med undskyldninger for ikke inkludere dyr af hunkøn eller kvinder i deres forskning. De var for hormonelle og komplicerede, lød det bl.a.

»Som humaniorastuderende har jeg altid set op til videnskabsfolk som objektive, rationelle, hjerner på ben. At finde ud af, at de har de samme bias som os andre og ikke er de gudelignende vaesener, som jeg havde forestillet mig, var ret chokerende.«

Du taler om de usynlige kvinder, men hvad med de usynlige maend? Maend, der begår selvmord? Ikke klarer en uddannelse?

»Bogen siger ikke, at alt er perfekt for maend, og at ingen mand nogensinde har oplevet diskrimination eller et hårdt liv. Jeg siger, at vi generelt har designet verden til at fungere for maend, og kvinder dør som følge heraf. Det er ikke en konkurrence, det er fakta.«

Hvorfor er bogen også vigtig for maend?

»Fordi maend vel også kerer sig om kvinder? De vil vel ikke have, at deres mor dør af et hjerteanfald, fordi det blev fejldiagnosticeret. Og de vil ikke have, at deres datter kører i en bil, som er langt mindre sikker for hende end for deres søn. Men selv hvis alle maend hadede kvinder, burde alle, der går op i en effektiv økonomi og effektive politikker, gå op i det her.«