Barbaras fornemmelse for magt
Minkkommissionens afhøringer i sidste uge afslørede, at statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, havde travlt på telefontasterne i dagene omkring den 9. november sidste år. Regeringen havde den 3. november besluttet, at alle mink skulle slås ned, hvilket statsminister Mette Frederiksen havde meddelt på et virtuelt pressemøde dagen efter.
Hurtigt stod det dog klart, at det, der lignede handlekraft, var en panikhandling uden lovhjemmel. En handling, som endda blev ført ud i livet med hjaelp fra politiet, der via ulovlige såkaldte skulle overbevise minkavlerne om det fornuftige i nedslagtningen. Det vil for altid stå som et sort kapitel i dansk erhvervshistorie, ødelaeggende for relationen mellem myndigheder og borgere i Danmark.
”Hjemmelsudfordringen”, som grundlovsbruddet senere er blevet døbt i regeringens nysprog, er årsagen til den Minkkommission, som lige nu arbejder, og som meget gerne skulle kaste lys over, hvem der vidste hvad hvornår. Det ved vi først, når kommissionen er faerdig med sit arbejde, men som afhøringerne skrider frem, står det klart, at panikken var udbredt langt ind i Statsministeriet. Under afhøringen i sidste uge af Fødevareministeriets davaerende departementschef, Henrik Studsgaard, offentliggjorde man også Barbara Bertelsens byge af sms’er den 9. november rettet mod ikke mindst Henrik Studsgaard. Sms’erne vidner i sig selv om en regeringstop, der gjorde alt, hvad der stod i dens magt for at holde statsminister Mette Frederiksen fri af den gryende minkskandale.
I sms’erne søger Barbara Bertelsen konsekvent at få Fødevareministeriet til offentligt at tage ansvar for beslutningen. Hun anklager Studsgaard og ministeriet for at gemme sig bag regeringen og ikke erkende »egne fejl i processen. Meget lidt overbevisende det her«, skriver hun og fortsaetter: »Det er meget, meget skidt det her. AEgte tillidsbrud.« Senere samme aften skrev Barbara Bertelsen i en mail til sine topfolk i Statsministeriet: »Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm« og fortsaetter: »Alt for farligt at gå ned i den konkrete person. Lige nu har han (Mogens Jensen, red.) skubbet hende (Mette Frederiksen, red.) foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til.«
Der er ingen tvivl om hensigten. Ligesom der heller ikke er tvivl om, at der ikke var hjemmel til at kraeve alle mink slået ihjel. Hvem vidste hvad hvornår? Vil sagen få konsekvenser for andre end den minister, Mogens Jensen, som blev ofret i november sidste år? Henrik Studsgaard fortalte under afhøringen, at han på det afgørende møde den 3. november i regeringens koordinationsudvalg ikke havde orienteret om, at der ikke var hjemmel for aflivningen af alle mink. På den anden side fremgik det af det materiale, der var udsendt til mødet. Hvis ikke regeringstoppen anført af statsministeren laeser materiale forud for møder, giver det i almindelighed grund til bekymring. Og det er i saerlig grad alarmerende, når det drejer sig om udslettelsen af et helt erhverv uden hjemmel i loven.
Minkkommissionens videre afhøringer, der slutter med Mette Frederiksen den 9. december, vil forhåbentlig kaste lys over, om de panikagtige bestraebelser på at skjule sandheden slutter ved Mogens Jensen og de øverste embedsfolk med Barbara Bertelsen i spidsen. Naeppe. Ved den mindste tvivl om det må man håbe, at mindst 90 mandater i Folketinget er parat til at lade en rigsretssag vende hver en sten for at få det endelige ansvar placeret.