Hold øje med godgørende foreninger
Kraeftens Bekaempelse havde en annonce i en af de store landsdaekkende avisers internetudgave. Man blev bedt om at besvare nogle spørgsmål om sin viden vedrørende forskellige faresignaler på kraeft.
Da jeg naivt troede, at det drejede sig om en undersøgelse om danskernes generelle vidensniveau om kraeft, udfyldte jeg spørgsmålene og sendte dem ind.
Der var også en rubrik, man kunne afkrydse, hvis man ønskede at deltage i et tilknyttet lotteri. Lige så naivt troede jeg, at lotteriet var lokkemad for at få folk til at svare på spørgsmålene. Jeg spiller aldrig og undlod derfor at afkrydse denne rubrik.
Til min forundring modtog jeg få dage senere en mail fra Kraeftens Bekaempelse med »Kaere Birgit« og en beskrivelse af de lykketilstande, jeg ville opnå, hvis jeg spillede for f.eks. 50, 100 eller 200 kr. Jamen taenk, hvis jeg vandt! Formålet med spørgsmålene havde åbenbart primaert vaeret at få vores mailadresser.
Nu spiller jeg ikke, så jeg slettede mailen, men konstaterede inden da, at »Vi passer på dine personoplysninger – osv.«
Ja, det tror jeg på.
Nogle få dage senere fik jeg nemlig endnu en mail fra Kraeftens Bekaempelse, hvori et par tv-vaerter opfordrer mig til at støtte Knaek Cancer.
Jamen, vist er kraeft en forfaerdelig sygdom. Jeg har mistet et par naere familiemedlemmer til sygdommen og også selv vaeret igennem en kraeftoperation uden dog at opdage, hvori indsatsen fra Kraeftens Bekaempelse består. Måske dette skyldes, at det offentlige sygehusvaesen i alle de forløb, jeg har kendskab til, har vaeret saerdeles kompetent og fuldt tilstraekkeligt.
Danskerne betaler skat som intet andet folk i verden. Man kunne efter min mening godt begynde at diskutere, om der i vore dage stadig er brug for disse godgørende ”hattedameforeninger”, eller om de blot forplumrer ansvarsfordelingen i forhold til det offentlige.
Så vidt jeg kan se, bliver konkurrencen om vores sparepenge mellem aktørerne i godhedsindustrien mere og mere skinger. Måske fordi der hele tiden opstår nye godgørende foreninger. Ofte med en tidligere politiker eller højtstående embedsmaend på lederposter til tårnhøj løn.
Jeg er begyndt at undersøge godhedsområdet og har konstateret, at der blot på området børn og unge eksisterer omkring 20 forskellige foreninger.
Efter min mening er der behov for krav om en langt mere detaljeret regnskabsaflaeggelse for disse foreninger, end tilfaeldet er nu, hvor der ofte blot er tale om et tilbagevendende skønmaleri om egen fortraeffelighed.
Således bør f.eks. lønningerne til ledelsens medlemmer oplyses. Det bør ligeledes oplyses, hvori foreningens samfundsgavnlige indsats har bestået i det forløbne år, herunder hvordan indsatsen koordineres med det offentlige/andre foreninger med henblik på at undgå usund konkurrence foreningerne imellem.