Det gjorde Danmark for Afghanistan
Abdullah Jawed er en af de afghanere, der blev evakueret hertil efter Afghanistans kollaps. Gennem sit arbejde i det afghanske sikkerhedsråd har han fulgt Danmarks indsats for Afghanistan på mange fronter.
Den 19. august hentede et dansk militaerfly en familie på 13 og mig ud af det kaos, der herskede i den internationale lufthavn i Kabul.
Det var, kun fire dage efter at republikken Afghanistan kollapsede og faldt i haenderne på Taliban.
Danmark og Afghanistans diplomatiske forbindelser blev indledt i 1947. Reelt begyndte Danmarks deltagelse dog først efter Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979, og den vestlige verden inklusive Danmark stod ved modstandsbevaegelsens side.
I 1984 blev Dacaar (Dansk Komité for Bistand til Afghanske Flygtninge) stiftet, kort efter at millioner af afghanere flygtede fra Afghanistan til Pakistan. Derefter påbegyndte Dacaar aktiviteter i Afghanistan i 1989, bl.a. i form af etablering og genopbygning af skoler, daemninger, kunstvanding, distribution af hvedefrø og gødning samt forundersøgelser af veje med henblik på istandsaettelse. Som reaktion på de omfattende fordrivelser i landet udvidede Dacaar i 2017 det geografiske område for nødprogrammet Wash fra 19 til 23 ud af Afghanistans i alt 34 provinser.
Det er interessant, at en aftale om et dansk statslån på 50 mio. kr. til Afghanistan blev underskrevet i Kabul den 29. marts 1978. Lånet var rentefrit, og Afghanistan skulle tilbagebetale lånet med 50 halvårlige afdrag på hver 1 mio. kr., første gang den 1. april 1988 og sidste gang den 1. oktober 2012.
Lånet blev primaert brugt til at finansiere import fra Danmark og til at betale for danske ydelser, som var nødvendige for at kunne gennemføre udviklingsprojekter i Afghanistan. Desvaerre kendes lånets skaebne ikke.
Siden 2002 har Danmark samarbejdet med det internationale samfund om at bekaempe terrorisme, og det overordnede danske udviklingsbudget for Afghanistan er ifølge Udenrigsministeriet omtrent
100 mio. dollars om året. Det er dog ikke det eneste, Danmark deler med Afghanistan: Over 40 danske soldater har betalt den højeste pris ved at ofre deres liv, mens mindst 120 andre er blevet såret i Afghanistan.
Den danske militaere tilstedevaerelse i Afghanistan beskrives bedst som følger i en artikel fra 2010 i avisen The Wall Street Journal: »Blandt allierede styrker, der kaemper i Afghanistan, er der ikke mange lande, der har udsendt en større andel af deres bevaebnede styrker end Danmark, og faerre endnu har måttet tåle flere døde og sårede.
Men det lille skandinaviske land står som et usandsynligt eksempel på, hvordan man fastholder befolkningens støtte til krigen.«
En anden dansk organisation, som har hjulpet den afghanske nation, er DRC Dansk Flygtningehjaelp, som indledte sine aktiviteter i Afghanistan i 1999.
Ifølge organisationen selv er den en af de fremtraedende humanitaere aktører, som med en robust operationel kapacitet reagerer på de behov, som opstår hos hjemvendte fra både Pakistan og Iran samt hos yderst sårbare internt fordrevne folk.
Min far deltog desuden i organisationens syprojekt i Kabul for omkring seks år siden. Fra 2021 arbejder DRC Dansk Flygtningehjaelp i 14 provinser i Afghanistan, hovedsageligt inden for beskyttelse, økonomisk genopbygning, husly og bosaettelser samt humanitaer nedrustning og fredsskabelse.
Endvidere er der Den Danske Afghanistan Komité (DAC), som blev stiftet i 1984 med det formål at yde humanitaer hjaelp til krigsofrene i Afghanistan og støtte genopbygningen af landet. Siden 1998 har Den Danske Afghanistan Komité drevet et sundhedsprojekt i Heratprovinsens distrikter. Indtil videre har ca. 600.000 civile modtaget sundhedsydelser fra komitéen.
Den har desuden drevet et distriktshospital og ca. 18 yderligere klinikker samt et kvindekollegium for flere end 115 studerende i perioden 2005-2014.
I den nye aera begyndte den danske tilstedevaerelse officielt med udsendelsen af danske soldater i 2002. Landet har støttet uddannelse, minerydning, menneskerettigheder og kvinders rettigheder i de seneste 20 år.
Fra 2002 til 2014 voksede Afghanistan Civil Society and Human Rights Network (CSHRN) og blev det største civilsamfundsnetvaerk, der opererer i landet med 164 medlemsorganisationer, som daekker 26 ud af landets 34 provinser. I perioden var Institut for Menneskerettigheder involveret i netvaerkets kapacitetsudvikling og støttede desuden CSHRN i arbejdet for at fremme menneskerettigheder og forme en menneskerettighedskultur i landet.
Derudover er der Danner Afghanistan for Women Empowerment Organization (DAWEO), som repraesenterer en af de få ngo’er, der støtter de afghanske krisecentre for kvinder. På organisationens officielle hjemmeside står der, at DAWEO oprindeligt blev etableret som en lokal afdeling af den danske ngo Danner, som har arbejdet med ofre for vold mod kvinder i over 35 år ved at give husly og foretage politisk arbejde i Danmark.
I 2012 begyndte Danner at samarbejde med Afghanistans mest progressive kvinderettighedsorganisationer, som sammen driver 27 kvindekrisecentre i 22 provinser i Afghanistan. Organisationen har uddannet flere end 800 maend og kvinder i relevante emner indtil videre.
Som en sjaeldenhed beskrives det i et dokument fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), at et ikke oplyst antal danske statsborgere eller indbyggere rejste til Afghanistan
i 1980’erne for at deltage i den hellige krig mod den sovjetiske besaettelsesmagt.
Antallet kendes fortsat ikke, og spekulation fra forskellige kilder har vist, at mens sympatien og den udtalte støtte var meget stor, var der kun ganske få, som rent faktisk rejste til frontlinjen. Desuden var der ingen af dem, som rejste, der senere direkte dukkede op igen som jihadister, hverken i Danmark eller andre steder.
De ganske få undtagelser, som involverede afghanske veteraner, var folk, som var strandet af politiske årsager, oftest i Pakistan, og som senere fandt vej til Danmark. De havde ingen tidligere tilknytning til Danmark.
Det danske flyvevåben evakuerede over 400 afghanere efter Talibans magtovertagelse den 15. august. Kulturen med den danske generøsitet i forbindelse med modtagelse af afghanske asylsøgere går dog tilbage til 1990’erne, hvor landet modtog 880 af de ansøgninger, der blev indsendt i perioden 19901995. Derudover bor der lige nu ca. 10.000 afghanere i Danmark.
ansat hos den afghanske regerings nationale sikkerhedsråd i 2019-2021, i dag er han evakueret til Danmark
I 2018 besluttede den danske regering at fortsaette den økonomiske støtte med 100 mio. om året indtil 2024. Deraf skulle 20 mio. gå til fonden for den afghanske haer, og 80 mio. til fonden for det afghanske politi.
I alt gav Danmark tilsagn om økonomisk støtte i 2017-2020 på gennemsnitligt 425 mio. kr. pr. år. Deraf er 30 pct. gået til udviklingsstøtte, 30 pct. til humanitaer hjaelp og bidrag gennem danske ngo’er og 25 pct. til freds- og stabiliseringsprogrammet til opbygning af afghanske sikkerhedsstyrker.
I 2018 besluttede den danske regering at fortsaette den økonomiske støtte med 100 mio. om året indtil 2024. Deraf skulle 20 mio. gå til fonden for den afghanske haer, og 80 mio. til fonden for det afghanske politi.
Danmark har bidraget til at rydde et område på størrelse med Graekenland (132.000 km2) for landminer og til at traene tusindvis af afghanske mineryddere. Danmark har også støttet reintegrationen af 5 mio. flygtninge, som er vendt tilbage til Afghanistan, samt bidraget til at mindske humanitaere kriser gennem FN-organisationer.
Den 30. august udsendte FN’s fødevareprogram en akutappel på 189 mio. kr. til de fortsatte flyveoperationer i Afghanistan.
Som avisen CPH Post for nylig har beskrevet, var Danmark det første land, der reagerede med en donation på 20 mio. kr. – omtrent 10 pct. af appellens samlede beløb. Siden har Danmark sagt, at landet vil give yderligere 38 mio. dollars. Der er allerede 18,4 mio. afghanere, som har brug for hjaelp.
Det er vaerd at naevne, at Afghanistan i 2019 importerede varer fra Danmark til en vaerdi af 15,74 mio. dollars ifølge FN’s Comtrade-database for international handel. Varerne bestod hovedsageligt af laegemidler, kakao, maskiner, mejeriprodukter, elektrisk udstyr og kornprodukter.
Endelig stod Danmark atter ved det afghanske folks og frihedens side og traf endnu en modig beslutning, nemlig beslutningen om ikke at anerkende en Taliban-regering.
Danmark er det første land, der tog det standpunkt.
Grønland og tog senere den danske laerereksamen. Han tog en universitetsgrad fra Københavns Universitet og blev i 1975 udnaevnt som professor i eskimologi samme sted. Robert Petersen ledte fra 1983 Inuit Instituttet. Instituttet fik status som universitet i 1989. Han var rektor på universitetet fra 1987 og frem til sin pension i 1995. Robert Petersen blev i 2010 haedret med en aeresdoktorgrad.