45-55-årige booster pensionsformuen

Alderen betyder meget for, hvor hurtigt ens pensionsformue vokser.

Opsparingen til alderdommen er vokset hurtigt for de 45-49-årige og de 50-54-årige de seneste seks år. I den periode er deres gennemsnitlige pensionsformue vokset med henholdsvis 34 og 34,9 pct.

Det er markant mere end for andre aldersgrupper, viser en ny opgørelse fra Forsikring & Pension. Forklaringerne er flere. Lønningerne, der spares op af, er typisk højere end for de helt unge.

Samtidig begynder omkostningerne at falde, efterhånden som børnene flytter hjemmefra, og der bliver råd til at taenke på bl.a. at booste pensionsopsparingen. 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Og så er der mere opsparing, der har nydt godt af flere år med høje afkast i perioden.

Målt i kroner og øre er de 50-54-årige fra udgangen af 2014 til udgangen af 2020 gået fra en gennemsnitlig opsparing på 993.000 til 1.340.000 kr. For de helt unge 25-29-årige er vaeksten markant lavere — blot 6,8 pct. til i gennemsnit 103.000 kr., mens de 30-34-åriges pensionsformue i gennemsnit er vokset 11 pct.

Formuen har tidligere toppet i 60-årsalderen, men i takt med at flere går senere på pension, kulminerer den senere. I 2020 var pensionsformuen højest for de 63-årige med en gennemsnitlig formue på 1,6 mio. kr.

Geografisk har indbyggerne i Nordsjaelland i mange år haft den højeste pensionsformue i gennemsnit, nemlig 1.350.000 kr. Men over de seneste seks år er opsparingen vokset hurtigere i de fleste andre landsdele — undtagen i Østjylland.

Hurtigst er det gået for København, hvortil der flytter flere og flere velhavende indbyggere. Her er den gennemsnitlige pensionsformue vokset knap en tredjedel de seneste seks år frem til udgangen af 2020. København har dog stadig så mange unge studerende, at den gennemsnitlige pensionsopsparing på 806.000 kr. er den laveste af alle landsdelene.