Ny fond gør det nemmere at købe bitcoin
Den første ETF-fond, som følger prisen på bitcoin, har set dagens lys i USA. Det kan få flere til at dyppe taeerne i markedet, lyder vurderingen fra flere sider.
Investorer får nu nemmere ved at få foden indenfor på det brandvarme marked for digitale valutaer.
For nylig gav de amerikanske myndigheder grønt lys til en såkaldt ETF-fond, som følger prisen på bitcoin.
Det betyder, at almindelige investorer kan købe aktier i fonden og dermed få eksponering mod bitcoin uden selv at skulle købe og opbevare den populaere kryptovaluta.
»Jeg tror, at flere nu vil overveje at købe bitcoin. Det blåstempler og afmystificerer kryptovaluta for nogle investorer, fordi det er mere gennemskueligt,« siger Per Hansen, økonom hos handelsplatformen Nordnet.
Da den nye fond samtidig er underlagt finanstilsynet i USA, vil investorerne som regel vaere bedre beskyttet, hvis noget går galt, vurderer en kryptoanalytiker.
»Du får eksponering på en meget simpel og ligetil måde uden at skulle købe det underliggende aktiv eller forholde dig til sikkerheden,« siger Simon Peters fra platformen Etoro.
I dag køber de fleste bitcoin og andre kryptovalutaer via saerlige børser, som kraever, at du har en digital pung og en privat adgangsnøgle. Det gør investorerne sårbare, hvis en hacker bryder ind i pungen og tømmer den, eller hvis man mister nøglen.
Men nu bliver det altså muligt at investere i bitcoin via en ETF-fond, som mange private investorer allerede kender fra deres aktieinvesteringer.
Børsnoteret fond
ETF står for exchange traded fond. Det daekker over en børsnoteret fond, som man kan købe og saelge aktier i. Fondene skygger ofte et indeks eller består af aktier inden for et tema som klima eller digitalisering.
Fonden Proshares Bitcoin Strategy ETF havde første handelsdag på børsen i New York den 19. oktober. Ifølge Bloomberg har USA’s finanstilsyn modtaget ca. 40 ansøgninger om lignende kryptofonde.
Blandt ansøgerne er den kontroversielle amerikanske investor Cathie Wood, hovedkraft i forvalteren Ark Invest, der har gjort sig bemaerket med store vaeddemål på ny teknologi.
Prisen på bitcoin er steget i flere uger og satte rekord i forrige uge, samtidig med at ETF-fonden blev noteret. Torsdag steg prisen for én bitcoin til ca. 66.000 dollars.
Afmålt begejstring
I dele af kryptomiljøet bliver den nye fond dog modtaget med afmålt begejstring. Det skyldes, at den investerer i såkaldte futures, som er en kontrakt om at købe valutaen til en aftalt pris i fremtiden, fremfor rent faktisk at købe og saelge bitcoin til dagsprisen.
Det risikerer af tekniske årsager at give et dårligere afkast, påpeger Saxo Bank. Der skal desuden betales gebyrer til forvalterne.
»Det betyder i realiteten, at det er ganske dyrt at investere i en futures-ETF, selv om det er lettere og mindre risikabelt for nogle investorer,« skriver bankens kryptoanalytiker Mads Eberhardt i et notat.