SAS’ flyvende hollaender: »Vi er ganske enkelt tvunget til at tilpasse os en ny normal«

SAS’ koncernchef, Anko van der Werff, advarer om, at pandemien ikke er slut. SAS ser ind i en helt ny virkelighed, som kraever store forandringer. Det er hårdt derude, og det er eksistentielt, fastslår koncernchefen i sit første store interview med et dan

Anko van der Werff raekker den knyttede naeve frem og hilser med knoerne. Topchefen i SAS føler sig endnu ikke komfortabel med at trykke hånd, for han er langtfra sikker på, at covid-19 har sluppet sit tag.

Hollaenderens forsigtighed, da han tager imod i hovedkvarteret i Frösundvik naer Stockholm, understreger den usikkerhed, som fortsat hersker i luftfarten, selv om en stor del af verdens lande er genåbnet, og en raekke restriktioner er lempet eller fjernet.

»Jeg er ikke overbevist om, at vi er ude af pandemien. De baltiske lande lukker ned, og Polen og Rumaenien slås med stigning i smitten. I Storbritannien forudser premierminister Boris Johnson en barsk vinter. Jeg tror, at vi vil se flere nedlukninger og restriktioner i et eller andet omfang,« siger Anko van der Werff.

Da den 46-årige hollaender i slutningen af juli indtog chefkontoret, var han fuldt bevidst om, at coronakrisen havde sat dybe spor i luftfarten og i SAS. Alligevel er omfanget af udfordringerne større end forudset.

»De problemer, som pandemien har skabt, er større, end jeg havde håbet på. Derfor er fremtiden også mere udfordrende, end jeg havde håbet på. Vi ser allerede nu en ny virkelighed eller en ny normal for luftfarten, og de gamle tilstande vender ikke tilbage. Det er ikke overraskende, men forandringen er dybere og mere udtalt end ventet,« siger Anko van der Werff.

Han har tidligere oplevet kriser for flyindustrien efter terrorangrebene i New York i 2001 og askeskyen fra Island i 2010. Men det kan slet ikke sammenlignes.

»Det fremstår i dag som barnemad i forhold til coronakrisen. Hør her, det har stået på i 20 måneder nu, og luftfarten var den første industri, som blev ramt, og den sidste, som kommer ud af krisen.«

SAS er hårdere ramt

Anko van der Werff fremhaever, at SAS er hårdere ramt af den nye virkelighed end mange andre flyselskaber.

»Vi ser nu en vaekst i trafikken, og det er de korte ruter, som først vender tilbage. Derefter vil flere flyve på de mellemlange ruter i Europa, og til sidst kommer de oversøiske passagerer tilbage. Og vi er i en del af verden, hvor der flyves mere interkontinentalt end i mange andre regioner.«

Anko van der Werff fastslår, at SAS yderligere er staerkt udfordret, fordi sammensaetningen af passagerer er i hastig forandring. Udviklingen har vist, at de rejsende, som skal besøge familie og venner, er vendt først tilbage. Den naeste gruppe er de ferierejsende, som flyver til storbyer og klimaforkaelede lande i Sydeuropa.

»De sidste, som begynder at rejse igen, er medarbejderne i erhvervslivet, og SAS har altid vaeret forretningsmandens flyselskab, så det rammer hårdt,« siger Anko van der Werff.

Han sammenfatter situationen for SAS således:

»På den korte bane er vi i en situation, hvor pandemien ikke er besejret. På mellemlang sigt er virkeligheden, at vores kunder ikke er de samme. Og på laengere sigt har SAS påtaget sig en masse gaeld og forpligtelser, som vil gøre det hårdt for os. Når vi laegger alle disse udfordringer sammen, er vi ganske enkelt tvunget til at tilpasse os en ny normal i en finansielt kritisk fase. Det er hårdt derude, og det er eksistentielt,« siger Anko van der Werff.

Han fremhaever, at man i øjeblikket arbejder hårdt på en ny strategiplan, der skal adressere udfordringerne for SAS.

»Grundlaeggende handler det om, hvordan ser vi markedet; hvor kunderne er, hvilket netvaerk vi skal have for at kunne servicere de rejsende, og hvilken flyflåde vi skal have til dette marked,« siger Anko van der Werff.

Hvordan vil du transformere SAS til et konkurrencedygtigt selskab?

»Det største problem for SAS er omkostningerne, så det er der, vi må begynde. Andre flyselskaber har nedbragt omkostningerne og kan flyve mere fleksibelt og effektivt. Det skal vi også vaere i stand til. Det kraever, at alle i selskabet har en forståelse for, at den gamle virkelighed ikke vender tilbage,« siger Anko van der Werff.

Fagforeninger indkaldes

Han har netop varslet, at de store fagforeninger i SAS indkaldes til forhandlinger, hvor målet er at opnå faerre omkostninger, mere effektivitet og større fleksibilitet.

»Vi skal alle vaere åbne for at se på, hvad der skal til, for at SAS kan blive konkurrencedygtigt og få vores del af det nye marked med flere fritidsrejsende. Mere kompliceret er det ikke.«

Anko van der Werff fremhaever, at det er kunderne, som bestemmer, hvornår de vil flyve, og hvad de vil betale for billetterne. Det kraever, at SAS nedbringer omkostningerne og opnår den fleksibilitet, som lavprisselskaberne har. Det er nemlig herfra, at konkurrencen bliver størst fremover.

AEndringen i rejsemønstrene betyder også, at SAS skal flyve mere om sommeren, i weekender og i ferieperioder. Det kraever større fleksibilitet af medarbejderne.

Tidligere topchefer i SAS har i de seneste årtier vaeret i hårde forhandlinger med de

Vi er ganske enkelt tvunget til at tilpasse os en ny normal i en finansielt kritisk fase. Det er hårdt derude, og det er eksistentielt. ANKO VAN DER WERFF, KONCERNCHEF I SAS

faglige organisationer om at nedbringe omkostningerne. I 2019 endte det med en strejke blandt piloterne, der kostede SAS et tab på 400 mio. kr. Anko van der Werff er dog overbevist om, at medarbejderne efter 20 måneder har forstået alvoren, så han kan komme i mål med transformeringen af SAS.

To til tango

»Jeg ønsker at gøre dette med fagforeningerne, men der skal to til tango. Jeg har i mine tidligere job haft et godt samarbejde med de faglige grupper. Jeg er meget åben og direkte i min dialog, og jeg tror på, at det er en fordel, at jeg ikke er fra Skandinavien, men kommer udefra,« siger Anko van der Werff.

Han påpeger, at SAS skal have gode tilbud til flere kundegrupper, så man kan favne hele markedet. Derfor har selskabet netop lanceret en ny billettype, SAS Go light, på det skandinaviske marked. Det er den mest skrabede billetklasse, som ikke omfatter bagage.

»Vi skal have priser og produkter til de kunder, som ser mest på prisen. Vi har opfyldt forretningsmandens behov i årtier, men vi skal også vaere der for dem, som ikke har samme brug for fleksibilitet, ekstra plads osv.,« siger Anko van der Werff.

SAS meddelte i september, at man i fremtiden vil operere med fire såkaldte produktionsplatforme.

SAS Scandinavia, som er det oprindelige selskab, vil fortsat have den største produktion, men det er ikke her, at den kommende vaekst vil ske.

SAS Connect er det tidligere SAS Ireland, som flytter til København og også skal have baser i Oslo og Stockholm. Selskabet skal operere de nye Airbus A320neo-fly, og dette selskab skal vokse. Selskabet

har tegnet overenskomst med FPU, Flyvebranchens Personale Union.

SAS Link etableres i første halvår af 2022. Selskabet skal operere mindre jetfly af typen Embraer, som benyttes på mindre ruter.

Den fjerde platform omfatter outsourcet trafik, som flyves af det irske selskab Cityjet og det lettiske Xfly/Regional Jet.

AEndrede vilkår for ansatte

Manøvren har fået piloter og kabinepersonale til at demonstrere og indbringe SAS for Arbejdsretten. De er utilfredse med, at afskedigede medarbejdere i den nye model ikke har ret til at blive genansat på samme vilkår som tidligere.

Forstår du medarbejdernes frustrationer?

»Jeg forstår, at folk ønsker at gå tilbage til den verden, som de kender. Det ville jeg også gerne. Men den findes ikke mere. Fakta er, at virkeligheden har aendret sig, og derfor må SAS også aendre sig. Andre flyselskaber benytter flere produktionsplatforme med succes, og det vil også fungere for SAS.«

Da Anko van der Werff for knap to måneder siden praesenterede regnskabet for 3. kvartal, afventede han spaendt, hvordan markedet for forretningsrejser ville udvikle sig i september og oktober, når ferieperioden var slut. Indtil videre har det ikke vaeret opløftende.

»Ja, der er mere efterspørgsel, og det er positivt. Men det er definitivt bekymrende at se, at de fritidsrejsende hurtigt vender tilbage, mens forretningstrafikken halter meget bagefter. Det understreger, at der er tale om en strukturel aendring, som vil vaere vedvarende.«

Anko van der Werff vil ikke spå om, hvor meget erhvervslivet vil rejse mindre i fremtiden, men dialogen med virksomhedskunderne viser, at der er langt til niveauet fra tidligere.

»De to største globale studier fra Bloomberg og McKinsey viser, at faldet vil vaere mellem 20 og 30 pct. Amazon-koncernen har oplyst, at man har sparet 1 mia. dollars på rejsekontoen, og sådan er det i masser af virksomheder. Forretningsfolk vil rejse igen, men ikke i samme omfang,« siger Anko van der Werff.

SAS tabte i det seneste regnskabsår mere end 10 mia. svenske kr. Kun milliardstøtte fra den danske og den svenske stat samt etablering af nye milliardlån har bragt SAS gennem krisen.

Konsekvensen er imidlertid, at SAS har gaeld og forpligtelser på 27 mia. svenske kr.

Kan SAS flyve videre uden at få tilført ny kapital?

Det er for tidligt for mig at sige, og hvis jeg havde et svar, ville andre få det at vide først. Men jeg kan sige, at vi har påtaget os en masse gaeld og finansielle forpligtelser, som vil gøre det hårdt for SAS.

Hvornår vil SAS igen give overskud?

»Som udviklingen er i luftfarten, vil det ikke ske på kort sigt. Vi kommer ikke til at tjene penge i 2022, og vi får også udfordringer med 2023. Pandemien vil påvirke i mindst tre til fire år, og det understreger vigtigheden af, at vi forandrer os,« siger Anko van der Werff.

For mange flyselskaber

Luftfarten i Europa er praeget af en lang raekke selvstaendige og nationale selskaber, hvoraf mange blev drevet med underskud også før coronakrisen.