Militaeret kaster sig over Pokemon Go-teknologi

Trods en investering fra tech-verdenens største navne har augmented reality ikke levet op til forventningerne. Men vaebnede styrker har i det stille taget idéen til sig – og er nu på vej med flere produkter. Ikke mindst USA’s militaer.

Kun de faerreste ville mene, at det var hensigtsmaessigt at bygge en kampvogn af glas. Endnu faerre ville have lyst til at sidde i den i kampens hede. De ville dog have én fordel frem for deres kollegaer, der sad pakket vaek i de normale kampvogne af pansret stål.

De ville kun se ordentligt. Det er ikke et uvaesentligt problem – kampvogne har, siden deres første dage på verdens slagmarker, vaeret bygget som en blanding af selvkørende bunkere og mobilt artilleri, optimeret til hurtige fremstød og angreb på flade, åbne marker.

I byzoner er de ofte langt mindre effektive. For en kampvogn er også en slags ubåd på land. Dens besaetning er lukket af fra omverdenen i en boks af metal, hvor dets eneste visuelle kontakt med omgivelserne er gennem periskoper og kameraer.

Det fandt mange fjendtlige soldater hurtigt ud af at udnytte. Endda så godt, at kampvogne er blevet kaldt »dødsfaelder« af adskillige historikere samt deres veteraner fra Anden Verdenskrig. Under Anden Verdenskrig fik USA’s berømte Shermankampvogn endda øgenavnet »Ronson« af sine besaetninger efter en lighter, soldaterne ofte havde med i deres feltudstyr.

For en Ronson-lighter »taender første gang, hver gang«, lød lighterfirmaets slogan. Praecis som en Shermans

ammunitionslager og braendstoftank nemt brød ud i lys lue, når fjenden udnyttede kampvognsførerens mange blinde punkter og køretøjets svagheder i panseret.

Det er ikke en rar skaebne. Men Microsoft og en lille gruppe ukrainske ingeniører mener at have fundet en løsning. Samme teknologi, der skabte det populaere spil Pokemon Go, skal nu redde soldater verden over: augmented reality.

Blinde vinkler

I ukrainernes tilfaelde skyldes det, at de i Donbass-krigen fra 2014 til 2015 med egne øjne så, hvad der skete, når fjendtlige styrker udnyttede kampvognens blinde vinkler. Eller når kampvognen kørte over dårligt skjulte miner, som en chauffør i en normal bil ville have set på lang afstand.

Bogstavelig talt. Chefingeniøren for projektet havde selv bedre udsigt fra ethvert civilt køretøj, udtalte han sidste år til det militaere tidsskrift Janes. Efter krigen stiftede han derfor firmaet Limpid Armor sammen med andre ligesindede.

Det første, de gjorde, var at købe Microsofts saerlige briller for augmented reality, de såkaldte Hololens.

Hololens har ellers en relativ upraetentiøs funktion på fabrikker og i industridesign, hvor de bruges som visuel assistance. For hverken Hololens ellers dens rivaler fra Facebook eller Samsung har haft synderlig gennemslagskraft blandt verdens elektronikforbrugere.

Men måske, taenkte ukrainerne, kunne brillerne haegtes på en raekke kameraer på ydersiden af en kampvogn og dermed give baereren udsyn, netop som var den lavet af glas?

Det kunne den snildt, viste det sig – og ingeniørerne fra Kiev var ikke ene om deres kongstanke. Ingeniører i Israel, Rusland, Storbritannien og Kina lancerer nu samme teknologi. USA’s militaer har fået samme idé og ikke kun for kampvogne. Augmented reality – eller AR, som det ofte kaldes – skal på sigt vaere den amerikanske kampsoldats taktiske rygrad.

Landets flåde og luftvåben er ikke langt bagefter. Hvilket kan give AR-teknologien det løft, den laenge har manglet i den civile verden. Praecis som det er sket med så mange andre teknologier som laserstråler, jetmotorer og transistorerne i vores moderne computere.

For ligesom AR i dag stod de alle over for, hvad analysefirmaet Gartner kalder »en meget lang vej« frem mod at blive mainstream, indtil de fandt rige velgørere med en tyk pengepung. En velgører der ofte ankom til møder i militaeruniform.

I AR’s tilfaelde har det stået småt til med den slags. Facebook, Apple, Samsung og Google har ganske vist kastet en del ressourcer efter deres respektive AR-projekter, men uden flotte produktlanceringer som følge. Og uden ventende kunder har ARrevolutionen – ligesom dets faetter virtual reality (VR) – konstant ligget lige om det metaforiske hjørne.

Teknologien har

Det er en futuristisk teknologi, vi altid har talt om, men indtil nu kun kender fra film og videospil. EN KILDE, DER ER MED I DEN PRAKTISKE FELTTESTNING AF IVAS – TIL DEFENSE MEDIA ACTIVITY, ET OFFICIELT MEDIE FOR USA’S VAEBNEDE STYRKER

ellers

marts offentliggjorde firmaet et AR-projekt med USA’s haer til en vaerdi af svimlende 22 billioner dollars fordelt over de naeste 10 år: integrated visual augmentation system (IVAS). Teknologien er baseret på samme Hololens, som de ukrainske ingeniører kastede sig over.

Det var i hvert fald den oprindelige plan. For nylig udgav haeren en opdatering af projektet, der »fundamentalt set var en reset af hele programmet i et forsøg på at finde den rigtige tidshorisont samt klarlaegge, hvilket stadie teknologien rent faktisk befandt sig på«, udtalte en kilde i den amerikanske haer til tidsskriftet Janes.

Det kastede temmelig meget koldt vand i hovedet på AR-entusiaster. Men det bør måske ikke overraske, for IVAS har vaeret undervejs i en del år. Praecis som så mange andre AR-projekter var også dette tungt, klodset og sad laenge fast i mudderet som en gumpetung kampvogn.

Fodres med oplysninger

Militaeret har dog på ingen måde aflyst IVAS. Og det er ikke svaert at se hvorfor. Brillerne, når de engang er faerdige, vil konstant fodre en soldat med visuelle oplysninger om alt, hvad denne ser på, fra hvor der er størst risiko for baghold eller vejsidebomber, til hvilket vandreservoir, der kan vaere forurenet med spildevand.

Samtidig vil en GPS-funktion konstant holde øje med soldatens beliggenhed, mens et saet gyroskoper beregner hans bevaegelser i forhold til omgivelserne. Et kamera sporer hans øjenbevaegelser og registrerer, hvad han ser på. Lidar-scannere beregner afstanden til et givent objekt eller måludpegning.

Det giver, forklarer David Marra, chef for Microsofts del af projektet, til magasinet The Economist i en analyse af teknologien, »xyz-koordinaterne af alt i hele verden, opdateret konstant og i real time.«

Men hvorfor stoppe der?

En kunstig intelligens, som den vi kender fra billedgenkendende søgemaskiner, identificerer derefter objekter i soldatens synsfelt – eller identiteten på mennesker, soldaten ser på. Hele herligheden kan sendes afsted til droner, kampfly eller soldatens øverstbefalende tilbage på basen. Ligesom deres efterretninger med det samme kan sendes til soldaten.

Futuristisk teknologi

Systemet er også trådløst forbundet til et minikamera på soldatens riffel, som dermed kan stikke sit våben rundt om hjørnet, hvorefter IVAS lader et sigtekorn dukke frem i hans synsfelt samt en perfekt justeret skydebane, alt efter i hvilken vinkel riflen peger, afstanden til målet og så fremdeles. Det eneste, soldaten behøver, er at trykke på aftraekkeren.

»Det er en futuristisk teknologi, som vi altid har talt om, men indtil nu kun kender fra film og videospil,« udtaler en kilde, der er med i den praktiske felttestning af systemet, til Defense Media Activity, et af de officielle medier for USA’s vaebnede styrker.

Den slags futurisme kan lade sig gøre, fordi IVAS er forbundet med Azure, infrastrukturen bag Microsofts cloud computing, der også analyserer data genereret via soldatens briller. Brillerne selv vejer omkring et kilo eller omkring lige så meget som den hjelm, de fastmonteres på. Deres AR-virkelighed opdateres på ét enkelt millisekund. Deres batteri er på størrelse med en smartphone og sidder monteret på soldatens bryst.

Det vil også repraesentere et kvantespring inden for ARteknologi. Og hverken Hololens eller Microsoft har mistet deres rige velgører. Blot en uge efter sit ”reset” understregede haeren i en udtalelse, at det stadig stod fuldt bag systemet, men at det »blot ville tage lidt laengere tid« at realisere fremtidens AR-baserede supersoldat.