Et vanskeligere aktiemarked venter forude
Mere stimulans, faerre restriktioner, højere vaekst er godt. Men situationen er blevet mere kompleks. Det vil afspejle sig i et mere uroligt aktiemarked.
Inflation. Omkostningspres. Flaskehalse. Renteforhøjelser. Stagflation. Den slags ord fylder i mediernes overskrifter. Og de fleste er ikke rare, specielt for aktiemarkederne. Desvaerre er der intet, der tyder på, at de forsvinder.
Højere inflation ender typisk i højere renter, og få vil betvivle, at lave renter har spillet en overordentlig stor rolle for kursudviklingen i aktiemarkedet. I saerdeleshed under coronakrisen.
Endnu vaerre er det, hvis renteforhøjelser kommer på et forkert grundlag, hvor centralbankerne — som ECB under gaeldskrisen i 2011 — fejlfortolker den økonomiske understrøm og haever renten på vej ind i en krise.
Og mens flaskehalse og komponentmanglen kan hjaelpe nogle producenter, der kan haeve priserne, bremser det vaerditilvaeksten i de naeste led og vil samlet føre til en svagere indtjening i selskaberne.
Vaerst er stagflation. En grim økonomisk tilstand, hvor inflationen er vedvarende høj på grund af forhold relateret til udbudssiden. Årsagen kan vaere naturkatastrofer eller andre ulykker, der hindrer produktionen af varer, som er afgørende i det økonomiske system. Og hvor manglen på varer presser priserne op, så købekraften undermineres, og vaeksten svaekkes. Så kan man ende med både høj arbejdsløshed og høj inflation — et mareridt for centralbanker.
Begrebet blev til i 1970’erne og er aldrig oplevet siden, da vi har få helt afgørende varer foruden olie. Omstaendighederne dengang var saerlige med oliekartellet Opecs embargo, som begraensede eksporten af olie til Vesten. En raekke andre forhold forvaerrede situationen. Det førte til en mangedobling af prisen og en inflation, der i USA gik fra 3-4 pct. til over 10 pct. på godt et år.
Den seneste kraftige stigning i inflationen har skabt frygt for, at stagflation kan vende tilbage. Coronakrisen har netop skabt problemer i forsyningsleddet, som giver mangel på en raekke varer.
Det skyldes både, at produktionen blev bremset eller helt standset i krisens start, og at nedlukning i perioder har umuliggjort forbrug af servicegoder. Det har givet en overnormal vareefterspørgsel.
Senest har en kold vinter, en varm sommer og for lidt blaest medført lave energireserver, som har presset prisen på energi op lige før vinteren. Den høje inflation — ikke mindst i energipriserne — vil daempe vaeksten. Derfor er stagflationstemaet røget øverst på lystavlen.
Men vi synes langt fra 1970’ernes situation. Den inflation, vi oplever nu, er et resultat af meget lav inflation sidste år, da krisen rasede voldsomt, og flaskehalse i industrien. Men som sagt også af en skaevvredet efterspørgsel, som langsomt ventes at dreje tilbage i retning af flere restaurantbesøg, rejser og biografture ... og faerre varer.
Leverancer af de kritiske komponenter er ikke i samme omfang som i 1970’erne i haenderne på nogle få landes ledere (Mellemøsten), men kan bedre løses af markedsmekanismer, hvor høj efterspørgsel skaber forøget udbud.
Men det tager tid. Og tilpasningen kan vare laengere end normalt på grund af den skaevvredne efterspørgsel, der kan betyde, at virksomheder holder igen med at udvide kapaciteten af frygt for overkapacitet, når efterspørgselsmønstrene normaliseres.
Inflationsbekymringen har aendret markedsdynamikken. Mere stimulans er ikke laengere kun af det gode, da nogle investorer allerede bekymres for, hvad den enorme pengemaengde betyder for inflationsdynamikken. Mere vaekst er ikke kun af det gode, da nogle frygter et forvaerret inflationspres på kort sigt, som fremtvinger stramninger fra centralbankerne.
Samtidig bekymres andre for, at den høje inflation aeder forbrugernes købekraft og underminerer vaeksten – stagflation.
Den høje inflation – ikke mindst i energipriserne – vil daempe vaeksten. Derfor er stagflationstemaet røget øverst på lystavlen.
En ting er dog uaendret. Coronasmitte er skidt. Den kan, hvis nye varianter viser sig, i vaerste fald igen føre til restriktioner, som bremser serviceforbruget og booster vareefterspørgslen.
Situationen i global økonomi er blevet mere kompleks. Det gør, at det er blevet svaerere at fortolke økonomiske signaler som entydigt positive eller negative.
Opfattelsen vil divergere – det gør usikkerheden større. Inflationen vil forblive meget høj i de kommende måneder og først for alvor falde tilbage omkring forsommeren. Det vil sandsynligvis afspejle sig i større markedsudsving.