Rekordoverskud er ikke nok: Sådan vil bankerne få fat i flere af dine penge
Argumenterne for at opkraeve negative renter af vores opsparing udhules af bankerne selv.
Bankerne soler sig i rekordhøje overskud. Du betaler, og det er ikke slut – langtfra.
De er klar til at gribe endnu dybere ned i dine lommer og tegnebog. De er allerede i gang på det, man kan kalde en raffineret måde. Men man kan med lige så god ret kalde fremgangsmåden usympatisk. Jeg vaelger det sidste.
Tag nu Nordea, der netop har offentliggjort sit regnskab for 3. kvartal. På tre måneder har banken skovlet 1 mia. euro i kassen. Det er ca. 7,5 mia. kr.
Der er flere forklaringer på det. Den ene er, at banken har konsolideret sine indtaegter ved at opkraeve negative renter på indlån. Efter at have konstateret det saenker Nordea renterne igen – nu til -0,7 pct.
Men ikke for alle, og her bliver det usympatisk.
Graensen for, hvornår Nordea-kunder skal betale negative renter, er 100.000 kr. Det gaelder bl.a. de mest attraktive kunder som de velbeslåede private banking-kunder. De eftertragtede kunder under 29 år er omfattet af de samme regler.
Økonomisk svagere kunder skal betale negative renter af hver en krone, de har stående. Dermed gennemhuller Nordea argumentet for at opkraeve negative renter. De opkraeves, fordi bankerne selv skal betale negative renter for indestående i Nationalbanken.
Det haenger simpelthen ikke sammen med, at så mange kunder slipper relativt billigt via 100.000 kroners-graensen.
Og regnestykket bliver endnu skaevere. For der skal også betales negative renter af pensionskonti. Men her er der en lukrativ undtagelse. Kunder med såkaldte porteføljeplejeprodukter og vaerdipapirpuljer skal ikke betale negative renter.
Og hvad er det så for en type kunder? Jo, det er kunder, som Nordea i forvejen scorer kassen på ved at pleje deres investeringer i puljer. Dette er en tolkning, men jeg står gerne ved den: Nordea forsøger på den måde at hvirvle kunderne ind i indtjeningsgarnet ved at lokke med en rentebonus.
Inden du som Nordeakunde lader dig lokke, så få styr på både de direkte og indirekte omkostninger. Eksempelvis har Nordea en fond, der kan bruges til porteføljepleje. Fonden har det lidt laekre navn ”Portefølje Fleksibel”. Men de årlige omkostninger i pct. (åop) for at få en laekkert lydende fond er
2,08 pct. Jeg vil hellere betale 0,7 fradragsberettigede pct. i rente fremfor 2,08 pct. til en fond, som jeg i øvrigt kan tabe endnu flere penge på, hvis markederne vender.
Derfor: Betal ikke en krone mere end 0,7 pct., hvis du fristes til at vaelge et porteføljeplejeprodukt.
Også boligkunder skal i den grad vaere opmaerksomme. Alle banker har i flere år tjent milliarder på de rekordmange låneomlaegninger, der er et resultat af det rekordlave renteniveau.
Renten har dog befundet sig på et for tiderne stabilt leje de seneste måneder. Men, og der er et men. Renterne er begyndt at stige igen.
2 pct.-lånet med 10 års afdragsfrihed er i spil igen. Holder det, vil det vaere meget fristende for boligejere med 0,5 pct.-lån at konvertere lodret. Kursen på deres lån er nu helt nede omkring 88.
Det betyder, at et lån på 1 mio. kr. kan indfries for 880.000 kr. Vi taler meget runde tal her. Du vil med stor garanti blive gjort opmaerksom på muligheden – måske endda lokket af din rådgiver. Men det kan blive dyrt. En halv pct. i rente af 1 mio. kr. er 5.000 kr. 2 pct. af 880.000 kr. er 17.600 kr.
Så en lavere restgaeld koster naesten 13.000 kr. mere om året. Og så laenge renten ikke falder igen, haenger man på den højere ydelse.
Vi flekslånere kan vaere ligeglade, for vores rente ligger fast frem til den dato, hvor lånet skal have en ny rente. Det tjener bankerne med andre ord ikke så meget på. Så forstår man bedre de jubelscener, det udløser, hver gang en boligejer går fra et flekslån til et lån med fast rente.
»Katjing,« lyder det fra kasseapparatet i banken, »kanon,« lyder det fra filialbestyreren.
Enhver beslutning om at laegge lån om skal først tages efter grundige overvejelser. Og lad vaere med at aede de omkostninger, som banken laegger ud med.
Banker og realkreditinstitutter tjener i forvejen godt på kurtage, bidrag og kursskaering. Yderligere omkostninger til banken bør ikke overstige 1.000-2.000 kr. set herfra.
Det er på tide, at vi skruer bissen på eller som minimum aktiverer vores krejlergen.
Om bankerne tjener eller taber på at opkraeve negative renter hos os, er meget svaert at gennemskue. Men det er naermest en tilståelsessag, når Nordea kan give så stor en del af sine kunder rabatter på negative renter. Så er det ikke krone for krone laengere.
Og tag ikke fejl. Bankerne har et stort økonomisk råderum. Nordea har netop fået tilsynsgodkendelse til at opkøbe aktier i år for 2 mia. euro (15 mia. kr.) og har ansøgt om at måtte gøre det igen naeste år.
Det type tilbagekøb traekker aktier ud af markedet og sender dermed kurserne op. Nordea har altså råd til at købe egne aktier for ca. 30 mia. kr.
Det er på tide, at vi skruer bissen på eller som minimum aktiverer vores krejlergen.
Hvem betaler? Ja, det gør I, kaere kunder.
Bankerne bruger ikke laengere deres milliardoverskud til at konsolidere sig og dermed vaere bedre rustet til krisetider. Den rekordstore indtjening bruges til at lefle for aktionaererne.
Hvornår var det nu, at de senest opførte sig sådan? Rigtigt gaettet: op til finanskrisen.