Danskerne står i kø for at købe bolig i land- og oplandskommunerne

Salget af huse er naesten fordoblet på to år i Odder Kommune. Det giver travlhed hos den lokale ejendomsmaegler, mens det går noget langsommere i København.

For få uger siden solgte Odder Kommune nye byggegrunde i den vestlige del af kommunen. Normalt tager det måneder at saelge alle grunde i sådan en ny udstykning, men samtlige grunde blev straks solgt, og der blev endda oprettet en venteliste.

»Så ja, der er en meget høj efterspørgsel på huse lige i øjeblikket. Selv om man som ung familie har penge på lommen, kan det vaere svaert at blive godkendt til køb af en bolig i Aarhus. Og en del af de familier søger ned til os,« siger den daglige leder af Home i Odder, Jesper Lund.

Odder – med letbane til Aarhus og lavere kvadratmeterpriser end både Skanderborg og Aarhus – er en af de kommuner i Danmark, der har haft den største fremgang i bolighandlen under coronakrisen.

Ingen tegn på afmatning

I 3. kvartal 2021 blev der solgt 71 pct. flere huse her end i 3. kvartal 2019 – før coronakrisen. Kvadratmeterpriserne er det seneste år steget godt 12 pct. ifølge Boligsiden.dk. Og her er ikke tegn på den afmatning, som andre byer oplever.

»Det er klart, at hvis salget af ejerlejligheder stopper helt inde i Aarhus, vil vi kunne maerke det her. Foreløbig oplever vi ikke, at folk på nogen måde er økonomisk utrygge, selv om renten er steget lidt. Det er stadig billigt at købe hus uden for de store byer,« siger Jesper Lund.

Odder er ikke den eneste lille kommune med rift om husene. En analyse fra Arbejdernes Landsbank på basis af tal fra Boligsiden.dk viser, at huspriserne i storby- og hovedstadskommunerne var dem, der havde allermest glaede af danskernes nye store boliginteresse i 2020. Men det er også her, at priserne er steget mest.

Under 30.000 indbyggere

I dag er det i de små landkommuner og oplandskommuner med under 30.000 indbyggere i den største by, at handlen stiger kraftigt, og hvor der er kamp om de gode huse. Det er kommuner som Faxe, Odder, Assens, Tønder, Lolland og Kalundborg.

»Analysen giver et helt klart billede af, at først steg handlen og priserne i de store byer og hovedstadskommunerne, og det er efterhånden rullet ud til landkommunerne,« siger cheføkonom Jeppe Borre, Arbejdernes Landsbank.

Samtidig er udbuddet af huse til salg faldet mest i de større byer, mens der stadig er meget til salg i landkommunerne. Her har en del af husene vaeret til salg i årevis.

»Det bidrager til, at priserne er steget mere i storbyerne og stadig stiger selv i den nuvaerende situation, hvor der er faerre handler. Det kan gå lige nu, men vi skal helst ikke have boligpriser, der stiger 10-20 pct. om året i årevis,« siger Jeppe Borre.

Over det seneste år er priserne på huse i storby- og hovedstadskommunerne steget 16,4 pct., men priserne i landkommunerne er med en gennemsnitlig prisstigning på 12,5 pct. foran både provinsby- og oplandskommunerne.

Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, mener, at jobmulighederne er en af grundene til det gode boligmarked uden for de største byer.

»Det gode jobmarked, vi har i øjeblikket, smitter også af på landkommunerne. Der er flere, der har fået et arbejde og har mulighed for at købe fast ejendom,« siger Mira Lie Nielsen.

På landsplan gav coronapandemien noget naer en eksplosion i handelsaktiviteten. Pludselig havde de hjemsendte danskere tid til at se på drømmehuse og finde ud af, hvad de egentlig havde råd til. Det fik mange til at fremskynde købet.

Salget steg over hele landet, men isaer i storbyerne og i Københavns-området.

»Vi så en midlertidig aendring af danskernes praeferencer under nedlukningen. Ja, det var en aendring, vi så over hele verden. Folk kunne ikke bruge penge på at rejse og fokuserede i stedet for på deres bolig,« siger Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter.

AEndrede prioriteter

Han ser ikke noget problem i, at handelsaktiviteten nu falder kraftigt. På landsplan blev der i 3. kvartal 2021 solgt 10 pct. faerre huse end i samme periode året før.

»Folk har igen aendret deres prioriteter. Nu vil de ud at rejse, gå i byen, dyrke kulturliv og oplevelser. Det vil finde et normalt leje igen,« vurderer Curt Liliegreen.

Den opfattelse understøttes af en meningsmåling fra Yougov for ejendomsmaeglerkaeden Home. Her svarede godt hver sjette, at de overvejer at købe en anden bolig.

»Det er ikke set højere i de seneste to år. Faktisk ikke siden vi startede med at måle tilbage i 2017,« siger Michael Dalsager, boligmarkedsanalytiker og talsperson i Home.

Spørgsmålet er, om den såkaldte boligbyrde – den del af boligejernes indkomst, der går til at bo – kan komme på tvaers af flytteplanerne.

I begyndelsen af 2020 lå boligbyrden historisk lavt pga. stigende lønninger og faldende rente. Under coronakrisen er prisen på isaer huse og ejerlejligheder i hovedstadsområdet dog steget så meget, at boligbyrden i København nu ligger et stykke over det historiske gennemsnit.

»Kommer du uden for de store byer, er boligbyrden dog stadig meget lav,« siger Jeppe Borre.

Mira Lie Nielsen mener heller ikke, at den stigende rente, som også øger boligbyrden, vil give boligkøberne problemer.

»Nykredit har beregnet, at den lange rente skal stige fra de aktuelle godt 1,5 pct. til 6,5 pct., før boligbyrden på huse på landsplan bliver lige så høj for boligejerne som under boligboblen. Og det ser vi ingen realistisk risiko for sker i en overskuelig fremtid,« siger Mira Lie Nielsen.

Den højere rente kan vaere med til at få huse og lejligheder i storbyerne lidt ned i pris. Ifølge Boligsiden.dk saenkes udbudsprisen nu på hver tredje lejlighed.

Folk ville ud at rejse

I København har ejendomsmaegler Anne Crone, der er medindehaver af fem Danbolig-butikker, i hvert fald midlertidigt fået lidt mere tid. Salget af ejerlejligheder i København er på et år faldet med 30 pct., og salget af huse med 45 pct.

»Vi maerkede nedgangen, straks der igen blev lukket op for samfundet. Folk ville ud at rejse og havde ikke fokus på at købe bolig. Rigtig mange har fået opfyldt deres boligbehov under coronapandemien. Men nu stiger handelsaktiviteten en lille smule igen,« siger Anne Crone.

Hun haefter sig ved, at takten samtidig er gået helt af de ellers voldsomme prisstigninger på københavnske ejerlejligheder, som en overgang fik regeringens rådgivere i Det Systemiske Risikoråd til at anbefale et indgreb, der skulle gøre det svaerere at låne til boligkøb. Det har regeringen afvist.

»Vi oplever ikke, at de købere, der er, er bekymrede for prisniveauet eller frygter store prisfald. Køberne er ikke nervøse, der er bare faerre af dem,« siger Anne Crone.