»Aarhus’ problem er, at der mangler
i sin veneration for Aarhus.
»Aarhus er en fantastisk by. Derfor tiltraekker vi enormt mange studerende, men hvis Aarhus blev bedre til at rumme nogle af de studerende, når de også er klar til at stifte familie, så vil det også vaere med til at generere mere vaekst. Det vil give flere borgere og flere arbejdspladser i vores by. Så på den måde ligger mit forslag om øget fortaetning i Aarhus C i tråd med Liberal Alliances politik,« siger Jakob Rixen, der selv bor midt i byen ved Rådhusparken.
»Jeg bekraefter min egen politik. Vi kan stadig godt lide at gå ud at spise og gå ud at få en drink i weekenden. Det ville vaere langt mere besvaerligt, hvis vi flyttede vaek fra byen,« siger Jakob Rixen.
Øget fortaetning – og dermed flere mennesker – har også konsekvenser i form af mere trafik, mere larm osv. Hvad mener du om det?
»Det er klart, at en øget fortaetning vil udfordre infrastrukturen yderligere, men hvis vi kan få flere af de parkerede biler vaek fra gaderne og ind i parkeringshusene, vil det frigøre meget plads, som vi kan bruge til bredere veje og cykelstier. I forhold til støjniveauet er det helt naturligt, at det larmer lidt mere i byen – for mig er det en del af charmen. Jeg drømmer om en levende by uden ”døde” boligområder, hvor der er mange små bevaertninger, vinbarer og restauranter – det skaber Smilets By«.
Hvad med flere almene lejeboliger?
»Nej, det mener jeg absolut ikke er løsningen. Ting skal foregå på markedsvilkår, og derfor skal folk have mulighed for at kunne købe deres hjem. Det vil også mindske den økonomiske ulighed blandt borgerne.«
Men det er jo dyrt for mange at købe egen bolig?
»Ja, men hvis der blev bygget mere, og flere borgere fik mulighed for at købe, så ville prisen på både ejer- og lejeboliger også falde,« siger Jakob Rixen, som viser rundt i ø-gadekvarteret og gør stop på Langelandsgade. Her boede han selv i studieårene sammen med sin kammerat og kammeratens morfar.
»Det var i en gammel og ombygget købmandsforretning, som nu er revet ned og erstattet af et hus i flere etager og med mange flere lejligheder. Det er et godt eksempel på, hvordan man får plads til flere i byen. Det er en god ide at bygge nyt også inde i byen, hvis renoveringsopgaven i det gamle hus viser sig at blive alt for stor. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal bygge Lighthouse-højhuse flere steder i Aarhus C,« understreger Jakob Rixen, som mener, at der skal vaernes om bevaringsvaerdige bygninger, men også at mange eksisterende ejendomme med lejligheder i to-tre etagers højde i løbet af årene kan erstattes med nye bygninger i tre-seks etager.
»Dermed kan der bo dobbelt så mange i husene,« siger Jakob Rixen, der påpeger, at flere boliger også kraever eksempelvis flere daginstitutioner.
»Der skal man taenke nyt som eksempelvis i Generationernes Hus i Aarhus Ø. Daginstitutioner kan placeres i stueetagen i kommende nye højhuse. Vi skal også vaerne om de grønne åndehuller i byen. Det handler om at vaerne om det, som er det saerlige ved Aarhus. For mig er det saerlige ved Aarhus, at der ikke er ret langt til alting. Der er liv i vores by – og derfor er vi nødt til at bygge opad også i forhold til p-huse. Opgaven skal udbydes, så der bygges selvstaendige p-huse i højden og meget gerne med krav om etablering af et grønt parkanlaeg på taget,« siger Jakob Rixen, som er med på, at netop emnet fortaetning saetter både følelser og diskussioner i gang.
Naturlig protest
Det er helt naturligt, vurderer han.
»Når først et hus er opført, så kan de faerreste af os huske, hvad der lå før, men generelt er vi altid lidt tilbageholdende for forandring. Det ligger i vores natur. Personligt tog det også mig mange år at vaenne mig til regnbuen oven på Aros. I dag synes jeg, at den er fantastisk flot og er et varemaerke for byen. Sådan tror jeg også, det går med meget af det nybyggeri, som vi ser nu. Der går to-tre år, hvor vi ikke bryder os om det.