AGF mødte stort set ikke op i Randers, som dominerede totalt

Randers FC havde et overskud på alle områder, som AGF slet ikke kunne matche i en yderst skuffende kamp set med aarhusianske briller.

Hvor var AGF? Tja, bag det ene mål stod cirka 1.800 AGFfans og prøvede at skrige deres hold frem. Men der var intet at komme med og efter for AGF, der slap heldigt med kun at tabe 0-1 til Randers FC, som temmelig paradoksalt skulle have assistance fra AGF for at score det afgørende mål.

Mikael Anderson, fravaerende i seneste AGF-kamp, var heller ikke blevet klar til lokalopgøret i Randers, og desuden var Nicolai Poulsen i karantaene. Det betød, at AGF-traener David Nielsen pegede på Patrick Olsen som bageste mand på midtbanen, oprydderen, bag løberne Albert

Grønbaek og Frederik Brandhof.

I forsvaret måtte Sebastian Hausner melde fra med en skade, og det gav plads til Frederik Tingager ved siden af Yann Aurel Bisseck. Hos Randers FC var der startplads til eks-AGF’eren Jakob Ankersen, der skulle i direkte duel med Anthony D’Alberto i AGF’s højre forsvarsside.

Selvmål

Randers FC’s føringsmål kom dog fra den anden side, et par minutter efter at Jakob Ankersen havde fundet Nicolai Brock-Madsen til et frit hovedstød, som Jesper Hansen klarede uden problemer. Til gengaeld var AGF-målmanden totalt chanceløs, da Nicolai Brock Madsen fra højre side sparkede bolden på tvaers, lige ind i skoen på AGF’s Frederik Brandhof, hvorfra bolden gled i mål ved forreste stolpe. Et vaskeaegte selvmål, som de på stadion uden blusel annoncerede som Nicolai Brock-Madsens scoring.

AGF’s højre side med Mustapha

Bundu og Anthony D’Alberto havde hjemmeholdet helt tydeligt udset sig som det mest skrøbelige led. Ganske mange angreb blev ført igennem den side af banen, og offensivt fik Mustapha Bundu ikke udrettet alverden, for at sige stort set intet i kampens første halve time, og D’Alberto havde slet ikke styr på Jakob Ankersen.

Randers FC-spillerne virkede mere boldsikre og iderige, førstegangspasningerne sad bedre, og når AGF endelig fik muligheden, som da Patrick Mortensen pludselig fik en løs bold i feltet, blev den høvlet over med en skaevert.

AGF-anføreren var tydeligt frustreret over sine fejl, men han kom dog til et hovedstød kort før pausen, da Jón Thorsteinsson løftede bolden i feltet. Islaendingen var sit holds største offensive trussel, i første halvleg tilmed hjemmeholdets også …

Også Mustapha Bundu trak et gult kort i en farveløs første halvleg, både af ham og AGFholdet.

De cirka 1.800 medrejsende AGF-tilhaengere havde formentlig forestillet sig, at AGF-traener David Nielsen i pausen havde vaeret i stand til at peppe sine spillere op, men i det første kvarter af anden halvleg var det igen Randers FC, der dominerede, mens AGF’erne havde rigeligt at gøre med bare at få bolden flyttet ud af farezonen foran Jesper Hansen.

Der var umådeligt vanskeligt at se, hvordan AGF skulle komme tilbage i kampen, for både i tanke og handling var de lyseblå kronjyder skarpest. Isaer havde AGF’erne svaert ved at få bolden fra Stephen Odey.

Efter en times spil hev David Nielsen to spillere ud, Mustapha Bundu og Eric Kahl, ind kom Jesper Juelsgård og Dawid Kurminowski, og samtidig gik AGF over til at spille 3-5-2 i et forsøg på at gøre et eller andet for at vende kampen.

En sur søndag

Den taktiske manøvre aendrede så langtfra fordelingen af spil og chancer. Et kvarter før tid fik Tosin Kehinde muligheden for at helt at lukke kampen til Randers FC’s fordel, da han i feltet uhindret fik lov til at bue bolden mod fjerneste hjørne, hvor den prellede af på overliggeren.

I den anden ende havde AGF et enkelt kontraangreb, der mindede om noget, men Anthony D’Alberts indlaeg lå for taet på målmand Patrik Carlgren.

Det var en sur søndag for AGF.