Vejen til coronatest er blevet laengere, og eksperter ønsker flere centre taet på folk

Smitten og antallet af indlagte er fordoblet på kort tid, og intensiveret testning er det mest oplagte våben til at kontrollere coronapandemien, lyder det fra flere eksperter.

Coronatestcentret i Skejby ved Aarhus Universitetshospital ligger en stejl cykeltur op ad bakke fra centrum i Aarhus, men det traekker alligevel folk til i et fast tempo.

Isaer en del unge mennesker kommer gående eller på cykel, og der danner sig en lille kø ved det hvide telts åbning. Størstedelen svarer, at de lader sig teste, fordi det er et krav for at komme til laegen. Flere døjer med hoste eller en lille snue.

»Jeg har vaeret syg i en lille måned, men der er langt herud, så jeg har nok udskudt det til sidste øjeblik. Og jeg har jo stadig vaeret på universitetet, selv om jeg har hostet, og der er jeg ikke blevet testet. Både fordi der er lidt langt, og fordi det ikke er en samfundskritisk sygdom laengere,« siger den 22-årige Kamilla Guldbaek Nielsen, som bor på Frederiksbjerg i den modsatte ende af Aarhus.

Da coronapandemien var på sit højeste, var der kapacitet til at teste ca. 700.000 borgere om dagen med både PCR- og kviktest, og det er i øjeblikket skåret ned til 100.000 daglige PCR-test med krav om, at hver af de 98 kommuner skal have ét center. Flere steder i landet er der meget langt til naermeste PCR-testcenter. F.eks kan borgere i visse områder af Nordjylland og Vestjylland vaere nødt til at bevaege sig 30, 40, ja, måske 50 km for at blive PCR-testet.

For besvaerligt

Professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er bekymret for, at testkapaciteten er skåret for langt ned til det nuvaerende smittetal.

»Der er så langt mellem testcentrene, at det vil forhindre nogle i at booke tid og blive testet, fordi det simpelt hen er for besvaerligt. Der er behov for flere og mere lokale testcentre,« siger han, der gerne ser, at myndighederne udbygger med kviktest.

»De er ganske vist mere usikre, men de har tidligere vist sig ganske egnede til at pille smittede ud af loopet. Får man en positiv kviktest, bliver man jo straks henvist til en PCR-test for at få den valideret,« siger professoren, som ikke vurderer smittestigningen som uventet høj.

»Men der er nogle mørke pletter på kortet, hvor det begynder at traenge sig på at få handlet, og her vil min anbefaling vaere, at man lokalt lukker skoler eller uddannelsesinstitutioner de steder, hvor smitten er saerlig høj. Disse institutioner bør have en puster, så vi får daempet smitteudviklingen,« siger han og minder om, at der bag de officielle smittetal fra Statens Serum Institut formentlig gemmer sig et langt højere tal – ganske enkelt, fordi forholdsvis få bliver testet i modsaetning til tidligere i pandemien.

Også Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, RUC, mener, det er nødvendigt at indføre tiltag for at begraense smittespredningen.

»Vi har en epidemi, der er godt oppe i gear, og det er taget til i løbet af den seneste uge til to. Lige nu er der lidt flere smittede end ved denne tid sidste år, og antallet af hospitalsindlagte og dødsfald ligner også dem, vi havde ved denne tid sidste år,« siger han.

Aktivt våben

I øjeblikket fordobles smittetallene på ca. 10 dage, og med den vaekst i smitten får vi svaert ved at leve med epidemien uden at prøve at kontrollere den, lyder det fra Viggo Andreasen.

»Hvis vi skal vaelge testvejen som et aktivt våben til at kontrollere epidemien, har vi brug for at kunne teste vaesentlig mere, end vi kan nu, og det kraever en vaesentlig opskalering af vores testcentre. Det er ikke realistisk at få testet folk intensivt, hvis de skal køre rigtig mange kilometer for at blive testet,« siger han.

Ifølge professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen, Aarhus Universitet, går smitteudviklingen så hurtigt, at politikerne hurtigst muligt bør revurdere situationen og indføre f.eks brug af mundbind i offentlig transport samt brug af coronapas på restauranter, i biografen etc.

»Det går ikke hurtigt nok med at vaccinere med tredje stik. Det er bedre at gøre noget nu end at vente tre uger og så vaere nødt til at gøre noget endnu mere drastisk. Vi skal meget gerne undgå nedlukning af samfundet og isaer skolenedlukninger,« siger han og peger samtidig på, at testkapaciteten skal opskaleres.

»Jeg er bange for, at dem, der har brug for at blive testet, ikke bliver det, fordi de ud fra politikernes udmeldinger ikke tror, det er nødvendigt laengere. Og hvis man skal køre 20, 30, 40 eller 50 km for at blive testet og ikke føler sig saerlig syg, bliver man naturligvis ikke testet,« siger Eskild Petersen.

I den forgangne uge blev der gennemført 62.000 test om dagen, og derfor er der ifølge direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns stadig plads op til den nuvaerende kapacitetsgraense på 100.000 test.

Fra Sundhedsministeriet lyder det, at man løbende holder øje med, om testkapaciteten daekker behovet i befolkningen.

»I takt med at smitten efter forventning stiger, vil der blive et større behov for at blive testet. Denne udvikling er Sundhedsministeriet klar til at imødekomme,« hedder det i en skriftlig udtalelse.

Selv om de adspurgte ved testcentret i Aarhus hverken har 30, 40 eller 50 km til centret, bemaerker flere, at det er »traels«, at der ikke laengere er testcentre andre steder i byen, der altid har åbent. En af dem er den 20-årige Kristoffer Heerulff fra Højbjerg, der tidligere har brugt testcentret i Viby.

»Egentlig lå der noget i Viby, men det var ikke åbent i dag, så jeg skulle herud. Jeg har vaeret på en laengere bustur, og det har vaeret lidt traels,« siger han.

Positivprocenten er 2,11 – den højeste siden januar.

Med den vaekst i smitten får vi svaert ved at leve med epidemien uden at prøve at kontrollere den. VIGGO ANDREASEN, LEKTOR I MATEMATISK EPIDEMIOLOGI, RUC