Esbjerg Kommune gav Miljøstyrelsen forkerte oplysninger om fluorforurening

Brandskole fik lov til at forurene, selv om en rapport havde slået fast, at der var PFOS i Vadehavet.

Esbjerg Kommune har givet forkerte oplysninger om PFOS-forurening til Miljøstyrelsen. Det viser dokumenter, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

I 2020 blev en raekke kommuner af Miljøstyrelsen bedt om at melde ind med mulige bud på, hvor forurening af miljøgifte kunne stamme fra. Det skete ud fra en liste over 12 konkrete vandområder i Danmark, der har fået stemplet »ikke god tilstand«. På listen står Grådyb Tidevand, der er en del af Vadehavet ud for Esbjerg Havn.

»Opgave: I bedes forholde jer til, om I har givet tilladelse/godkendelse til virksomheder eller andet, hvor følgende stoffer kan vaere i spil i forhold til udledning til Vadehavet: Kviksølv, BDE og PFOS,« skrev Miljøstyrelsen til Esbjerg Kommune.

Jyllands-Posten har fået aktindsigt i kommunernes svar til Miljøstyrelsen. Her afviser Esbjerg Kommune i efteråret 2020, at den har givet en sådan tilladelse.

Men dette er ikke korrekt. Siden foråret 2019 har Esbjerg Kommune nemlig givet brandskolen lov til at udlede spildevand til byens renseanlaeg med vaerdier af giftige fluorstoffer på mellem 20 og 670 gange højere end kommunens egen graense.

Tilbagemeldingen til Miljøstyrelsen var fejlagtig, erkender kommunen nu.

»Esbjerg Kommune burde i denne forbindelse have anført, at tilslutningstilladelsen for Brandskolen p.t. tillod tilledning af PFOS,« oplyser Esbjerg Kommune, der ikke ønsker at uddybe.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at der kommer retvisende oplysninger om miljøfarlige stoffer til Miljøstyrelsen, fordi en succesrig indsats i vandområderne selvsagt afhaenger af valide oplysninger,« siger Jane Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Målt i skrubber

At Grådyb Tidevand ikke har det godt, står at laese i en rapport fra 2018 fra Miljøstyrelsen

til Esbjerg Kommune. Rapporten blev lavet i forbindelse med planerne om en udgravning af havnebunden. Her fremgår det, at der er målt PFOS i skrubber ud for Esbjerg Havn, og byens spildevandsanlaeg udpeges som den sandsynlige forureningskilde til det giftige fluorstof.

På trods af oplysningerne om det giftige fluorstof PFOS i Grådyb Tidevand naer Esbjerg Havn gav Esbjerg Kommune året efter den lokale brandskole lov til at tilføre massive maengder PFOS netop til renseanlaegget, der ikke renser for PFOS.

Ifølge en norsk ekspert burde dette ikke vaere sket.

»Det er ikke overraskende, at der er forhøjede vaerdier af miljøgifte fra renseanlaeg i byområder, men når der er påvist en klar forureningskilde med kommunens spildevandsnet, bør der absolut gøres noget ved det,« siger Morten Jartun, sektionsleder for Miljøgift ved Norsk Institut for Vandforskning.

Formand for miljøudvalget i Esbjerg Kommune Karen Sandrini (S) siger:

»Der er ingen tvivl om, at vi skal have et overblik over Vadehavets tilstand i nye undersøgelser. Der er tale om vores største økosystem, og jeg ser på på disse oplysninger med stor alvor. Jeg ønsker et snarligt møde mellem kommune og ministeriet.«

Skum naevnes som kilde

Af rapporten fra 2018 fremgår det, at Grådyb Tidevand har en »ikke god kemisk tilstand«, blandt andet på grund af forhøjede PFOSvaerdier fundet i skrubber.

Som en del af rapporten har ingeniørfirmaet Niras lavet en undersøgelse af, hvor PFOS kunne stamme fra.

Her ranglistes renset spildevand fra Esbjerg bys renseanlaeg som nummer et med en tilførsel af 10 ug/m3 eller 135 g PFOS om året.

Det naevnes i rapporten, at brandslukningsskum er en mulig kilde, og ikke andre steder er der målt så høje PFOS-niveuaer som i en skrubbe fra Grådyb Tidevand.

»Når PFOS udledes i Vadehavet, vil stoffet først og fremmest koble sig til små partikler som ler og sand, og partiklerne vil ofte ikke bevaege sig langt fra udledningsområdet. Dyr på bunden som orm og muslinger får stofferne i sig og ender i eksempelvis en skrubbe, som spiser meget forskelligt. PFOS-niveauet i bunddyr behøver på den måde ikke vaere saerligt højt, før det ender med at overskride graensevaerdierne for menneskeindtag, hvis man spiser skrubben,« siger Morten Jartun.

670 gange for højt

Brandskolen i Esbjerg fik i foråret 2019 tilladelse til at koble sig på byens spildevandsanlaeg, efter at kommunen havde opdaget, at brandskolen i 11 år ulovligt havde udledt sit forurenede spildevand i naturen.

Af tilslutningstilladelsen fremgår det, at Esbjerg Kommune lavede et først vejledende og senere gaeldende krav til brandskolen om, hvor høje vaerdier af giftige fluorstoffer der måtte vaere i spildevandet.

Jyllands-Posten har spurgt borgmesteren i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V), om det var en fejl, at Esbjerg Kommune i 2018 lod brandskolen komme på kommunens spildevandsnet med markant forhøjede vaerdier af giftige fluorstoffer.

Dette svarer borgmesteren ikke på, men skriver i en mail:

»Når Miljøstyrelsen ikke har fastsat nationale krav til spildevand, er det at kraeve en tilslutning til spildevandssystemet og saette vejledende krav med en tidshorisont jo normal praksis, så man behandler vandet i et kontrolleret system, frem for at det udledes til et naerliggende vandløb.«

Esbjerg Kommune har erkendt at have håndteret PFOS-sagen »staerkt kritisabelt«, og en ekstern undersøgelse skal nu kaste lys over forløbet.

»Kommissoriet for den eksterne vurdering af miljøafdelingens sagsbehandling på det aktuelle sagsområde siden 2007 er ved at blive udarbejdet,« skriver direktør Erik Jespersen i en mail.

Det er selvfølgelig vigtigt, at der kommer retvisende oplysninger om miljøfarlige stoffer til Miljøstyrelsen. JANE HANSEN, KONTORCHEF, MILJØSTYRELSEN