Frihedslisten med coronaskeptiker i front stiller op i 25 kommuner og alle fem regioner
En stor del af vaelgerne ved kommunal- og regionsvalget vil på stemmesedlen kunne finde Frihedslisten. Initiativtageren er en af arrangørerne bag de larmende potte-pandedemonstrationer på Christiansborg Slotsplads.
Når vaelgerne den 16. november går til stemmeurnerne, vil Frihedslisten vaere på stemmesedlen i 25 kommuner og til alle fem regionsrådsvalg.
Initiativtageren til listen er den 53-årige coronaskeptiker Flemming Blicher, der er en af hovedarrangørerne af de larmende potte-pandedemonstrationer mod epidemiloven og coronarestriktionerne foran Christiansborg.
»Da WHO erklaerede en pandemi, var jeg meget kritisk,« siger Flemming Blicher, der selv stiller op i Furesø Kommune og i Region Hovedstaden.
Frihedslisten er ikke et parti, og Blicher kan ikke sige, om alle kandidater er coronaskeptikere. Faelles er dog, at de vil kaempe for »frihed i samfundet, for familien og for individet«, som det står på listens hjemmeside.
»AEgte frihed er fuldstaendig selvbestemmelse over egen krop. Det er essentielt, at individet har retten til selv at vaelge og fravaelge tilbud fra staten,« står der bl.a.
Henviser det til coronavaccinerne?
»Nej, men det er det, der har gjort, at fokusset er på det,« siger Flemming Blicher.
Han vil bekaempe eventuelle restriktioner mod dem, der fravaelger vaccinen, og er imod kampagnen for vaccinen, som han kalder »propaganda«, og som ifølge ham betyder, at ikkevaccinerede bliver »udskammet«.
»Et land må aldrig bestemme, at et individ skal have en fremmed vaeske sprøjtet ind i kroppen. Ingen kender den fulde ingrediensliste, maerk dig mine ord,« siger han.
»Forfatning for folket«
Kent Nielsen, der stiller op for Frihedslisten i Ringsted, siger, at han selv er ramt af restriktioner, da han ikke kan fortsaette sit erhverv som sømand uden coronapas.
Er corona ikke en for isoleret sag til at vaere i kommunalbestyrelsen de naeste fire år?
»Det kan du sige. Men i kommunalbestyrelser sidder vi bl.a. med, hvordan man behandler aeldre. Hvis man fortsaetter coronabedraget, hvor man smadrer danskerne og Danmarks økonomi, bliver der jo ikke penge til de aeldre,« siger Kent Nielsen, der bl.a. henviser til, at Danmark har optaget gaeld for at kunne finansiere bl.a. hjaelpepakker til erhvervslivet.
Også han er kritiker af regeringens coronahåndtering og mener, at epidemiloven skulle have vaeret til folkeafstemning. Generelt ønsker han mere direkte demokrati.
»Min drøm er, at vi får lavet en forfatning for folket af folket. Vi skal have afskaffet grundloven, der dikterer, at dronningen har det sidste ord i alle beslutninger,« siger Kent Nielsen.
Selv om coronahåndteringen hovedsageligt varetages landspolitisk, mener Flemming Blicher, at Frihedslistens kandidater også kommunalpolitisk har relevante holdninger. Også han naevner aeldreområdet, men også på handicapområdet og i forbindelse med tvangsfjernelser mener han, at »Djøftaenkning gør det naermest umenneskeligt at have med kommunen at gøre«.
Platform for kritik
Han har ikke forslag til forbedringer, men vil bruge politik som en platform til at saette fokus på det, han finder kritisabelt.
»Vi vil have mennesker ind i byråd og regionsråd, men også i Folketinget på et tidspunkt, og så skal karrierepolitikere og partisoldater ud,« siger han, der også er formand for Forfatningspartiet, som før weekenden kun havde godt 200 vaelgererklaeringer.
Flemming Blicher taler om et »elitestyret Danmark« og mener ikke, at man kan aendre noget ved et valg, som den rød-blå partiskala er i dag.
»Man får bare nogle ind, der på en eller anden måde bliver korrumperet af den magt, de bliver tildelt, og derfor ikke laengere agerer som mennesker, men som partisoldater og karrierepolitikere.«
Nu stiller du op. Risikerer du ikke selv at blive en del af magteliten?
»Jo, det er det største problem. Og du vil garanteret også se, at nogle af dem, der stiller op for Frihedslisten, på et tidspunkt giver køb på sig selv, fordi vi er et fuldstaendig kapitalistisk og pengestyret samfund.«
Malthe Lehrmann er antropolog, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og har fulgt de systemkritiske bevaegelser, der organiserede sig under coronakrisen. Hans beskrivelse af bevaegelsernes faellestraek som frihed, idéen om en magtelite og »et bredt ønske om mere naerdemokrati« stemmer fint overens med Flemming Blicher og Kent Nielsens budskaber.
»Det bliver spaendende at se, hvordan Frihedslisten kommer til at udvikle sig. Om det finder ind i et mere normativt politisk spor, eller det forbliver den her platform for at stille sig op og råbe systemet ned,« siger Malthe Lehrmann.
Han forklarer, at det er svaert at vurdere, hvor mange der er i bevaegelserne, men kalder det »smart« at forsøge at favne gruppernes forskelligheder.
»Der er gode muligheder, hvis det miljø bliver aktivt og vil stemme. Mit indtryk er så til gengaeld, at mange ikke rigtig har lyst til at deltage i den del af den politiske proces.«
På kant med loven
Flemming Blichers modstand mod coronahåndteringen har i flere tilfaelde fået ham i klammeri med loven. På Youtube ligger en video af, at han bliver anholdt under en demonstration. I Retten i Svendborg er han anklaget for sammen med en større gruppe mennesker at naegte at forlade en café trods det davaerende forsamlingsforbud. Og i København er han anklaget, efter at han i et
Facebook-opslag naevnte en sygeplejerske ved navn, beskyldte hende for propaganda og opfordrede til, at hun blev »opsporet« og stillet til ansvar.
Flemming Blicher er uenig i de anklager, der er rettet imod ham. Han kalder sagen om sygeplejersken »uheldig«, men siger, at opslaget er blevet misforstået, og at han »ikke har truet en sygeplejerske«.
Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medieog Journalisthøjskole, mener, at Frihedslisten – og andre lokallister – vil få svaert ved at blive valgt ind. Han laegger blandt andet vaegt på, at valgmatematikken er en haemsko for de små partier, når mandater ved kommunalog regionsrådsvalg skal fordeles. Samtidig forklarer han, at selv om en lokalliste skulle blive valgt ind, så er det ofte på lånt tid.
»Der opstår hele tiden nye lister, men de fleste af dem er ikke langtidsholdbare og dør igen efter et valg eller to. Enten fordi lokallisterne er båret for meget af enkeltpersoner, der på et tidspunkt stopper i politik, eller fordi de er båret af enkeltsager, der enten bliver løst eller mister vaelgernes interesse,« siger Roger Buch.
Det bliver spaendende at se, hvordan Frihedslisten kommer til at udvikle sig. Om det finder ind i et mere normativt politisk spor, eller det forbliver den her platform for at stille sig op og råbe systemet ned. MALTHE LEHRMANN, ANTROPOLOG OG PH.D.STUDERENDE VED AARHUS UNIVERSITET