Kritikpunkterne vaelter ud i ny rapport fra Frontex’ eget udvalg
Loven kraever, at EU’s graenseagentur, Frontex, øger beskyttelsen af grundlaeggende rettigheder, når migranter holdes ude af EU. Men en ny rapport viser, at det halter »betydeligt«.
Beskyttelsen af menneskers grundlaeggende rettigheder halter alvorligt i EU’s graenseagentur, Frontex.
Det fremgår af en ny rapport fra Frontex’ eget rådgivende forum, der samler repraesentanter fra bl.a. EU, FN, Amnesty og Red Barnet.
I 2019 blev der stillet nye juridiske krav til Frontex, der skulle øge beskyttelsen af bl.a. menneskerettighederne i agenturets arbejde. Men:
»Markante forsinkelser i implementeringen resulterede i betydelige mangler i overvågningen af grundlaeggende rettigheder,« konkluderer rapporten, der fokuserer på 2020.
En raekke af de naevnte problemer er stadig uløste.
Kritikken kommer, mens EU-landene arbejder på at styrke bevogtningen af EU’s ydre graense – senest på sidste uges topmøde.
I de overvejelser står Frontex centralt. Agenturet hjaelper flere EU-lande med graensebevogtning og er i faerd med at opbygge en stående styrke på 10.000 mand, der skal sendes ud, når presset på graensen stiger.
Det skal, som både EUlovgivning og politiske ledere ofte understreger, ske uden at bryde menneskerettighederne.
Det sker imidlertid jaevnligt, har en raekke internationale organisationer kritiseret, og den nye rapport underbygger kritikken.
»I 2020 blev der givet prioritet til kravene om at etablere den stående styrke, indkøbe teknisk udstyr, uddanne, begynde på frivillige hjemsendelser og rekruttere ekstra personale. Agenturets fokus på den lige så kraevede styrkelse af de grundlaeggende rettigheder var mindre konsekvent,« konstaterer rapporten.
Kun halvt i mål
Blandt kritikpunkterne er, at Frontex siden 2019 har skullet ansaette 40 interne observatører, der skal overvåge missioner i marken. Men der mangler stadig at blive ansat 20 af de 40, og i et aktuelt stillingsopslag er startfristen udskudt til februar/ marts 2022.
»Forummet opfordrer indtraengende Frontex til at gennemføre rekrutteringen,« står der i rapporten, der tilføjer:
»Oprettelsen af den stående styrke før etablering af observatør-mekanismen øger den eksisterende mangel på overvågning og øger risikoen for brud på grundlaeggende rettigheder.«
Rapporten påpeger desuden, at observatørerne og deres chef ansaettes på dårligere vilkår og lavere løntrin i Frontex end deres såkaldte »direkte modparter«, som er andre medarbejdere i Frontex, som de skal kontrollere.
En anden central mangel er en procedure, der skal bruges til at suspendere, afbryde eller afvise Frontex’ deltagelse i operationer, hvis der er risiko for brud på menneskerettighederne.
Rapporten beskriver en sådan procedure som »afgørende«. Frontex’ ledelse arbejder på sagen, men proceduren er endnu ikke etableret.
Anklager om pushbacks
Et andet kritikpunkt fra det rådgivende forum er, at Frontex ikke lever op til EU-lovgivningens krav om, at det skal tage hensyn til de anbefalinger, som agenturet får fra forummet selv.
Frontex bør ifølge rapporten forklare, om det følger rådene, og »retfaerdiggøre, hvis det ikke gør«.
I debatten om EU’s graensekontrol spiller såkaldte pushbacks en central rolle, idet flere EU-lande skubber migranter tilbage, uden at de får
mulighed for at søge asyl. Det betegnes af internationale organisationer som brud på menneskerettighederne og FN’s Flygtningekonvention.
Pushbacks er i vidt omfang dokumenteret i 2020 og 2021 i bl.a. Graekenland og Kroatien, også med anklager om Frontex’ aktive medvirken eller passivitet over for metoderne.
Forummet konstaterer, at raekken af anklager styrker behovet for, at Frontex saetter fart på »at behandle grundlaeggende rettigheder som et prioriteret emne«. Det er »et juridisk krav, ikke en mulighed«.
Det har ikke vaeret muligt at få Frontex’ kommentar til rapporten.