Civile demonstrerer, mens militaeret har overtaget magten i Sudan

To år efter militaeret afsatte praesident Omar al-Bashir, ryster et nyt militaerkup det nordøstafrikanske land. General al-Burhan har opløst regeringen og erklaeret Sudan i undtagelsestilstand.

Sudan har mandag fået en ny de facto-statsleder i general Abdel Fattah al-Burhan, som gennem et militaerkup har tiltvunget sig magten i Afrikas tredjestørste land.

Et tilsyneladende samlet sudansk militaer har anholdt en stribe af landets ministre. Styrkerne omringede først premierminister Abdalla Hamdoks hus, og senere bortførte de ham og hans hustru, Muna Abdalla, til en ukendt lokalitet, da han naegtede at samarbejde ved at give sin støtte til kuppet.

Det meddelte Sudans kultur- og informationsministerium på Facebook, mens nyheder om militaerkuppets reelle udformning stadig var begraenset grundet blandt andet afbrydelser af internet og ind- og udflyvninger til og fra lufthavnen i hovedstaden, Khartoum.

Senere mandag tonede general Abdel Fattah al-Burhan frem på landsdaekkende sudansk tv og bekraeftede, at landets øverste råd og Abdalla Hamdoks overgangsregering var opløst, og at Sudan er i undtagelsestilstand.

Han lagde til grund, at stridigheder politiske fraktioner imellem tvang militaeret til at gribe ind, og han lovede, at militaeret vil indsaette en ny teknokratisk regering, der skal gennemføre Sudans overgang til demokrati.

Sudanesere i tusindvis gik på gaden for at protestere: »Folket er staerkere, staerkere« og »retraete er ikke en mulighed«, lød kampråbene, mens røgsøjler stod op fra bildaek i brand på Khartoums gader.

Ustabil koalition

Et reelt udbrud i konflikten mellem militaerets ledere og den civile regering har ulmet, siden Omar al-Bashir i 2019 blev afsat, og de to fraktioner delte magten mellem sig. Også dengang var et militaerkup katalysator for magtskiftet.

Efter flere måneders demonstrationer endte forhandlingerne mellem militaerets overgangsråd (TMC) og den civile paraplyorganisation Alliancen for Frihed og Forandring (FFC) i 2019 med enighed om en midlertidig magtfordeling, indtil et demokratisk valg kunne afholdes.

Landets højeste politiske instans, det øverste råd, kom til at bestå af fem militaere ledere inklusive general Abdel Fattah al-Burhan og seks civile. En overgangsregering med den profilerede internationale embedsmand Abdalla Hamdok i front fik til opgave at følge planen om et demokratisk Sudan med valg i 2023 til dørs, men det har laenge stået klart, at koalitionen ikke var baeredygtig.

»Lige fra begyndelsen har selve grundlaget vaeret ustabilt. Da militaeret afsatte al-Bashir, var civilbevaegelsen den primaere drivkraft, der overbeviste militaeret om det. Lige fra starten har den bevaegelse bedt militaeret om at afstå magten til de civile, men militaeret har ikke vaeret villigt til at opgive sin magt,« siger Redie Bereketeab, seniorforsker ved Det Nordiske Afrika-institut.

Magtskifte var under en måned vaek

Militaerets ledere har tvaertimod argumenteret med deres afgørende rolle i 2019kuppet for, at de også fremover bør have del i magten.

På den ene side har civilbevaegelsen, ført an af FFC, laenge bedt militaeret om at overgive sin politiske magt. På den anden side har militaeret ad flere omgange vaeret uenig i den måde, overgangsregeringen har ledet landet på.

Militaeret mente for eksempel, at regeringen gik for vidt i sine krav om ekspropriering af de mange virksomheder, som militaeret ejer, og det var svaert uenigt i regeringens ønske om at indlemme paramilitaere grupperinger i militaeret for at komme stridigheder til livs.

»På det seneste har der vaeret klare indikationer på, at skellet mellem militaer og den civile del af regeringskoalitionen er vokset, og det har at gøre med de økonomiske problemer, landet står over for, den politiske situation og tilmed sikkerhedsproblemerne,« siger Redie Bereketeab.

En faktor, som ifølge Redie Bereketeab kan have vaeret afgørende for, at militaeret netop har besluttet sig for at kuppe regeringen, er et forestående magtskifte i landets øverste råd: Formandskabet i rådet går på skift, og i november skulle general al-Burhan ifølge planen afstå sin formandsplads til et af de civile medlemmer – et skifte, militaeret ikke kunne tolerere.

Det ene kup følger det andet

Sudan har vaeret udsat for flere kup, siden det i 1956 blev uafhaengigt fra Egypten og Storbritannien. I 1985 lykkedes et militaerkup, der året efter førte til en demokratisk valgt regering. Tre år senere, i 1989, gennemførte Omar al-Bashir sit kup og sad siden på magten indtil 2019, da han blev afsat ved et militaerkup.

Hvor terningerne nu lander, kommer i høj grad til at afhaenge af, hvordan befolkningen reagerer, og hvorvidt militaeret kan vinde økonomisk, politisk og militaer støtte fra andre nationer, mener Redie Bereketeab. Han tror dog ikke, at militaeret kan få lov at lede landet uden at give civilbevaegelsen indflydelse.

Magtskiftet i Sudan er det seneste af en raekke kup, der er overgået afrikanske lande i år. Både nabolandet Tchad samt Mali og Guinea i Vestafrika har vaeret udsat for militaerkup i 2021.

Lige fra begyndelsen har selve grundlaget vaeret ustabilt. REDIE BEREKETEAB, SENIORFORSKER VED DET NORDISKE AFRIKA-INSTITUT