Vennerne kan ikke redde Elton Johns coronaplade

Den 74-årige stjerne har indspillet et nyt album under coronanedlukningen. Han har inviteret en raekke af sine største kollegaer med på pladen, men stort set alle samarbejderne fremstår akavede og halvfaerdige.

POP

THE LOCKDOWN SESSIONS Universal Music

Elton John har udgivet mange plader. Mere end 30 er det blevet til. Mange af dem er gode, hovedvaerket, ”Goodbye Yellow Brick Road” (1973) – det med ”Saturday Night’s Alright for Fighting”, ”Bennie and the Jets”, ”Candle in the Wind” og det blaendende titelnummer, ikke mindst – er så vellykket, at afsenderen har set sig nødsaget til at opkalde sin uendelige afskedsturné efter det. Farewell Yellow Brick Roadturnéen er – på grund af sygdom – netop blevet udskudt til 2023, men det er en anden historie.

Elton John har også udgivet dårlige plader. Alt for mange. Et omfattende 15 år langt kokainmisbrug svaekkede kvalitetskontrollen, og halvhjertede album som ”Victim of Love” (1979), ”Ice on Fire” (1985) og ”Leather Jackets” (1986) kan selv inkarnerede fans vist undvaere.

KASPER SCHÜTT-JENSEN

Spaekket med topnavne

Aktuelle ”The Lockdown Sessions” – bestående af 16 samarbejder med andre stjerner – hører desvaerre til i sidstnaevnte kategori.

Ja, samarbejdet med multitalentet Damon Albarns tegneseriegruppe Gorillaz på ”The Pink Phantom” er sublimt.

»I tried to say I love you, but you would not listen,« crooner den 74-årige Elton John i det yderst faengende omkvaed.

Men sangen var jo inkluderet på tegneseriebandets seksstjernede album ”Song Machine” (2020), så hvorfor ikke bare lytte til det i den sammenhaeng?

Det er lykkedes Elton John at hive en lang raekke af sine mest kendte kollegaer ind i det aktuelle projekt. Men tilføjelsen af pop- og rockstjerner som Dua Lipa, Nicki Minaj og Pearl Jamsangeren, Eddie Vedder, gør det ikke alene, der skal også vaere en mening med sammensaetningen af gaestevokalister, og det savner man i den grad på Elton Johns nye plade. Stort set alle samarbejderne fremstår akavede og halvfaerdige, selv Stevie Wonder samt Stevie Nicks fra Fleetwood Mac kaemper forgaeves for at gøre materialet blot en 1. ”Goodbye Yellow Brick Road” (1973)

2. ”Don’t Shoot Me I’m Only the Piano Player” (1972) 3. ”Elton John” (1979)

4. ”A Single Man” (1978) 5. ”Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy” (1975) smule vedkommende.

”It’s a Sin” fungerede som singleforløber for Pet Shop Boys-albummet ”Actually”, et af de staerkeste popudspil fra 1980’erne, men i haenderne på Elton John og Years & Years falder selv denne genistreg fra hinanden. Det samme gaelder balladen ”Nothing Else Matters”, et af højdepunkterne fra Metallicas hovedvaerk, ”Metallica”, som netop er blevet genudgivet i anledning af dets 30-års jubilaeum. Dén sang er svaer at spolere, men det lykkes et saert sammenrend af stjerner, herunder popstjernen Miley Cyrus, Red Hot Chili Peppers-trommeslageren, Chad Smith, Metallicabassisten, Robert Trujillo, og Elton John selv.

Alle involverede har tilsyneladende fået frit spil til at bevaege sig i hver deres retning. Det samlede resultat fører ingen vegne.

Elton Johns afskedsturné rammer Royal Arena i København den 5. juli 2023. Derefter er det helt slut med at spille live, betoner han i et aktuelt interview med mediet Today:

»Jeg har fået bifald nok. Jeg vil ikke rejse mere. Jeg vil ikke forlade min familie laengere.«

Alle involverede har tilsyneladende fået frit spil til at bevaege sig i hver deres retning. Det samlede resultat fører ingen vegne.

Elton John, da han var bedst: