Befri sundhedsansatte fra New Public Management
Vi har et skattefinansieret sundhedsvaesen, som med verdens højeste skatter burde vaere verdens bedste, og det var det for 50 år siden. Det er det ikke mere.
Vi har nu vaerdibaseret styring i Region Hovedstaden. Hvad er vaerdi for patienterne? Maslows behovspyramide tilpasset patienter er: hurtig diagnose og behandling, hurtig smertefri og rask, hurtig fysisk og psykisk genoptraening, selvhjulpen og velfungerende med familie og arbejdsplads, hurtig tilbagevenden til socialt netvaerk, hurtig genoptag af fritidsaktiviteter og interesser. Lever sundhedsvaesenet op til det? Ja, på nogle områder, men der er stadig problemer.
Vi har et skattefinansieret sundhedsvaesen, som med verdens højeste skatter burde vaere verdens bedste, og det var det for 50 år siden. Det er det ikke mere.
Vi havde i 2019 den 26. laengste middellevetid i verden mod nr. 31 i 2016, så det går fremad, isaer inden for hjerte-kar-sygdomme og kraeft. Men vi reproducerer ikke os selv, da fødselsraten er 1,7, hvor den skal op på 2,1, for at befolkningstallet er stabilt.
Der fødes for få børn og 10 pct. efter kunstig befrugtning, da kvinderne bliver gravide i en sen alder, hvor fertiliteten er faldet. Det belaster sundhedsvaesenet nu og fremover, da der bliver født for få børn til at betale skat til behandling af den aldrende befolknings sygdomme.
Der er et stort forbrug af private sundhedsforsikringer, og vi har derfor et A-hold af danskere med firmafinansierede eller selvfinansierede sundhedsforsikringer, der får hurtigere diagnose og behandling, og et B-hold, der må vente på de offentlige tilbud. Hvis de kender muligheden, kan de kraeve udredningsog behandlingsgarantien overholdt ved henvisning til andre offentlige eller private hospitaler.
Men der er ventetid i de kontorer, der skal hjaelpe med det. Det er et typisk monopolproblem, som altid giver kødannelse og rationeringer pga. den beskedne konkurrence fra de få private hospitaler og de praktiserende speciallaeger med loft over antal ydelser.
Løsningen er at fjerne loftet for antal praktiserende speciallaeger og for det antal patienter, de og private hospitaler må behandle, og lade pengene følge patientens valg af behandlingssted, så bliver sundhedsvaesenet vaerdistyret.
Visioner er der nok af, men de klinger hult. Lars Løkkes plan med supersygehuse blev kaldt det største byggeri siden middelalderens kirkebyggeri. Men det er løbet ind i de saedvanlige problemer med offentligt byggeri: overskridelse af budgetter, konflikter med entreprenørerne og forsinkelser.
Budgetoverskridelserne bliver afvist af Sundhedsministeriet og medfører så reduktion af sengepladser, f.eks. 92 på det kommende supersygehus i Hillerød og reduktion af ambulatorier.
Ledelsens svar er, at det klarer vi ved at nedsaette indlaeggelsestiden – se konsekvenserne i psykiatrien nedenfor. Så alt er forsinket, fordyret og formindsket.
Der vaeltes nye opgaver over på de for få praktiserende laeger, som nu lader sig tidligt pensionere. Laegemanglen må vi leve med laenge, da det tager 15 år at uddanne en speciallaege.
Covid-19-pandemien har medført en stor pukkel af patienter, der både diagnostisk og behandlingsmaessigt er sat i en uacceptabel venteposition, som forvaerres af sygeplejestrejken. Der er mange ledige stillinger i Region Hovedstadens hospitaler, som har ført til lukning af 200 sengepladser, og samme forhold findes i psykiatrien.
Nogle af covid-19-problemerne med puklen af operationer skyldes vejledning af sundhedsministeren fra seruminstituttets ekspertgruppe af matematiske modelberegnere, der overdrev den forventede udvikling af pandemien i Danmark – 30.000 indlagte og 3.000 på intensivafdeling, som medførte, at sygehusvaesenets aktiviteter blev sat på vågeblus og nye overflødige beredskabsafsnit blev oprettet og holdt åbne.
Endvidere har pandemiens isolationskrav medført ensomhed, apati, uro og psykiske problemer hos raske og syge, unge og gamle og lagt et stort pres på psykiatrien.
Nu kommer virussygdommene i luftvejene tilbage, efter at de er undgået ved brug af masker, håndhygiejne, isolation osv. Vi vaccinerer nu mange flere mod influenza.
Alligevel kan vi få overbelaegning på hospitalerne i vinteren 2022. En løsning er, at de praktiserende laeger kan stille den virologiske diagnose med de hurtigtest, som er på markedet, hvis regionerne vil betale. Det vil medføre at smitte med virussygdomme afbrydes, og at medicin (Tamiflu) ved influenza kan gives så tidligt, at det forebygger svaer infektion og indlaeggelse. Det er jo den erfaring med omfattende testning, vi har fra covid-19-pandemien, som vi nu skal udnytte.
Der er varige problemer i Region Hovedstadens akutberedskab – 112 og 1813 med mistede opkald og alt for lang ventetid, som har vaeret grundigt omtalt i pressen. Den saedvanlige reaktion har vaeret at afvise problemerne, men de var for omfattende at skjule. På trods af regionens åbenhedspolitik og whistleblowerordning blev de ansattes bekymringer afvist og en medarbejderomsaetning på ca. 25 pct. årligt ikke behandlet og politikerne ikke orienteret.
En hurtig bestilt undersøgelse, udført af et konsulentfirma, tager ikke for alvor fat på problemerne eller konsekvenserne for patienterne. Den pakker problemerne ind i en omfangsrig rapport udarbejdet efter principperne beskrevet i Jesper Tynells bog ”Mørkelygten”.
Det illustrerer en ledelseskultur i det offentlige sundhedsvaesen, som bør få konsekvenser for de ansvarlige ledelser. Man kan ikke bare bevillige flere penge til en dårlig ledelse, som de ansatte ikke stoler på.
Andre steder med problemer er fødselsområdet med for hurtig hjemsendelse af de fødende. Psykiatrien med for hurtig udskrivelse af psykotiske patienter, hvilket medfører genindlaeggelser. Akutmodtagelsernes ventetid.
Mange måneders ventetid på undersøgelse og udlevering af høreapparater til landets 800.000 hørehaemmede, hvor mange kunne undersøges af praktiserende ørelaeger, som hver for sig kun må se et aftalt antal patienter uanset behovet.
Hvorfor skal det vaere svaerere at få høreapparat ved aldersbetinget høretab end briller ved aldersbetinget langsynethed? Er det vaerdibaseret styring?
Den største diskrimination i vores og andre landes sundhedsvaesner er, at maend dør fire-fem år tidligere end kvinder, uden at man saetter effektivt ind profylaktisk, diagnostisk og terapeutisk. Politisk er det ikke en saellert. Vi screener kvinder for brystkraeft og underlivskraeft og begge køn for tyktarmsog endetarmskraeft.
Men prostatakraeft, som ca. 4.300 maend årligt rammes af, og hvoraf der dagligt dør tre maend, er politisk overset, men rammer aeldre og gamle maend. Der halter vi bagud, selv om der er screeningsmuligheder, som i fagligt fokuseret udgave vil kunne bruges, hvad dansk forskning har vist.
Samme diskrimination fandt sted, da man indførte hpv-vaccination af piger i 2009, men først af drenge i 2019, selv om vaccinationen foruden livmoderhalskraeft forebygger kønsvorter, endetarmskraeft og kraeft i mund og hals hos begge køn.
Hvordan afhjaelper vi det stigende arbejdspres hos laeger og sygeplejersker? Frigør dem fra administrativt arbejde, overflødig dokumentation og utallige møder med administrationen. At det virker, oplevede vi under covid-19-pandemien, hvor sådanne møder osv. forsvandt, og ingen savnede dem. I Region hovedstaden og i Region Sjaelland har vi døjet med den amerikanske elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen (SP), som blev indført i 2016 og aldrig siden har kunnet leve op til forventningerne, da det ikke er tilpasset det danske sundhedsvaesen.
Talrige undersøgelser har vist, at SP nedsaetter laegers og sygeplejerskers produktivitet. SP giver problemer med kliniske og forskningsdatabaser og sommetider fejlagtig medicinering af patienter. SP flytter laegers og sygeplejerskers opmaerksomhed fra patienten til pcskaermen, hvilket ikke stemmer med et vaerdistyret sundhedsvaesen.
Der er lige kommet en bog om SP, ”Destruktiv Digitalisering” redigeret af overlaegerne Niels Bentzon og Jacob Rosenberg og med bidrag af bl.a. tidl. sundhedsminister Bertel Haarder, som viser, hvor håbløs SP fungerer trods utallige indsatser og løfter om forbedringer. SP er medskyldig i, at personale forlader de to regioners offentlige hospitaler og søger ansaettelse andetsteds.
Så skrotning af SP og indførelse af den danske elektroniske patientjournal, som anvendes tilfredsstillende i de andre tre regioner, vil kunne afhjaelpe noget af laege- og sygeplejerskemanglen ved at øge personalets produktivitet og arbejdsglaede – og dermed bringe os videre til vaerdibaseret styring i stedet for fortsat new public management-tyranni.
Den største diskrimination i vores og andre landes sundhedsvaesner er, at maend dør firefem år tidligere end kvinder, uden at man saetter effektivt ind profylaktisk, diagnostisk og terapeutisk. Politisk er det ikke en saellert.