Polen, hvad er det, I har gang i?

Polen og EU er tørnet alvorligt sammen. Blandt andet fordi den polske regering naegter, at EU-lovgivning har forrang for nationale love. Selv om det står, at det er sådan i den polske forfatning. Den kollisionskurs, som Polen følger, giver nervøse traekni

Den 19. oktober stødte Ursula von der Leyen og den polske statsminister, Mateusz Morawiecki, sammen i Europa-Parlamentet. Von der Leyen var dybt bekymret og sagde, at kommissionen vil holde EU-støtte tilbage, fordi Polen blaeser på grundlaget for EU, retsstat, domstoles uafhaengighed, respekt for EU-retten, herunder princippet om forrang. Morawiecki forsvarede sig. »Jeg vil ikke acceptere afpresning af mit land.« Og Morawiecki siger, at al den snak om polexit er fake news.

Hvad er det, der sker i Polen i dag? Partiet PiS har magten, og det er Jaroslaw Kaczynski, som styrer partiet, praesidenten, regeringen, parlamentet, domstolene. Han er den grå eminence, i dag vicestatsminister, og i virkeligheden en slags diktator, for de formelle magthavere retter sig efter, hvad han siger, også domstolene. PiS betyder Lov og Retfaerdighed! Det er da også symptomatisk, at den udenlandske presse kalder regeringen i Polen Kaczynski-regeringen, selv om Morawiecki er statsminister.

Det, som får gnisterne til at springe i forholdet mellem Polen og EU, er, at Polens højesteret den 7. oktober afsagde en bemaerkelsesvaerdig dom, nemlig at landets egen grundlov står over EU-retten. Hvis der er en konflikt, vinder polsk lovgivning. Hvis andre medlemslande skulle sige det samme, vil EU brase sammen.

Torsdag og fredag i sidste uge var der topmøde i EU. Det viste sig, at adskillige medlemslande bakker op om von der Leyen: Stop tilskud til Polen! Det var Holland, Belgien, Luxembourg, Sverige og Danmark, som sagde det højt. Mette Frederiksen sagde torsdag, at hun går ind for, at EU’s pengekasse skal vaere lukket, så laenge konflikten med Polen om retssystemet raser. Andre er også enige, men anbefaler en dialog om det, således Tyskland og Frankrig. Polens viceudenrigsminister er fraek og kalder Polens adfaerd en »atombombe, som Polen har bragt til spraengning i Bruxelles«. Flere og flere taler nu om polexit, frivilligt eller ej. Det gør det store flertal i Europa-Parlamentet. Og hvad siger Tyskland og Frankrig, hvis ”dialogen” ikke fører til noget?

Da Polen kom ind i EU i 2004, var jeg Danmarks ambassadør i Polen. Jeg var der, da Polens medlemskab var en realitet den 1. maj 2004. Danmark var helt afgørende for Polens medlemskab. Der var danske før-tiltraedelsespenge, et program, som Uffe Ellemann-Jensen satte i vaerk. Det var store penge. Og hvem husker ikke Anders Fogh Rasmussens ord: »A new Europe is born.«

I Polen var man glade for den danske indsats. Men i dag er det anderledes. PiS-regeringen er ligeglad med, hvad andre mener.

Lad os starte med det med højesteret. Kaczynski udvidede højesteret, så der kunne indsaettes PiSloyale dommere på nyoprettede dommerposter, så PiS-dommere havde et flertal i højesteret. Det var den højesteret, som sagde, at polsk lov har forrang over EU-retten! Og ikke nok med det. Man har i Polen indført en ny instans, som kan straffe dommere! Domstolene i Polen er i dag ikke uafhaengige.

Før den store udvidelse af EU i 2004 blev der opsat en raekke kriterier for, hvad nye medlemmer skulle overholde, før de kunne kvalificere sig til medlemskab. Det var de såkaldte Københavns-kriterier. Det mest grundlaeggende er, at staten skal vaere baseret på lov og ret, altså vaere en retsstat. I dag blaeser Polen på det meste. Så var det i dag, ville Polen ikke kunne optages i EU. Det er hjørnestenen, når Ursula von der Leyens vrede skal forstås.

Polens forfatning stammer fra 1997 og var en del af vilkårene for optagelsen i EU. Man kan derfor rimeligvis spørge, om det nuvaerende styre i Polen overholder den polske forfatning. Allerede i forfatningens artikel 9 slås det fast, at Polen overholder internationale love!

Det fremgår også, at Polen ved internationale aftaler kan overgive kompetencer til en international institution (artikel 90). Og endelig i artikel 91: Såfremt det følger af en af Den Polske Republik ratificeret aftale om etablering af en international organisation, skal lov fastsat af denne anvendes direkte og have forrang i tilfaelde af uforenelighed med den nationale lovgivning. Det er klokkeklart i forfatningen, at EU-retten har forrang.

Det er også galt med pressefriheden. Kaczynski har – som Xi Jinping i Kina – sagt, at det ikke er pressens opgave at kritisere regeringen. Pressen skal orientere om regeringens politik. Desvaerre har det ført til usikkerhed og selvcensur i polsk presse. I Polen er nyhedsbureauet PAP kontrolleret af regeringen.

Kommissionen og andre medlemslande mener, at demokratiet i Polen er truet. Og hvad gør EU så? Ursula von der Leyen sagde allerede den 8. oktober, dagen efter afsigelsen af højesteretsdommen, at hun var dybt bekymret og tilføjede: »Vi vil bruge den magt, vi har ifølge traktaterne, for at sikre, at denne overholdes.« Hun fortsatte, at det måtte vaere sådan, at også borgere i Polen skulle have de rettigheder, som EU giver dem, og at virksomheder, som har investeret i fabrikker mv. i Polen, kan stole på det samme. Det siger f.eks. Dansk Industri også.

Det er tvivlsomt, om kommissionen i dag kan holde udbetalinger tilbage, men der er vedtaget en ”retsstatsmekanisme”, som snart traeder i kraft, så derefter vil der vaere klare EU-regler, som giver mulighed for at tilbageholde EUstøtte til et medlemsland, som bryder de retlige garantier, som er påkraevet for at blive medlem af EU.

Det er slet ikke holdbart, hvad vi ser i dag. Det knager i vores hoveder: Hvad er det, der sker i Polen?

En raekke domme ved EU-Domstolen er gået Polen imod, men det blaeser PiS-regeringen også på. Der er allerede afsagt en dom, hvor EU-Domstolen udtalte, at Polen omgående skal stoppe alle de saerlige love, der betyder, at dommerne ved polske domstole ikke laengere er uafhaengige – men under politisk kontrol. Polen har tabt stribevis af sager ved EU-Domstolen og – vaerre endnu – ved Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol, uden at det har haft nogen effekt. Polen har det skidt med den internationale retsorden.

Hvor står vi nu?

Kommissionen har smaekket EUpengekassen i. Polen har ikke fået udbetalt 36 mia. euro i coronastøtte. Hvis Polen fortsaetter som nu, vil pengestrømmen for alvor tørre ud, og så kan Polen jo prøve at gå til EU-Domstolen med det!

PiS har opsat store plakater langs motorvejene, som i øvrigt er betalt af EU, om ”Den Polske Plan”, som vil pumpe svimlende 770 mia. zloty ud i økonomien. Man skulle tro, at pengeregnen kommer direkte fra Jaroslaw Kaczynskis lommer.

Det siges ikke, at det er EU-penge, nemlig de 36 mia. euro, som nu alligevel ikke kommer, fordi EUkassen er smaekket i.

Polen er et splittet land. I befolkningen er 90 pct. tilhaengere af medlemskabet i EU, og i tusindvis har polakker protesteret i gaderne mod PiS-regeringens politik over for EU.

Mens EU presser Polen på pengepungen, siger den polske nationalbankdirektør (man tror det naeppe): »Vi kan sagtens klare os uden EU-penge!«

Inspireret af brexit taler mange i EU om en polexit, frivilligt eller hjulpet på vej af andre. Hvem var det, som opfandt begrebet polexit? Det var den afgåede polske ombudsmand Adam Bodner, som sagde det den 11. juli 2021. Men Kaczynski siger den 18. oktober, at al den snak om polexit er noget pjat. Det er slet ikke holdbart, hvad vi ser i dag. Fhv. polsk statsminister og fhv. formand for Det Europaeiske råd Donald Tusk siger, at Kaczynscki vil have Polen ud af EU.

Man må håbe, at Polen besinder sig; hvis ikke, er det bedre, at Polen forlader EU.

Det knager i vores hoveder:

Hvad er det, der sker i Polen?