»Jeg har vaeret til en børnefødselsdag, hvor en ung Kim Larsen spillede Donovan-sange«
Nikolaj Scherfig voksede op i en bohemeverden på Christianshavn, klarede cuttet til filmskolen, står bag nogle af de største tv-dramasucceser og jubler over perspektiverne for tv-drama med konkurrencen fra de nye streamingtjenester.
for fødselsdagsinterviewet med en af landets mest populaere manuskriptforfattere er et sommerhus på Møn. Lige efter Nikolaj Scherfig har bidraget til at klare mosten: Efterårsferiens aeblehøst har givet hele 80 hårdt pressede liter.
Så er Scherfig klar til at vise små stykker af sit eget liv, som det har formet sig, frem til han nu bliver 60 år.
Opvokset på Islands Brygge, barnebarn til forfatteren Hans Scherfig og selv uddannet manuskriptforfatter, der gennem årene har medvirket i en lang raekke danske tv-serier, filmproduktioner og senest også som del af en Cavlingprisnomineret dokumentarfilm.
Sommerhuset, et stråtaekt tidligere lille gartneri, købte han for otte år siden. Huset bruger Nikolaj Scherfig både til ferier med familien og som skrivestue.
Kommer du fra et hjem med klaver eller praeget af dagens pluskvamperfektum og leg med ord, saetninger …?
»Jeg voksede op på Islands Brygge i en tovaerelseslejlighed med petroleumsovn.
Der var ikke noget klaver, men mine foraeldre var unge, og der blev spillet plader med Georges Brassens, Tom Lehrer, indiansk panfløjtemusik fra Peru og snakket i munden på hinanden i en kakofoni.
Der var masser af fest og druk. Min far havde en fiskekutter i Christianshavns Kanal, så dér laerte jeg som barn hele den christianshavnske bohemeverden at kende. Og ja, jeg har en gang vaeret til en børnefødselsdag, hvor en ung Kim Larsen spillede Donovan-sange. Siden hørte jeg med min far i 1971 Gasolin’ på volden på Christiania.
I weekenderne blev jeg som barn sendt op til mine bedsteforaeldre i Fredensborg, hvor jeg skulle sidde model for min farmor, Elisaskede beth Karlinsky, (østrigskdansk kunstmaler, red.). Det var altid hyggeligt at sidde i laenestolen og snakke med min farfar, Hans Scherfig, om stort og småt.«
Har du ligesom tusindvis af andre unge bøvlet med analyse af ”Det forsømte forår” i skolen?
»Nix! Men jeg var med til at skrive min farfars bog som film i 1992 og får bibliotekspenge hvert år for noget undervisningsmateriale, der blev lavet i den forbindelse. Så jeg har en lille miniaktie i, at skoleelever stadig skal svede over at analysere ”Det forsømte forår”.«
Hvordan finder man egentlig ud af, at man vil vaere manuskriptforfatter?
»Jeg var enebarn, og i hele min barndom og ungdom elRammen
jeg at digte fantasihistorier inde i mit hoved. Jeg digtede lange føljetoner. Siden blev jeg tegneseriefan og begyndte lige efter gymnasiet at skrive tegneseriehistorier til min kaereste, Pia Thaulov, som vi fik udgivet på Interpresse.
Derfra voksede tanken om at bruge det til at fortaelle filmiske historier, og jeg søgte ind på filmskolen. Jeg kom ind på et stort introkursus, hvor vi var 30. Kun otte blev optaget på manusforfatteruddannelsen. Det var både fantastisk og raedselsfuldt. Alle havde rundsave på albuerne, og jeg gik helt i baglås, men skrev så alligevel vel nogle gode øvescener. I hvert fald blev jeg optaget.«
Hvis du i fødselsdagsgave fik opgaven at lede filmskolen – hvordan ville du skaere den kage?
»Der skulle optages dobbelt så mange elever på alle linjer og fuldt smaek på praktiske øvelser og teori. Filmskolen traenger til at vokse på grund af behovet for filmfolk, efter at streamingtjenesterne er kommet til landet.«
Og nu, vi taler om streaming – så har der for nylig vaeret postyr om DR Drama, som har valgt at saette produktionen af dramaserien om Leonora Christinas Ulfeldts liv på pause: Hvorfor er filmen knaekket, tror du?
»Hmm .... den nuvaerende direktion støtter ikke op om den DR Drama-produktion, der er nødvendig, for at DR stadig skal vaere en faktor inden for drama. Alle andre har sadlet om; TV 2, Viaplay, de andre nordiske landes public service-stationer.
Overordnet har DR svaert ved at agere i den nye streamingtid og taber til kanaler og tjenester som TV 2 og Netflix. Et af de strukturelle problemer er, at DR har en politisk valgt bestyrelse, hvor alle holder hinanden i skak. I de her nye streamingtider burde DR have en professionel bestyrelse, der bliver en god og professionel sparring for direktionen.
Den nuvaerende direktion har ingen at sparre med. Det er utidssvarende.«
Blandt dine mange tv-serier og film; kan du vaelge, hvilke der har betydet mest for dig?
»Jeg er selvfølgelig stolt over at vaere med på ”Broen”-holdet, der fik så stor betydning både i Norden og i verden generelt, men serier som ”Jesus & Josefine” og min seneste, ”Scandinavian Star”, står også mit hjerte naert.«
”Scandinavian Star” var din første dokumentarserie – som tilmed opnåede nominering til en Cavlingpris i 2020. Er det en genre, du vil forfølge?
»Den filmiske dokumentarserie, som bruger dramaturgien fra tv-serier, er en vigtig og staerk genre. Bl.a. fordi den giver graverjournalistikken et endnu større publikum, som dermed saetter endnu mere fokus på vigtige historier. Jeg arbejder allerede på flere projekter, der bruger erfaringen fra ”Scandinavian Star” til at fortaelle nye vigtige historier om vores samtid. Der kommer en ”Scandinavian Star 2”-serie – og så et andet projekt, som jeg ikke kan løfte sløret for endnu.«
Min far havde en fiskekutter i Christianshavns Kanal, så dér laerte jeg som barn hele den christianshavnske bohemeverden at kende. NIKOLAJ SCHERFIG, DRAMATIKER
Jeg bliver ved, til jeg segner …! NIKOLAJ SCHERFIG, DRAMATIKER
Et manus om dit eget liv indtil videre – hvilken type drama ville det blive?
»En blanding af det hele: komedie, tragedie, drama, romantisk komedie med både lykkelige og triste slutninger.«
Hvem skulle spille hovedrollen som dig?
»På en god dag gerne George Clooney og på en dårlig dag Karl Stegger – dog med hår.«
En cliffhanger for dit kommende årti – hvordan kunne den lyde?
»Jeg bliver ved, til jeg segner …! Vi lever i den vildeste tid: at fortaelle historier, der indrammer tiden og dens udfordringer, og som gerne er underholdende. What’s not to like? Jeg kan ikke lade vaere …«
Nikolaj Scherfig, dramatiker, manuskriptforfatter, København