Danmarks Genopretningsfond forventes snart at lukke

Danmarks Genopretningsfond forventes at blive afviklet primo 2022, oplyser Finansministeriet. Fonden har hidtil investeret 0 af de allokerede 10 mia. kr.

Den statslige krisefond, der kan investere 10 mia. kr. i »samfundsbaerende« virksomheder, står til at lukke om få måneder – omkring halvandet år før planlagt.

Det oplyser Finansministeriet, der er eneejer af krisefonden, som blev født af finansminister Nicolai Wammen og går under navnet Danmarks Genopretningsfond.

»Det er på nuvaerende tidspunkt forventningen, at fonden afvikles primo 2022,« skriver Finansministeriets presseafdeling i en mail.

I den politiske aftale bag Danmarks Genopretningsfond står der, at »det er forventningen, at Danmarks Genopretningsfond vil opløses medio 2023«, og at »det overlades til finansministeren, efter drøftelse med partierne bag aftalen, at traeffe de nødvendige beslutninger i relation til Danmarks Genopretningsfonds opløsning«.

Med andre ord er finansminister Nicolai Wammen altså nu på vej til at give dødsstødet til den fond, som siden lanceringen i januar har foretaget nul investeringer og undervejs har mødt forundring i dele af dansk erhvervsliv.

For nylig kraevede Dansk Folkeparti ligeledes fonden lukket med det samme.

Selv om Danmarks Genopretningsfond for knap en måned siden fik forlaenget sin investeringsperiode frem til nytår, mener direktøren i fonden ikke, at Finansministeriet er på vej til at traeffe en forkert beslutning ved at afvikle fonden.

»Hvis fonden ikke har foretaget kapitalindskud, når investeringsperioden udløber den 31. december, vil det vaere helt rigtigt at lukke fonden umiddelbart derefter. Hvordan det praecis skal ske, vil Finansministeriet som eneaktionaer afgøre,« skriver JensChristian Stougaard, adm. direktør i Danmarks Genopretningsfond, i en mail.

Direktøren fortaeller dog, at Danmarks Genopretningsfond for nylig har modtaget en ansøgning fra en virksomhed. Den ansøgning er lige nu under behandling, og skulle den blive til en investering, vil det vaere en anden situation for Danmarks Genopretningsfond, da der så vil vaere et aktiv, som skal forvaltes, og dermed skal fonden holdes i live.

I alt har Danmarks Genopretningsfond modtaget fire ansøgninger fra danske virksomheder siden januar, hvor fonden åbnede for ansøgninger til puljen på op mod 10 mia. kr. Nogle af ansøgerne levede ikke op til kriterierne for en investering fra fonden, mens andre ansøgere søgte finansiering andre vegne.

Finansminister Nicolai Wammen fortalte i forbindelse med forlaengelsen af Danmarks Genopretningsfond, at det var positivt, at fonden ikke havde brugt en eneste krone på en investering:

»Det afspejler, at dansk erhvervsliv er kommet godt gennem krisen og ikke har haft behov for at benytte sig af fonden.«

Idéen til milliardfonden, der skulle redde vigtige danske virksomheder og arbejdspladser, blev lanceret under stor bevågenhed. Op til 200 virksomheder levede ifølge regeringen op til kravene for en investering.

Et stjernespaekket hold blev sat til at vurdere de ansøgninger, der måtte komme:

Formand Torben Möger N

Pedersen, topchef i Pensiondanmark

Naestformand Marianne N

Philip, advokat og partner i Kromann Reumert

Carsten Stendevad,

N tidligere ATP-direktør

Philipp Schröder,

N økonomiprofessor

Jørgen Rugholm Jensen, N forhenvaerende Mckinseypartner

Birgitte Nielsen, medlem af N bestyrelserne i Coloplast, Haldor Topsøe, Matas og Kirk Kapital

Danmarks Genopretningsfond koster årligt 9 mio. kr. at drive.