Konkurrenceevnen kan faktisk vaere for god
Nationalbanken, der ofte har opfordret til forsigtighed og mådehold, mener simpelthen, at der er plads til dårligere konkurrenceevne.
Da Nationalbanken
for dansk økonomi i sidste måned, stod der noget, som jeg ikke kan huske at have set så direkte før fra den kant. Banken, der ofte har opfordret til forsigtighed og mådehold, mener simpelthen, at der er plads til dårligere konkurrenceevne.
»Dansk økonomi er grundlaeggende sund, og konkurrenceevnen er god, og derfor kan økonomien godt klare en periode med et højere kapacitetspres, selv om det moderat svaekker lønkonkurrenceevnen og samtidig reducerer det store overskud på betalingsbalancen,« skrev Nationalbanken.
Konkurrenceevne betyder, hvordan mulighederne er for danske virksomheder, når de skal konkurrere med virksomheder fra andre lande, både på eksportmarkederne og i Danmark.
Hvorfor skulle man ikke ønske, at den er så god som muligt? Fordi vi jo sådan set gerne vil have noget for varerne.
I det ekstreme tilfaelde kunne vi have en virkelig god konkurrenceevne, hvis vi foraerede tingene vaek.
Det skulle nok gøre danske varer populaere, men vi ville jo ikke selv få noget ud af det. Det, Nationalbanken siger, er sådan set, at vi godt kan saette prisen lidt op via lidt større lønstigninger i Danmark.
Det vil betyde mindre eksport (alt andet lige) og mere import, når de højere indkomster bliver omsat i hjemligt forbrug. Det er der plads til, fordi vi i udgangspunktet har et stort betalingsbalanceoverskud og altså i øjeblikket bruger mindre, end vi tjener.
Konkurrenceevne men også af, hvor meget og hvor gode ting vi kan lave på en time – altså produktiviteten.
Forvirrende nok bliver produktiviteten nogle gange omtalt som konkurrenceevne, for eksempel i forbindelse med World Economic Forums årlige rapport om emnet.
Høj produktivitet vil vi typisk gerne have, ikke mindst fordi høj produktivitet giver os mulighed for at få en høj løn – uden at ødelaegge konkurrenceevnen.
Og det er stadig vigtigt, for selv om konkurrenceevnen altså ikke skal vaere så god som muligt, skal den heller ikke vaere for dårlig. Bliver den det, skal man typisk gennem en ubehagelig genopretning med arbejdsløshed og pres på lønningerne.
Det er derfor, vi gerne vil undgå overophedning af arbejdsmarkedet, og derfor, man også efter Nationalbankens mening skal holde sig klar til at stramme den økonomiske politik, hvis det begynder at gå for staerkt. Det er ikke, fordi lave lønninger og god konkurrenceevne er et mål i sig selv, men fordi det er ubehageligt at genoprette, hvis først det er kørt for skaevt.