Larsenselskab satser på møbelstoffer
Actona Group, der ejes af familiekoncernen Lars Larsen Group, opkøber dansk selskab i ny satsning.
Lars Larsen Group styrker nu sin position inden for møbelpolstring med et nyt opkøb. Møbelselskabet Actona Group – der er en del af Lars Larsen Group – opkøber danske Theca og forventer milliardomsaetning i en ny møbelpolsterdivision.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
»Opkøbet af Theca er det første i en raekke af strategisk vigtige opkøb, der både skal styrke vores innovations- og produktionskompetence samt skalere vores kapacitet betragteligt. Vi satser aktivt på at styrke os inden for polstermarkedet,« siger adm. direktør for Actona Group Jimmi Mortensen i pressemeddelelsen.
Med opkøbet af Theca satser Actona Group stort på en polster-division, hvori selskabet forventer en milliardomsaetning.
Det sker som led i en vaekststrategi, hvori Actona Group saetter mål for koncernens udvikling frem mod 2025. Her forventes en omsaetning på 4 mia. kr. og en bundlinje på 500 mio. kr., hvilket er cirka en fordobling, sammenlignet med nu.
Actona Group har endnu ikke leveret et regnskab for det forskudte regnskabsår 2020/21, men det har for nylig offentliggjort nøgletal, der viser en stor vaekst i omsaetningen på 30 pct. til 2,43 mia. kr. og en vaekst i årsresultatet på 60 pct. til 268 mio. kr.
Actona Group står til at overtage det fulde ejerskab af Theca, som førhen var ejet ligeligt mellem grundlaeggeren Claus Svenningsen, Dansk Ejerkapital og LTP Group.
Claus Svenningsen fortsaetter dog som leder for den nye polster-division:
»Jeg er utroligt glad for, at handlen så hurtigt er faldet på plads, og for at stå i spidsen for den samlede polster-division.«
Aftalen skal først godkendes af konkurrencemyndighederne.