Fødevareminister vil afskaffe elitesmileyen
Smileyordningen skal aendres i håb om at gøre den mere tilgaengelig for forbrugeren.
Hvis alt går efter planen, vil der ske markante aendringer i smileyordningen, der benyttes af restauranter og andre fødevarevirksomheder, når nytårsklokkerne ringer 2022 ind.
Det oplyser Fødevareministeriet på baggrund af et lovforslag, der består af tre aendringer til fødevareloven, hvilket bygger på et fødevareforlig, der blev indgået sidste efterår.
En af de mest markante aendringer bliver, at elitesmileyen fra januar vil vaere fortid.
»Det skal vaere nemmere og hurtigere for forbrugeren at gennemskue, om virksomheden har styr på fødevaresikkerheden, og her har elitesmileyen tidligere haft en for stor rolle,« siger fødevareminister Rasmus Prehn og fortsaetter:
»Vi har set eksempler på, at det tager for lang tid at gå fra en god smiley til en elitesmiley, selv om de lever op til kravene, og det giver et misvisende billede af virksomheden. AEndringen vil give et mere retvisende billede af fødevaresikkerheden.«
Elitesmileyen tildeles en virksomhed, hvis den fire gange i traek har fået den storsmilende smiley og nul sanktioner det seneste år. Den blev introduceret i 2008. I alt er andelen af virksomheder med elitestatus faldet på fem år – fra 57,6 pct. i 2015 til 54,6 pct. i 2020.
Takeaway skal i fokus
Siden 2001 har smileyordningen haft til formål at gøre det nemt for forbrugerne at finde de butikker, der har bedst styr på fødevarereglerne. Smileystatus kan som regel findes ved indgangen til restauranten, men hvis lovforslaget bliver stemt igennem, skal den også fremgå på restauranternes hjemmeside og sociale medier, samt når man bestiller mad fra takeawayvirksomheder som Just Eat eller Wolt.
»Takeawaymarkedet er vokset – saerligt under corona – så det giver kun mening, at ordningen skal vaere tilgaengelig både fysisk og digitalt,« siger fødevareministeren og fortsaetter:
»Vi har desvaerre set eksempler på, at virksomhederne offentliggør forkerte smileys på deres hjemmesider, og derfor vil fødevarekontrollen fremover også omfatte det digitale.«
Dele af fødevareforliget, der ligger til grund for lovforslaget, møder dog kritik fra eksterne høringsparter i sagen – heriblandt organisationerne Fødevaredanmark og De Samvirkende Købmaend.
De to parter er ikke tilfredse med, at forliget også vil betyde en reduktion fra fire til tre smileysymboler, hvor den ”mellemfornøjede” smiley vil udgå og efterlade den glade, den afmålte/lige mund og den sure tilbage. Derudover laegger forliget op til, at den fysisk ophaengte kontrolrapport skal erstattes af et større smileyklistermaerke.
Et ringere billede
Ved Fødevaredanmark kan man ikke genkende Fødevareministeriets argument om, at de nuvaerende smileyvarianter skulle vaere svaere for forbrugerne at orientere sig i, og opfordrer derfor til, at den mellemfornøjede smiley bibeholdes.
»Det vil alt andet lige tegne et ringere billede end det, der tegnes nu. Dette er naturligvis til gene for butikkerne og samtidig helt uden betydning for fødevaresikkerheden og forbrugernes tryghed ved at handle i butikkerne,« skriver Torsten Buhl, der er adm. direktør for Fødevaredanmark.
Han fortsaetter:
»At aendringen fra mellemfornøjet til ”lige mund” tegner et ringere billede, forstaerkes af, at man ikke laengere skal ophaenge en kontrolrapport, hvorved forbrugerne ikke umiddelbart kan se, om indskaerpelsen har noget med fødevaresikkerheden i butikken at gøre.«
Her henviser Fødevareministeriet til, at de seneste undersøgelser har vist, at de førnaevnte aendringer vil gøre det nemmere for forbrugerne og virksomhederne.
»Hvis vi havde alle ressourcer og al kontrol i verden, kunne vi følge op på virksomhederne hele tiden, men det er ikke virkeligheden. Derfor vil de nye regler give et enklere og mere retvisende billede,« siger Rasmus Prehn.
Forligskredsen bag fødevareforliget fra 2020 består af Socialdemokratiet, Venstre, DF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og Liberal Alliance. Det forventes, at de sidste aendringer vil traede i kraft omkring sommeren 2022.