Kriseknusende ejerledere testes igen
Styrken i underskoven i dansk erhvervsliv har vist sit vaerd under coronakrisen. Det skal den til igen, hvor nye trusler er dukket op.
De store danske virksomheder stjaeler overskrifterne i erhvervsmedierne og fortaeller stolt, hvor hurtigt de er kommet på fode igen efter den momentane sammensmeltning i coronapandemiens første faser.
Der går naermest ikke en måned, uden enten DSV eller A.P. Møller-Maersk opjusterer deres forventninger til årets overskud. Andre store virksomheder nyder godt af et ualmindeligt staerkt comeback efter nedlukningerne af store dele af verdensøkonomien og skovler ekstraordinaere profitter hjem.
Men billedet er meget bredere. Det staerke opsving rammer med lidt forsinkelse også underskoven af små og mellemstore danske virksomheder.
Det lyder som ønsketaenkning, men revisionsselskabet PWC’s årlige ejerlederundersøgelse viser, at de bedste ejerledede virksomheder er fløjet igennem coronakrisen uden at tabe højde.
Naesten hver femte har oplevet en vaekst på over 100 pct. og fire af 10 over 50 pct. over de seneste tre regnskabsår. Det er for lige over halvdelens vedkommende mere end det budgetterede.
Inden traeerne gror ind i himmelen, er der ifølge SMVdanmark store, sorte pletter på landkortet. Nedlukningerne for de kontaktfølsomme erhverv som f.eks. forlystelses-, nattelivs- og turismeerhvervene haenger fortsat i bremserne med en noget sløvere vej tilbage til normalen.
Det er her fortsat uvist, hvor mange der klarer skaerene og har haft tilstraekkelig med polstring til at ride stormen af og komme ud på den anden side.
Den seneste konjunkturundersøgelse fra SMVdanmark viser lidt overraskende, at omkring hver femte mindre eller mellemstore virksomhed mener, at dens økonomiske situation er dårligere sammenlignet med sidste år. Hver fjerde forventer ligefrem, at comebackåret 2021 bliver dårligere end det coronaplagede 2020.
virksomhedsredaktør
Forskellen er bemaerkelsesvaerdig og viser en forklaring på en solid modstandskraft i dansk erhvervsliv. Ejerlederne har af naturlige årsager ekstra meget på spil, når store kriser saetter ind og potentielt truer livsvaerket. Der er en smidighed og beslutningskraft til at tilpasse sig med stor hurtighed og høj effektivitet.
På den anden side kan de også bevare det lange lys og taenke i muligheder, der opstår under kriserne. Selv om flere ejerledere af gode grunde altid bør overveje, om de fortsat er de rette ejere af deres virksomheder, kan de i højere grad investere langsigtet. Det kan have vaeret en fordel under coronakrisen, hvor de trods trange tider har fundet midler til at ekspandere, mens konkurrenter har måttet traekke sig.
Der er grund til at fejre en fornem krisetackling i dansk erhvervsliv. Men der er ikke tid til at hvile på laurbaerrene.
Der er godt gang i salget, men indtjeningen er truet fra markant højere priser på fragt, energi og råvarer for ikke at tale om et begyndende lønpres.
Det saetter også de mindre virksomheder i et velkendt, men svaert, dilemma for at fastholde lønsomheden: Skal priserne saettes op med frygt for at miste konkurrencekraft og ordrer, skal der spares på et tidspunkt med travlhed og nye markedsmuligheder, eller skal ejerne acceptere et lavere overskud eller direkte tab i en periode? Det er der ingen nemme svar på.
Derfor skal ejerlederne i en periode med stor fokus på omstillingen til en mere klimavenlig forretningsmodel igen toptune tilpasningskraften og gøre klar til nye maerkbare indgreb. Evnen til at tackle kriser vil blive testet igen.