Aarhus mangler i høj grad en stadsarkitekt+

Aarhusianerne bør også om 100 år kunne føle stolthed og tilknytning til deres by og dens rødder.

Mange hundrede års gradvise byvaekst har udviklet den gamle bykerne i Aarhus til at vaere et arkitektonisk homogent centrum. Fra den ene bygning til den naeste ses en tydelig sammenhaeng i materialer, byggeteknik og skala, som virker naturlig og helstøbt. Det er en arkitektonisk oplevelse, som vi kan saette pris på som mennesker, måske fordi vi kan fornemme kontinuitet, samhørighed, vore rødder og det, vi kommer fra.

I forrige århundrede og isaer også i dette er det imidlertid gået meget staerkere, og udviklingen i byggeteknik, tredoblingen af indbyggertallet på bare 100 år og den økonomiske vaekst har medført nybyggeri, der er uden tydelig sammenhaeng med det oprindelige Aarhus. Den kulturelle forbindelse går således i mere eller mindre grad tabt, når vores bymiljø suppleres med byggeri, der arkitektonisk er lige så hjemmehørende i Amsterdam som i Aarhus.

Hvor vaeksten har gjort det af med den homogene by, så gør de internationale strømninger det af med mange af referencerne til den danske og stedlige arkitektur. I stedet skaber vi mere byggeri af tvivlsom karakter og kvalitet udviklet af vores grådighed snarere end forståelsen for menneskers behov.

Det er desvaerre, som om mange borgere i langt højere grad end politikerne kerer sig herom. For byggerierne vedtages gang på gang på trods af massive borgerprotester og indsigelser, der medfører mindre projektjusteringer. Tilpasninger, der er en hån ikke kun mod aarhusianerne, men også af den arkitektur, der beskaeres per afstemning i byrådssalen, når en etage kappes af højhuset. Som om det kan imødekomme den grundlaeggende kritik eller skabe en smukkere arkitektur!

Arkitekt og byrådskandidat for Radikale Venstre i Aarhus

Det er dumt og respektløst, og det er meget tydeligt, at vi mangler et fagligt niveau med beslutningskompetence mellem byrådssalen og projektudviklerne. En stadsarkitekt+, der på kvalificeret vis vil kunne tage vare på byudviklingen, så aarhusianerne også om 100 år vil kunne føle stolthed ved deres by og en levende kulturarv.

Aarhusianerne skal også om 100 år kunne føle stolthed ved deres by og en levende kulturarv.