DF-kandidater er splittede om klima, velfaerd og våben – og statsministernavnet

Dansk Folkeparti har afgjort, hvem der vinder valg og magt i Danmark. Aktuelt sidder partiet med afgørende mandater, der kan lukke og åbne for brede aftaler på Christiansborg. Kampvalget om formandsposten vil med andre ord ikke kun påvirke partiet, men he

Formandsvalget i Dansk Folkeparti handler ikke kun om mudderkast og magtkampe, som har praeget partiet indtil nu. Det handler også om egentlige politiske beslutninger, der kan få konsekvenser langt ud over DF’s indre liv. En rundspørge foretaget af JyllandsPosten viser nu, hvordan de tre tilbagevaerende formandskandidater i Dansk Folkeparti på en raekke områder er uenige om kursen for landets tredjestørste parti.

Et parti, der i 20 år har vaeret med til at optegne spillebraettet i udlaendinge- og vaerdipolitikken.

Et parti, som siden valget har leveret de afgørende mandater til store aftaler om alt fra Arne-pensionen til Blackstone-aftalen om udenlandske boligspekulanter, og som lige nu sidder med i reformforhandlinger med regeringen.

Et parti, der storsejrede i 2015 og sikrede et flertal bag statsminister Lars Løkke Rasmussen, men som smeltede så meget sammen i 2019, at tusindvis af vaelgere vandrede til Socialdemokratiet og tippede magten til S-formand Mette Frederiksen.

Med andre ord: Når DF’s bagland søndag skal vaelge mellem naestformand Morten Messerschmidt, eks-udlaendingeordfører Martin Henriksen og byrådsmedlem Merete Dea Larsen, er der mere end en formandspost på spil. Jyllands-Posten har derfor stillet kandidaterne 10 spørgsmål, som har praeget Dansk Folkeparti før og under kampvalget om partilederskabet – eller som viser, hvor de vil placere partiet i sager, hvor det med sine 16 mandater har afgørende indflydelse.

Svarene viser, at formandsfeltet på lange straek deler vaerdier, men også at de har uenigheder om alt fra klimapolitik til omskaering, våbenregler og en ny velfaerdslov.

Messerschmidt afviser velfaerdslov

Da Morten Messerschmidt i november lancerede sit kandidatur, gjorde han én ting Dansk Folkeparti er et borgerligt parti, der entydigt skal placere sig i blå blok.

Rundspørgen viser, hvordan han adskiller sig fra sine to modkandidater på flere straek – f.eks. i spørgsmålet om en velfaerdslov, som er et prestigeprojekt fra den socialdemokratiske regering. Med forslaget vil regeringen binde sig til at lade de offentlige udgifter stige, i takt med at der bliver flere aeldre og børn. De Radikale har afvist at laegge stemmer til det, og da ingen af de øvrige blå partier støtter forslaget, sidder Dansk Folkeparti med de afgørende mandater.

Men Morten Messerschmidt er skeptisk. »Problemet med en velfaerdslov er, at den kun fokuserer på udgifterne,« skriver den nuvaerende naestformand i sit svar til Jyllands-Posten og uddyber, at »jeg støtter ikke en lov, der kun sikrer, at pengene bruges, uden at det også afstemmes med, at pengene skal vaere der«.

Merete Dea Larsen svarer omvendt »ja« til at bakke op om velfaerdsloven.

»Det er helt skaevt, at pengene ikke følger med, når en befolkningsgruppe øges eller falder for den sags skyld,« skriver hun.

Også Martin Henriksen erklaerer sig »positiv« over for en velfaerdslov.

»Men jeg vil bl.a. gerne have undersøgt, hvor stor en del af befolkningsudviklingen og dermed de offentlige udgifter, der skyldes et øget antal indvandrere og efterkommere,« svarer han.

På klimaområdet viser Jyllands-Postens rundspørge, at Merete Dea Larsen er ene om at stå entydigt fast på målet om at saenke CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. En målsaetning, som DF skrev under på i en bred aftale i 2019, hvor kun Nye Borgerlige og Liberal Alliance stod over.

Merete Dea Larsen svarer »ja« til at beholde 2030-målet. Morten Messerschmidt skriver, at det var godt, at DF gik med i klimaaftalen, men mener, det bør »overvejes« at saenke målet til 65 pct. efter coronakrisen, der »har vaeret hård ved erhvervslivet«.

Det samme mener Martin Henriksen, men han saetter ikke som Morten Messerschmidt tal på, hvor meget reduktionsmålet burde nedbringes, hvis man skulle slaekke på det.

Strammeren Martin Henriksen

Er der ét område, som Dansk Folkeparti har praeget massivt i årtier, er det udlaendingeog vaerdipolitikken. Også her viser rundspørgen uenigheder.

Den tidligere udlaendingeordfører Martin Henriksen har under kampvalget argumentet for, at Dansk Folkeparti skal skaerpe udlaendingepolitikken, have mere »kant« og tale »direkte til maven hos den arbejdende dansker«, som han for nylig sagde til BT. F.eks. har han foreslået at aendre grundloven, så udlaendinge mister retten til at modtage sociale ydelser.

»Såfremt partiet ønsker at stå fast på det synspunkt, så må vi også vaere aerlige og sige, at det kraever en justering af grundloven på et enkelt punkt,« skriver Martin Henriksen.

Det afvises af både Morten Messerschmidt og Merete Dea Larsen.

Morten Messerschmidt advarer om, at en aendring af grundloven »er en farlig vej at gå«, fordi det kraever først et flertal i Folketinget, så et valg, så et nyt politisk flertal og så en folkeafstemning. I den proces vil »det mest sandsynlige« udfald ifølge Messerschmidt vaere, at flere udlaendingerettigheder, anerkendelse af EU og flere internationale konventioner skrives ind i grundloven.

Martin Henriksen er også den eneste, der vil tillade danskerne at baere våben i eget hjem. Et forslag, som stammer fra hans bog ”Nationalt selvforsvar” fra 2020.

»Såfremt jeg bliver formand, vil danskerne få en udvidet ret til at forsvare deres familie i eget hjem mod indbrudstyve og overfaldsmaend,« skriver han.

Merete Dea Larsen svarer »nej« til flere våben i de danske hjem, mens Morten Messerschmidt igen er ude med en advarsel til sin rival:

»Danmark skal ikke vaere som i USA, hvor enhver har ret til at have våben. Derfor er jeg ikke tilhaenger af at liberalisere våbenloven.«

Omvendt står Morten Messerschmidt alene på et af de spørgsmål, der i de senere år har vaeret med til at dele Dansk Folkepartis folketingsgruppe: Den følelsesladede debat om omskaering af drengebørn. Efter interne skaermydsler lagde et flertal i DF’s folketingsgruppe sig fast på at støtte et forbud i 2020. Morten Messerschmidt var imod den beslutning.

Til Jyllands-Posten svarer han nu, at han støtter et forslag fra tidl. folketingsmedlem Inger Støjberg, der vil tillade omskaering af drengebørn, indtil de er otte dage gamle, men forbyde det derefter.

»Det tager hensyn til, at jøderne naturligvis stadig skal kunne bo i Danmark – ligeklart:

som de har gjort i århundreder. Men sikrer samtidig, at der bliver grebet ind over for drengeomskaering,« skriver Messerschmidt.

Martin Henriksen og Merete Dea Larsen vil følge flertallet i folketingsgruppen og forbyde omskaering.

Pape-flirt fra Merete Dea Larsen

Et stort spørgsmål er fortsat, hvem der skal vaere det borgerlige bud på en ny statsminister. Kort før nytår spillede den konservative leder, Søren Pape Poulsen, sig indirekte på banen, da han fastslog, at posten ikke nødvendigvis skal gå til det største, borgerlige parti, men til det blå parti, der kan samle flest mandater bag sig.

Hvis Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige peger på Pape – og ikke V-formand Jakob Ellemann – er det »naturligt«, at kandidaten med flest mandater bag sig kommer til at lede forhandlingerne om at danne en ny regering, lød det fra K-formanden i Politiken.

Adspurgt hvem DF-kandidaterne peger på som landets naeste statsminister, er Merete Dea Larsen den eneste, der naevner et navn.

»Jeg mener, at Søren Pape har noget godt og samlende at byde på,« svarer hun.

Morten Messerschmidt forholder sig afventende og noterer, at hans bud på en statsminister er »den, der sikrer mest DFpolitik omsat til virkelighed«. Det samme svarer Martin Henriksen.

Formandsvalget afgøres i Herning søndag eftermiddag, hvor cirka 1.000 delegerede stemmer på den af de tre kandidater, de finder bedst egnet til posten.

Får ingen af kandidaterne et flertal i første ombaering, ryger valget ud i en ny omgang, hvor kun de to mest populaere navne fra første runde bliver på stemmesedlen.

Morten Messerschmidt er udråbt som favorit, mens Martin Henriksen anses for at vaere førsteudfordrer. Merete Dea Larsen spås ikke store chancer, men blev for nylig rost for sin optraeden i en livedebat mellem kandidaterne.

Erik Høgh-Sørensen, byrådsmedlem fra Hjørring, havde oprindeligt meldt sig som en fjerde kandidat, men han trak sig i denne uge for ikke at splitte stemmerne mellem de kandidater, der er imod Morten Messerschmidt.

Laes alle 10 spørgsmål til DF-kandidaterne og deres fulde svar på jp.dk/dfkandidater