Fynske køer ramt af giftige fluorstoffer: »Vores bekymringer er ikke stedt til hvile«

En professor i miljømedicin mener, at myndighederne må spaende et bredere net ud for at identificere forurenede arealer, der kan udgøre en sundhedsrisiko.

En kograesserforening i Odense er nu ramt af PFOS-forurening. Det kunne Ingeniøren fortaelle onsdag på baggrund af testresultater fra Fødevarestyrelsen, der har undersøgt en raekke dyr for de farlige fluorstoffer. De målte PFOSvaerdier er dog markant lavere end hos de køer i Korsør, der sidste år trak store overskrifter, fordi de havde graesset på en nabomark til en forurenet brandskole.

PFOS er svaert nedbrydeligt, kraeftfremkaldende og har blandt andet vaeret brugt i brandskum. I kødet fra Odense er der målt PFOS-vaerdier på 1,7-2,4 mikrogram per kg, hvilket er 10 gange forhøjet, men 100 gange lavere end det massive fund i Korsør.

»Hvis dyrene havde tilhørt en landmand, der sendte sine kvaeg på slagteri og dermed fordelte kødet i Brugsen, Føtex osv., ville det stadig ikke vaere ideelt, men heller ikke alvorligt. Her kan der vaere medlemmer af kograesserforeningen, som er overeksponeret for PFOS, fordi en stor del af medlemmernes kødindtag kommer fra kvaeg, der er forurenede,« siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Ifølge Fødevarestyrelsen er risikoen for sundhedsmaessige konsekvenser for medlemmerne af den fynske kograesserforening lav.

»Risikoen er meget lille, fordi det er lave niveauer, vi har fundet. Hvis man gerne vil vaere sikker, så kan man gå til sin laege og få en undersøgelse der. Men der er ikke grundlag for en meget dyb bekymring på linje med Korsør-sagen,« siger kontorchef Henrik Nielsen til ritzau.

Stadig bekymrede

Det var Seden Strandby Kograesserlaug, der i efteråret selv kontaktede myndighederne og bad om at få undersøgt deres arealer og kvaeg for PFOS. Bestyrelsesmedlem

Ulf Løbner-Olesen havde i radioen hørt om sagen fra Korsør.

Foreningens kvaeg har graesset på arealer naer et rensningsanlaeg og omkringliggende arealer.

»Vi talte i foreningen om, at det kunne da også vaere, at vores kvaeg havde PFOS i sig. Vi kontaktede rensningsanlaegget, som var helt med på hurtigt at få taget nogle prøver,« siger Ulf LøbnerOlesen.

I løbet af vinteren er resultater på jordprøver og kødprøver så tikket ind. Men selv om der er tale om små maengder i forhold til Korsør-sagen, er Ulf Løbner-Olesen ikke beroliget.

»Der er flere naboarealer, hvor køerne har graesset, som endnu ikke er undersøgt. Vi skifter mellem forskellige folde, når graesset er bidt ned, og derudover er det kun kød fra 2021, der er undersøgt. Vores bekymringer er ikke stedt til hvile, før kød fra andre saesoner og de andre arealer også er undersøgt« siger Ulf Løbner-Olesen.

Han tilføjer, at foreningen har kød fra 2019 og 2020. Dette kød har Fødevarestyrelsen tilbudt at tage en prøve af.

Foreningen har anmodet

Odense Kommune, som anviste kograesserforeningen til graesarealet ved Seden Strandby, om en raekke svar i sagen og har blandt andet spurgt, om myndighederne mener, at kødspiserne bør få taget en blodprøve for at fastlaegge deres indhold af PFOS.

Philippe Grandjean er en af verdens førende forskere inden for fluorstoffers påvirkning af mennesker. Han forstår kograesserforeningens bekymring, men siger, at det ikke nødvendigvis giver mening at tage blodprøver. Det har myndighederne ellers gjort i Korsør, hvor der blev fundet de højst målte PFOSvaerdier nogensinde i Danmark på op til 20 gange højere end det normale maksimum PFOS i blodet.

»Selv om man fandt ud af, at nogle borgere i Odense har forhøjede vaerdier, kan man ikke gøre noget ved det. Der findes ikke en pille, man bare kan tage for det. I Korsør kom der det ud af det, at vi fik en slags statistik over, hvor slemt det var. Men borgerne havde ingen fornøjelse af det, og for nogle var det endda et yderst bekymrende budskab,« siger Philippe Grandjean.

Selv om der ikke findes en behandling med dokumenteret effekt mod forhøjede PFOS-vaerdier, er de forgiftede borgere fra Korsør blevet tilbudt at deltage i et medicinsk forsøg, hvor de over en periode skal tage kolesterolsaenkende medicin.

Forventningen blandt laeger på Holbaek Sygehus er, at medicinen vil øge udskilningen af fluorstof fra kroppen. Forsøget skulle have vaeret i gang omkring oktober sidste år, men blev udskudt på grund af problemer med at skaffe medicinen.

Kilden er ukendt

Det forurenede areal i Odense tilhører det kommunalt ejede Vandcenter Syd. Her kom det som en overraskelse for driftschefen, at der var forurening.

Torsdag afholder Vandcenter Syd møde med Odense Kommune for at planlaegge, hvad der nu skal ske.

»Nu skal vi finde ud af, om forureningen har bredt sig. Vi skal laegge en plan for, hvor der skal tages flere prøver og hvornår,« siger driftschef Andreas Bjørn Bassett.

Lige nu er det uvist, hvor forureningen kommer fra. Andreas Bjørn Bassett naevner tre mulige forureningskilder.

»Det kan stamme fra en gammel aebleplantage, fra før rensningsanlaegget blev etableret. En anden mulighed er slam fra rensningsanlaegget, og en tredje mulighed er sand og grus fra rensningsanlaegget.«