Coronaepidemien buldrer som aldrig før, men når nok toppen om to til tre uger
Stigningen fortsaetter og ventes at runde ca. 50.000 dagligt smittede, forudser eksperter. Yderligere 40 pct. af børnene skal smittes, før vi opnår flokimmunitet og kurven knaekker, lyder vurderingen.
Formentlig om to uger – og højst om fire uger.
Det er eksperternes nyeste bud på, hvornår vi opnår noget, der minder om flokimmunitet i befolkningen, og som vil få smittetallene til at falde og epidemien fade ud – i hvert fald ind til videre.
Med knap 39.000 nye smittede i onsdagsdøgnet er der kommet ekstra fart på epidemien, og hvis det nuvaerende smittetempo fortsaetter, vil kurverne bøje af om tre-fire uger. Men hvis epidemien tager yderligere fart – og det tyder meget på – kan vi allerede om to uger have opnået så meget immunitet, at kurven knaekker.
Sådan lyder vurderingen fra Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, som har øjnene rettet mod børnene, der driver epidemien lige nu, når han skal beregne tidspunktet for, hvornår vi har opnået flokimmunitet.
Mens virus får gevaldigt svaert ved at sprede sig, når omkring 50 pct. af den voksne, gennemvaccinerede og boostede del af befolkningen har vaeret smittet med omikron, skal en højere andel – 70-75 pct. – af børnene vaeret smittet, før der i børnegruppen er opnået flokimmunitet. Det skyldes, at børn har langt taettere kontakt end voksne, og at en langt mindre andel af børnene er vaccineret.
I sidste uge blev 6 pct. af alle børn mellem 6 og 11 år testet positive, og nogenlunde samme smitteandel havde de 12-19-årige. Kombineret med børn, der tidligere er testet positive, og med at en del børn har vaeret smittet, uden testsystemet har opdaget det, vurderer Viggo Andreasen, at ca 25 pct. af børnene er immune på nuvaerende tidspunkt. Derfor skal i hvert fald yderligere 40 pct. smittes, før kurven begynder at knaekke.
»Med det tempo, epidemien har nu, vil det tage fire uger at nå dertil, og hvis epidemien går yderligere op i fart, vil det måske allerede ske i løbet af to eller tre uger,« siger Viggo Andreasen.
Han peger på, at SSI’s modelgruppe mener, at epidemien topper i løbet af det naeste par uger ud fra en forventning om, at epidemien vil vokse yderligere til smittetal omkring 50.000. Ifølge Viggo Andreasen skyldes den nuvaerende smittevaekst, at børnene kom tilbage i skole efter juleferien. Genåbningen af kulturlivet har endnu ikke vist sig sig i smittetallene.
»Hvis vi så også lemper på test- og restriktionsstrategien nu, som nogle politikere efterlyser, kommer epidemien til at løbe ekstra hurtigt,« siger han og peger på, at når vaeksten i epidemien ikke afspejler sig i stigende indlaeggelsestal, er det bl.a., fordi det er børnene, der driver smittevaeksten.
Uundgåeligt sygehuspres
»Så vi skal forvente, at der kommer flere indlaeggelser i takt med, at smitten i de kommende uger spreder sig fra børnene til foraeldre- og bedsteforaeldregenerationen.
Det er uundgåeligt, men det er ikke kaempestore indlaeggelsestal, vi taler om. Det er tydeligt, at omikron i kombination med vores meget taette vaccinedaekning og effektive boosterudrulning giver vaesentligt mindre sygdom hos voksne,« siger Viggo Andreasen, som alligevel gerne ser, at vi venter 7-10 dage med at tage beslutning om at løsne restriktionerne, da indlaeggelsestallet ventes at stige de kommende uger.
»Hvis vi lukker helt op, vil epidemien fortsaette og accelerere efter den 31. januar, hvor restriktionerne står til at udløbe. Men spørgsmålet er hele tiden, om det gør noget. Vi har jo besluttet, at de fleste af os skal smittes og opnå immunitet ad den vej, men det skal bare ikke gå alt for hurtigt, for vi mangler at se effekten af smittevaeksten hos foraeldre og bedsteforaeldregenerationen,« siger han.
Professor Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet, deler vurderingen af, at epidemien topper i løbet af et par uger. Men han er meget bekymret for samfundsvirkningen.
»I starten af epidemien viste sundhedsminister Magnus Heunicke ofte den røde og grønne kurve, hvor det virkelig gjaldt om ikke at krydse graensen mellem grøn og rød. Dengang var den røde kurve belastningen på sygehusene, men i dag er det påvirkningen af samfundsaktiviteten. Hvis en tredjedel af borgerne ligger syge, mangler også en tredjedel af arbejdsstyrken, og det vil få store konsekvenser,« siger han.
Vent til februar
Ifølge Jan Pravsgaard er det nødvendigt at daempe og forsinke stigningen i smitten mest muligt for ikke at laegge samfundet alt for øde.
»Efter min vurdering er det ikke på toppen af epidemikurven, man skal løsne. Det er afgørende, at vi faktisk ser kurven knaekke i starten af februar, så mit råd er at vente et par uger med at løsne restriktionerne,« siger han.
Et stigende antal indlaeggelser af covid-patienter venter i kølvandet på det stigende smittetal, og ifølge afdelingslaege Christian Wejse, Aarhus Universitetshospital, er hospitalerne beredte.
»Men der er flere ubekendte forude. Selv om vi ved, at omikronvarianten har et mildere forløb og som regel fører til kortere indlaeggelser, er det fordi, den isaer rammer folk, der egentlig er immune, fordi de har vaeret smittet eller vaccinerede. Det giver en ubekendt i forhold til, hvad vi kan forvente, når smitten i højere grad spredes blandt sårbare patienter,« siger han og peger på, at med så stor smittespredning vil omikronvarianten også ramme mennesker i risikogrupperne.
»Der har vi faktisk set alvorlige sygdomsforløb, og det samme gaelder de uvaccinerede. Så vi er endnu ikke fri af risikoen for, at vi kommer til at opskalere for at rumme flere indlagte,« siger han og aergrer sig over, at patientrettighederne netop er genindført.
»Der røg den buffer, vi havde, for hvis vi skal tage imod et større andel coronapatienter, er der andet, vi ikke kan gøre. Det er ikke saerligt godt timet at genindføre behandlingsretten, når epidemien er på sit højeste,« siger han.
Note: Opgørelsen omfatter kun pcr-test
Kilde: Statens Serum Institut
Se tal for din kommune på jp.dk/coronatal