Norge og Sverige er i alarmtilstand over russisk pres i skyggen af krisen i Ukraine
Både Norge og Sverige garderer sig militaert mod et voksende russisk pres i kølvandet på Ukraine-krisen. Den største Nato-øvelse nord for polarcirklen i 40 år står for døren.
I skyggen af Ukraine-krisen er planerne for den største Nato-militaerøvelse nord for polarcirklen siden Den Kolde Krig nu klar.
35.000 soldater fra 28 Nato-lande vil over to uger traene i at komme Norge til undsaetning i tilfaelde af en udenlandsk (laes: russisk) aggression. ”Operation Cold Response”, der finder sted fra midten af marts, vil fokusere på luft- og flådeoperationer.
USA og Storbritannien stiller begge med et hangarskib, støttet af en flåde af eskortefartøjer. Det amerikanske ”USS Harry S. Truman” har hidtil under Ukraine-krisen vaeret stationeret i det østlige Middelhav, men saetter i februar kurs mod det nordlige Norge for at deltage i øvelsen, oplyser den norske forsvarsminister, Odd Roger Enoksen, til avisen VG.
Øvelsen har vaeret laenge undervejs og udspringer derfor ikke direkte af den senere tids spaendinger mellem Nato og Rusland over Ukraine, hvor Rusland er i gang med en massiv troppeopbygning, understreger en Nato-talsmand. Omvendt er forventningen i Nato, at øvelsen vil blive brugt af Moskva i den løbende fortaelling om, hvordan Nato presser Rusland på flere fronter. Regeringstalsmaend i Kreml har allerede omtalt den flere gange.
Hvis det kommer til en militaer konflikt over Ukraine, vil også det arktiske område hurtigt komme i fokus. Den russiske Kola-halvø er hjemsted for nogle af Ruslands kraftigste våbensystemer, bl.a. de topavancerede hypersoniske missiler. Også den russiske nordflådes atomubåde har base her.
For tre uger siden meddelte praesident Putin, at russiske styrker har prøveaffyret en byge af hypersoniske missiler af typen Tsirkon. De er nu klar til brug og vil blive udleveret til hele den russiske nordflåde, både til overfladeskibe og ubåde.
Affyringerne foregik i den russiske del af Barentshavet. Missiltypen kan nå alle slags mål i Norskehavet mellem Norge, Svalbard og Island på 10-15 minutter, bl.a. mange Nato-installationer.
Hypersoniske missiler flyver fem gange lydens hastighed og kan manøvrere undervejs mod målet i meget lav højde som et krydsermissil udstyret med et atomspraenghoved. Ifølge russiske militaeranalytikere kan de relativt let traenge igennem de amerikanske og britiske hangarskibes antiluftskyts.
Arktis i centrum
Arktis er i de senere år rykket helt op i toppen af den sikkerhedspolitiske dagsorden. Det er sket, mens klimaforandringerne får isen til at traekke sig tilbage og åbner for sejlads og udvinding af råstoffer til havs.
På trods af en officiel enighed blandt stormagterne om at fastholde Arktis som et lavspaendingsområde, vokser de militaere og sikkerhedspolitiske spaendinger i området. Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, sagde forleden, at der er stor risiko for, at en militaer konflikt over Ukraine vil brede sig nordover mod Arktis.
»Når der blaeser kolde vinde i Arktis, kommer de ofte