Danmark krydser fingre for Østrig i kontroversiel sag

Beskaeftigelsesministeren vil følge i Østrigs fodspor, hvis EU-Domstolen blåstempler omstridt indeksering af børnecheck.

Et årelangt opgør om børnepenge når torsdag en vigtig milepael, når EU-Domstolens generaladvokat kommer med sit forslag til afgørelse i sagen.

Østrig sidder på anklagebaenken for at have tilpasset landets familieydelser som børnechecken, så de afhaenger af leveomkostninger i det land, hvor modtagernes børn opholder sig.

Den danske regering vil følge generaladvokatens forslag og dommen, når den kommer senere i år, med stor interesse.

»Hvis domstolen afviser kommissionen og blåstempler den østrigske lovgivning, så vil regeringen selvfølgelig tage initiativ til at se på muligheder for indeksering som Østrig,« skriver beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard i en mail.

Venstre gav op

Faenomenet, hvor EU-borgere arbejder i Danmark og sender børnechecken hjem til familien i hjemlandet, har i årevis skabt frustration og forargelse blandt et flertal af Folketingets partier. Det skyldes, at de danske børneog ungeydelser hører til de højeste i EU. I 2022 er ydelsen 18.612 kr. for børn op til to år, hvilket er fastsat på baggrund af danske priser og omkostninger ved at have børn i Danmark.

Men sender man pengene hjem til sine børn i Bulgarien eller Rumaenien, hvor mange ting er billigere, raekker de markant laengere.

Derfor ønskede den tidligere V-regering at indeksere ydelsen efter købekraften i det land, hvor modtagerens børn bor. Sammen med Tyskland, Holland, Irland og Østrig forsøgte regeringen at få den mulighed indarbejdet, da EU’s ydelsesregler blev moderniseret i 2018.

Det lykkedes ikke, og så opgav V-regeringen projektet.

Østrigsk enegang

Efter slaget var tabt, valgte Østrig at gå enegang og indførte den 1. januar 2019 indeksering af statslige familieydelser til børn af vandrende arbejdstagere. Ydelser som familietillaeg, børnefradrag og aegteskabsfradrag blev tilpasset leveomkostninger i børnenes bopaelsland. De faldt for børn i Rumaenien og steg for børn i Danmark.

Samlet forventede Østrig en besparelse på ca. 850 mio. kr. årligt.

EU-forsker på Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen betegnede den østrigske enegang som »et udtryk for civil politisk ulydighed«. Og EUKommissionen indbragte Østrig for EU-Domstolen.

Kommissionen mener, at EU-direktivet forbyder et land at gøre ydelser afhaengige af, at arbejdstagerens familie bor i det land, hvor ydelsen udbetales fra. Det forbud findes bl.a. for at understøtte EU-princippet om, at en arbejdstager skal kunne bevaege sig så frit som muligt over graenserne i EU uden at vaere afhaengig af at have sin familie med.

Desuden mener kommissionen, at Østrig har indført »en indirekte forskelsbehandling« af modtagerne af ydelsen, som er forskellig alt efter, hvor modtagerne bor.

Den danske regering er gået ind i retssagen på Østrigs side, bekraefter beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard.

»Det er en høj politisk prioritet for Danmark at få mulighed for at indeksere børnechecken, og derfor har vi givet indlaeg i sagen til støtte for Østrig,« skriver han og tilføjer:

»Når der nu er en sag ved EU-Domstolen, så gaelder det selvfølgelig om at udnytte det åbne vindue til at forsøge at påvirke tolkningen af de gaeldende regler.«

I et notat om sagen til Folketinget har ministeriet skrevet, at når der betales fuld ydelse til børn i lande med lavere omkostninger, så sker der »en overkompensation«.

»Ligebehandling er imidlertid, når forskellige situationer behandles forskelligt, og ens situationer behandles ens,« stod der og videre:

»Ved indeksering sker der principielt ingen nedsaettelse af ydelsen, men alene en vaegtning af samme ydelse ud fra købekraft.«