Krigsrummel sender mørke skyer ind over finansmarkeder
Geopolitik ligger igen investorerne på sinde, efter at konflikten mellem Rusland og Ukraine er spidset til. I vaerste tilfaelde kan situationen føre til en korrektion i de finansielle markeder, mener to chefstrateger.
Krigstrommerne er så småt begyndt at buldre i Europa, i takt med at de langvarige stridigheder mellem Rusland og Ukraine er blusset op og har fået risikoen for en vaebnet konflikt i den europaeiske baghave til at vokse.
Som følge af situationen ulmer de geopolitiske risici igen under overfladen på de finansielle markeder efter to år i skyggen af corona – og en militaer konfrontation imellem landene kan ifølge to analytikere skabe dønninger.
»Selv om vi har en enorm bevågenhed på situationen mellem Rusland og Ukraine, har finansmarkederne ikke taget højde for risikoen for vaebnet konflikt. Det vil derfor få en effekt på aktiekurserne, hvis Rusland trykker på aftraekkeren,« konstaterer Jakob Vejlø, der er chefstrateg i Bankinvest.
Over de seneste uger er spaendingerne mellem Ukraine og Rusland vokset, eftersom landet med praesident
Vladimir Putin i spidsen har opmarcheret omkring 100.000 soldater og militaermateriel naer den ukrainske graense.
Pres på rublen
Traekket finder sted kort tid før otteårsdagen for Ruslands annektering af Krim-halvøen og starten på borgerkrigen i det østlige Ukraine, der fortsat raser i dag. Målet er angiveligt at få USA og Nato til forhandlingsbordet og bremse udvidelsen af forsvarsalliancen til flere lande i Østeuropa.
Geopolitiske eksperter er uenige om, hvad den egentlige risiko for militaer konflikt er, men situationen har alligevel skabt usikkerhed i de regionale markeder, hvor de russiske aktier og obligationer er faldet, mens rublen har mistet ca. 5 pct. i vaerdi over for euroen og den amerikanske dollar.
Sideløbende har reaktionen dog vaeret begraenset i de øvrige europaeiske markeder, hvor det paneuropaeiske indeks Euro Stoxx 600 har fulgt den globale udvikling. På samme tid har euro-kursen vaeret stabil. Men alt sammen står til at aendre sig, hvis Rusland ikke blot rasler med sablen.
»Da Rusland annekterede Krim i 2014 gav det et begraenset aftryk på de europaeiske aktier. Nu står vi dog i en situation, hvor vi risikerer at se en større korrektion,« siger Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, og understreger, at der måske er mere på spil denne gang, hvis krisen tager til.
Afhaengig af russisk energi
Han mener, at timingen for konfliktoptrapningen ikke er tilfaeldig, fordi Europa står i en energikrise, som har lagt pres på inflationen og i sidste ende kan bremse den økonomiske vaekst. Det har øget den europaeiske afhaengighed af russiske energileverancer og øget de afledte effekter.
»En konflikt vil ramme energiforsyningen, som er så stram, at den aeder vores købekraft og kan hive momentum ud af det økonomiske opsving,« siger Frederik Engholm og tilføjer, at den aktuelt høje inflation afholder Den Europaeiske Centralbank (ECB) fra at kunne gyde olie på vandene.
Siden starten af året er prisen på olie steget markant, og en tønde af den europaeiske referenceolie Brent handles taet på det højeste niveau siden 2014 med en kurs på 86,5 dollars per tønde. Krisen i Ukraine har ifølge Frederik Engholm til dels vaeret årsagen til de hastige prisstigninger.
Til trods for at reaktionen i de europaeiske aktiemarkeder har vaeret mådeholden, påpeger chefstrategen, at de ikke går fuldstaendig fri.
»Det er tydeligt, at konflikten 47 47 fylder ekstra i bestemte markeder, og i de dage, hvor der er nyheder om spaendingerne reagerer aktierne i Europa mere end de amerikanske. Det passer ind i historien om, vi har mere at tabe, hvis vi kommer på kanten med Rusland,« siger Frederik Engholm.
Geopolitik fylder mere
Udviklingen i konflikten mellem Ukraine og Rusland ser heller ikke ud til at vaere gået investorernes naeser forbi. En ny rundspørge fra storbanken Deutsche Bank viser, at professionelle investorer fra hele verden mener, at geopolitiske faktorer udgør en voksende risiko for de finansielle markeder.
For tre måneder siden indtog ”geopolitik” femtepladsen på investorernes liste over de største risici, men i denne måned landede risikofaktoren på tredjepladsen – lige i haelene på uventede stigninger i inflationen og en mere aggressiv pengepolitik fra den amerikanske centralbank (Fed).
Jakob Vejlø fra Bankinvest vurderer, at flere geopolitiske forhold har fået plads i bag
hovedet hos investorerne. Mest aktuel er Rusland og Ukraine-konflikten, men også Kinas aktiviteter i Det Sydkinesiske Hav og truslen for en kinesisk invasion af Taiwan. Derudover er der muligheden for, at Israel vaelger at intervenere i Iran på baggrund af landets atomprogram.
»Det er risici, som ligger og ulmer under overfladen. På den økonomiske front har vi også nogle spaendinger mellem USA og Kina med risiko for handelsmaessige tiltag eller nye reguleringer af de kinesiske selskabers mulighed for at operere i USA og vice versa. Jeg mener dog ikke, at det udgør nogen latent risiko på nuvaerende tidspunkt,« siger Jakob Vejlø.
En konflikt vil ramme energiforsyningen, som er så stram, at den aeder vores købekraft og kan hive momentum ud af det økonomiske opsving FREDERIK ENGHOLM, CHEFSTRATEG I NYKREDIT
Mulighed for opkøb
Hvis en vaebnet konflikt i fuldt eller begraenset omfang bryder ud imellem Ukraine og Rusland og fører til en korrektion på finansmarkederne, mener Jakob Vejlø overordnet, at investorerne vil udnytte den til aktieopkøb.
»Købsmuligheden afhaenger af korrektionens størrelse, og man bør holde øje med, hvor man køber ind. Men det er hypotetisk,« siger han og tilføjer:
»Som investor må man abstrahere og taenke, hvordan den globale økonomi har det langsigtet. Bliver der åben krig mellem Rusland og Ukraine, vil det naeppe blokere for det økonomiske opsving, vi er i gang med efter corona.«
Heller ikke Frederik Engholm fra Nykredit tror, at situationen vil få alvorlige økonomiske konsekvenser for den europaeiske økonomi.
»Langt de fleste gange har det vist sig som en storm i et glas vand. Det har potentiale til at skabe volatilitet i de finansielle markeder, men humlen er, at konflikten ikke er større, end at de retter op igen – så vi tror ikke, det aendrer det økonomiske billede voldsomt,« fastslår Frederik Engholm.
»Det minder lidt om situationen mellem Kina og Taiwan. Det er måske en vigtigere historie, fordi vi økonomisk er mere afhaengige af samhandlen med Kina, og det er svaerere at ignorere, hvis landet tyer til aggressioner.«