Baeredygtigt skift stiller nye krav til bestyrelsen

ESG og flere bundlinjer bliver afgørende for virksomhedernes fremtidige succes.

Emner som ESG (Environmental, Social and Governance), baeredygtighed og grøn omstilling er i høj grad blevet en vigtig opgave for bestyrelserne. At ramme denne dagsorden rigtigt er ”licence to operate” og en afgørende strategisk faktor for fremtidens virksomheder. At lykkes handler om ledelse på alle niveauer. Og det begynder i toppen og i bestyrelseslokalet.

En global analyse af Board Network og Intersearch fra december 2021 bekraefter, at baeredygtighed og socialt ansvar er blandt de tre temaer, som bestyrelserne forventer at øge tidsforbruget mest på i de kommende 12 måneder. Samtidig er klimaforandringerne den megatrend, som halvdelen af bestyrelserne forventer vil have størst indflydelse på såvel samfundet som økonomien i deres land over de naeste tre år.

De forretningsmaessige risici og muligheder, som mange virksomheder i dag står over for, omfatter i høj grad ESG, baeredygtighed og grøn omstilling. Udviklingen drives ikke mindst af markedet i form af krav, som man kan stå over for som leverandør eller samarbejdspartner. Når store virksomheder som Novo Nordisk stiller krav til alle sine 60.000 leverandører om, at de skal bruge grøn strøm inden 2030, får det betydning for mange virksomheder, uanset størrelse.

Et andet eksempel er Maersk, som netop har besluttet at fremrykke sin klimaplan 10 år. Maersk skal nu sejle helt CO2-neutralt i 2040 og ikke i 2050 som oprindeligt planlagt. Også Maersk oplever stigende kundeforventninger. En raekke store globale virksomheder som Amazon, Unilever, Michelin, Patagonia og Ikea fremlagde således i forbindelse med COP26 en aftale om fra 2040 at kraeve, at alle deres varer bliver fragtet CO2-neutralt og altså på baeredygtige braendstoffer.

Ny omfattende EU-regulering og de finansielle aktørers store fokus på ESG og grøn omstilling øger også bestyrelsens rolle i forhold til at sikre investorernes og bankernes tillid til virksomheden og dens fremtid. Dertil kommer lovmaessige krav om, at virksomheder skal kunne redegøre for egne risici, politikker, indsatser og resultater – samt krav om årlig rapportering om miljø, klima, menneskerettigheder, medarbejderforhold og anti-korruption.

Bestyrelsen og den øvrige ledelse skal naturligvis kende de formelle krav i kraft af love og regler, men det er mindst lige så vigtigt at vaere opmaerksom på, hvad leverandører, kunder, investorer, banker og samarbejdspartnere kraever. Det er ofte herfra, at presset kommer først, mens det politiske arbejde i disse år foregår langsommere.

Det er således et meget bredt felt af udfordringer, som bestyrelsen skal forholde sig til. Det stiller nye krav til, hvordan man som bestyrelse skal vejlede og kontrollere virksomhedens ledelse, herunder hvilke informationer og data der indsamles og kommunikeres til ledelse og bestyrelse som grundlag for strategiske og operationelle beslutninger.

En vigtigt aspekt er derfor, hvordan man bedst sikrer, at de relevante strategiske drøftelser får plads på bestyrelsens agenda. Det kan vaere emner som virksomhedens formål og rolle i samfundet, selskabets strategiske retning, grøn omstilling af forretningsmodellen, risikostyring, kultur og vaerdier samt diversitet og inklusion. Dertil kommer den formelle ”governance”, herunder f.eks. ledelsens aflønning.

ESG-nøgletal vil givetvis komme ind i topledelsens bonusprogrammer i mange store virksomheder i de kommende år. Derudover kan det overvejes, om ESG og baeredygtighed f.eks. skal have sit eget bestyrelsesudvalg? Det ser man ofte i udlandet.

ESG-agendaen er samtidig så vaesentlig at forstå, at mange bestyrelser måske skal have et generelt kompetenceløft.

I den sammenhaeng er en vigtig pointe at overveje, hvilken tilgang man ønsker. Handler det om ”compliance”, altså at leve op til reglerne, eller handler det om at udvikle og fremtidssikre virksomheden og dens forretningsmodel, så den bliver en af fremtidens vindere?

Det sidste vil medføre, at drøftelserne bliver mere strategiske og simpelthen får en tungere plads på agendaen. ESG-agendaen er samtidig så vaesentlig at forstå, at mange bestyrelser måske skal have et generelt kompetenceløft. Tiden kan også vaere inde til at rekruttere nye profiler til bestyrelsen, som kan saette disse emner i den rette strategiske og forretningsmaessige kontekst, og som har personlighed og robusthed til at skubbe på den nødvendige transformation og forandring, hvor det kraeves.